06 Jul 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 13 °C

En laban fra borgerskabet

Boganmeldelse:

En laban fra borgerskabet

Bogen om Hans Hetler tegner et godt billede af FET/PET's arbejdsmetoder og (manglende) moral. Et ynkeligt billede af det borgerlige demokrati under facaden.

Hans Hetler (stående) sammen med sin nære medarbejder Erik Haaest på Minuts redaktion ved den elektroniske sættemaskine, som i øvrigt var betalt med et arveforskud i Hetlers fars formue. Dette fotografi er taget, mens samarbejdet mellem Haaest og Hetler endnu var godt.
FOTO: Arbejdermuseet
1 af 1

"En skæbnefortælling fra den kolde krig", står der på omslaget til Frank Toft-Nielsens bog Hetler - Spionen fra højre.

Skæbnen er Hans Hetler, som kom til verden i Gentofte som søn af en patriarkalsk grosserer. Det var i 1933, samme år som Hitler kom til magten i Tyskland.

Som ung kom Hetler i lære som isenkræmmer, men fik af faderen i 1958 et sanitetsgrosserfirma som han dog gik fallit med. Herefter hutlede han sig igennem tilværelsen finansieret af konen, der var sygeplejerske, samt penge fra familien.

”Uden nogen form for politisk interesse gik årene frem til 1961. Herefter medlem af De Uafhængige, senere af Demokratisk Alliance med snesevis af åbne og lukkede politiske irritationsaktioner”, skriver Hetler i bogen.

Med sine nye politiske venner udviklede han sig til ”en vaskeægte koldkriger, der foragtede socialismen i alle dens afskygninger og skyede ingen midler for at bekæmpe de revolutionære” og med sympatier for den spanske diktator Franco, Chiles Pinochet, Sydvietnams regering og apartheidstyret i Sydafrika.

I 1968 forsøgte Hetler at opstille for det højreorienterede parti De Uafhængige, men blev snuppet i falske underskrifter på opstillingslisten. Partiet fik dog glæde af hans metoder. Metoderne var ”ikke altid helt efter bogen, ikke altid helt accepterede... vi kunne få ham til at gøre alt det, ingen andre turde gøre. Skaffe fortrolige oplysninger, stjæle informationer og tildrage sig viden om eksempelvis venstrefløjen”, udtaler en af de ledende "uafhængige", Preben Kühl.

Til Sydvietnam

Derefter knyttede Hetler sig til den højrerabiate organisation Demokratisk Alliance, DA, der saboterede venstrefløjsarrangementer og indsamlede personoplysninger om venstrefløjen.

DA uddelte falske løbesedler ved atommarcherne med slogans som ”Gør plads. Her kommer Moskvas sjettekolonne” og ”Gør plads. Vi er Pekings rødgardister”, ligesom de fabrikerede falske underskriftslister mm.

Som tak blev Hetler inviteret til Sydvietnam, hvor han mødte præsident Thiêu og fik lov at flyve i helikopter og ”forhåbentlig slået nogle kommunister ihjel”. 

Hetler indledte et samarbejde med CIA og blev skolet i ”infiltrationens håndværk”. Fjenderne var ”alle samfundsomstyrterne... fredsbevægelserne, miljøaktivisterne, studenteroprørerne, kvindebevægelsen, pædagogerne”. Alt fra ”de radikale og socialdemokraterne til kommunisterne”.

Soldat i Den Kolde Krig

I 1968, mens han var medlem af Demokratisk Alliance, meldte han sig til marinehjemmeværnet, hvor hans pralerier om kampen mod ”det marxistiske slæng” førte til kontakt med Forsvarets Efterretningstjeneste, FET.

Det var året, hvor den borgerlige VKR-regering blev presset til at erklære, ”at der ikke længere måtte ske registrering af danske borgere alene på grundlag af deres politiske virksomhed”.

Over-Danmark så sig dog ikke for fin til ”i det skjulte at hyre en outsider fra den yderste højrefløj til at udføre det arbejde, man ikke selv ville lægge navn til”.

Hetler ”samlede alt, uden moralske hæmninger og tanker om omkring, hvad spionmaterialet kunne bruges til, og hvem det kunne ødelægge”. 

Kontaktmanden var kaptajnløjtnant Ulrik Schmidt, der hjalp Hetler med at danne en privat og hemmelig organisation ”Komiteen til Forfatningens Beskyttelse”.

Den bestod, ud over Hetler, af en arkiv– og kartoteksbestyrer, en uddannelses– og propagandaleder, og en leder for Århus der skulle opbygge eget netværk. De vidste intet om, at de spionerede for den danske stat, for arbejdet var ”helt fuldt og legalt efterretningsarbejde”.

Spionarbejde

Kun Hetler havde kontakten til FET, og dets chef for kontraefterretningstjeneste, Erik Harder. Dermed var Hetler blåstemplet af FET, og ”kun tre led fra forsvarsministeren”, den konservative Ninn-Hansen. 

I 1971 blev ministeren afløst af Socialdemokraten Kjeld Olesen og det blev Hetlers opgave at udspionere ham. I en rapport beskrev han Olesen som ”en politisk karrieremager, en opportunist”.

Et af Hetler-Bandens første mål var DKP og EF-modstanderne. Senere fulgte Palæstinakomiteen, Spanien-Latinamerika-Komiteen, Forlaget Demos og Militærnægterforeningen.

Ud over forsvarsministeren udspionerede Hetler også den tyske studenterleder Dutschke i Århus, Hans Scherfig, Erik Knudsen, advokaten Jørgen Jacobsen og Leif Panduro!

Pennen som våben

Ved siden af sine ulovligheder begyndte Hetler i 1971 at udgive det halvfascistiske kampskrift Minut under mottoet, ”Man bør være tolerant mod mennesker, men ikke mod ideer”. Et smudsorgan som ikke er set magen siden!

Avisen hyldede Nixon og Reagan, havde gode kontakter til Fremskridtspartiet og nazisterne. Meget af stoffet kom fra FET og CIA’s pressebureau.

Efter sejren i EU-afstemningen i 1972 kom en række nederlag for højrefløjen og den fascistoide Hetler. Nixon blev fældet af Watergate i 1974, USA blev lodset ud af Vietnam og i 1975 døde Franco.

Da samarbejdet med FET ebbede ud, fortsatte det dog med kaptajnløjtnant Schmidt, der nu var ansat hos A.P.Møller. Koncernen ville have Hetler til at spionere mod folk som Venstre-Socialisternes folketingsmedlem Preben Wilhjelm, der var yderst kritisk omkring A.P.Møllers oliekoncessioner i Nordsøen.

Den store skandale

En dag i midten af 70’erne sad Hetler i Ekstra Bladets kantine og pralede af sine aktiviteter og skuffelse over FET.

”Her havde jeg arbejdet for efterretningstjenesten i en årrække, og så skulle jeg nu høre, at jeg ikke hørte til det pæne selskab” var hans konklusion.

Overfor de to Ekstra-Blads journalister Jacob Andersen og Søren Jacobsen afslørede han hele den lyssky affære og skabte en af danmarkshistoriens største politiske skandaler.

Den nye socialdemokratiske justits- og forsvarsminister Orla Møller fortalte, at Hetlers rapporter var destruerede. En senere undersøgelse afslørede det var løgn.

Ekstra-Blads journalisterne, der havde "pumpet" Hetler, fik Cavlingprisen for afsløringerne, kilden Hetler røg fire måneder i spjældet og blev ekskluderet af marinehjemmeværnet, da de ”ikke kan acceptere privat og selvbestaltet efterretningstjeneste”.

Efter fire måneders spjældtur blev han frigivet blandt andet ved hjælp af Preben Wilhjelm. Året efter kom Særdomstolens rapport, der dømte Hetler skyldig, betød Orla Møllers afgang, frikendte Ulrik Schmidt og gav den tidligere FET-chef Marius Sunds en næse og degradering til NATO-hovedkvarteret i Bruxelles.

Borgerligt demokrati under facaden

Et par år senere bidrog Hetler aktivt til Demosbogen Under dække, som handler om efterretningstjenesternes samarbejde med diverse højreorienterede bevægelser.

Efter løsladelsen slog Hetler sig ned i Flensborg som pibemager og døde som sådan i 1991.

I forlagets pressemeddelelse beskrives Hetler som ”et excentrisk, sammensat gemyt, der værnede om borgerlige dyder og tordnede mod marxisme, arbejdssky dovendidrikker og social-volapyk – alt imens han selv tumlede rundt i tilværelsen mellem konkurser, arveforskud og almisser”.

Han var mere end det. Han var racist og fascist og borgerskabets villige redskab til at knægte ytringsfrihed og demokratiske rettigheder.

Hetler blev udødeliggjort, da han blev latterliggjort i sangene Marchmænd i civil og Det rene Hetleri på C. V. Jørgensens album Solgt til stanglakrids.

Bogen tegner et godt billede af FET/PET's arbejdsmetoder og (manglende) moral. Et ynkeligt billede af det borgerlige demokrati under facaden.

21. mar. 2013 - 13:02   21. mar. 2013 - 13:15

Bøger

Bjarne Nielsen
Anmelder
4

Frank Toft-Nielsen: Hetler – spionen fra højre. 338 sider illustreret. 300 kroner. People’s Press.