De fleste mennesker har drømme og får chancer. Mange forfølger chancen i drømmene og tager den ikke, når den byder sig. Det er handlingen i Anton Tjekhovs evigt aktuelle klassiker "Onkel Vanja" fra 1897.
"Onkel Vanja" er Anton Tjekhovs smukke, og barske fortælling om uforløst kærlighed, forspildte chancer og et brændende ønske om at sætte sit aftryk på verden.
Historien foregår i zarens Rusland, hvor forandringerne banker på døren, uden at familien på godset reagerer på det. Her er fred og stilstand i hverdagen. Under overfladen.
"Onkel Vanja" er Anton Tjekhovs smukke, og barske fortælling om uforløst kærlighed, forspildte chancer og et brændende ønske om at sætte sit aftryk på verden. Med humor, genkendelighed og indsigt i menneskets natur stiller han spørgsmålet: Hvad er meningen med livet?
Vanja, der aldersmæssigt er midtvejs i livet, er rar, lidt fordrukken og doven. Sammen med sin niece Sonja bestyrer han familiens gods på landet. Men hverdagen er i opløsning, efter at Sonjas far, den pensionerede professor, er ankommet til godset med sin unge, smukke hustru Jelena.
Vanja er voldsomt betaget af Jelena, men hun sværmer for den charmerende huslæge Astrov, som også Sonja er forelsket i. Desperationen stiger og et voldsomt opgør truer. Fornemmelsen af aldrig rigtigt at have levet breder sig. Det er nu eller aldrig!
Denne anmelder følte sig provokeret af de mange spildte chancer, men har da mødt problematikken før. Derimod er der udelt begejstring for den troværdighed, der spilles med, især af Anders Gjellerup Koch som Onkel Vanja, den charmerende og intellektuelle læge (Claus Riis Østergaard) og den unge, erotiske Jelena (Natali Vallespir Sand). Nævnes bør også instruktøren Jacob Schjødt, der sidste år modtog Reumert-talentprisen.
En fin aften med Odense teater og Tjekhov.