16 Dec 2018  

KBH: Spredte skyer, 0 °C

Elevator til Himlen

Elevator til Himlen

Operaakademiets afgangsforestilling 2015 er ikke mindre end en ny, dansk opera om synd, skam, skyld og sanselighed.

FOTO: Britt Lindemann
1 af 1

Operaakademiet er Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums solistuddannelsen i opera. Den to-årige uddannelse udbydes i samarbejde med Det Kgl. Teater.

Tænk at kunne slutte sin uddannelse med en hovedrolle i sin egen opera, skrevet af en dansk komponist til lejligheden.

At det ikke er det værste, der kan ske, er Operaakademiets afslutningen 2015 et rigtigt godt eksempel på. Her kan de fem solister afslutte deres uddannelse med en hovedrolle i deres egen opera, skrevet af en dansk komponist til lejligheden og med tekst af en af Danmarks fineste lyrikere.

"Trappen til Helvede" med musik af Søren Siegumfeldt og tekster fra digteren Sophus Claussens forfatterskab blev uropført på Det Kongelige Teater med hele apparatet i ryggen: fra Martin Åkerwalls professionelle musikalske ledelse til et kammerorkester med professionelle og musikstuderende, samt frivillige fra det store teaters personale i Kostume-, Møbel- og Rekvisitafdelingerne og Malersalen, PR-afdeling - alle i husets ånd.

Det er blevet til fremragende opera – på ´en gang klassisk og moderne – med passager af stor klanglig skønhed. Søren Siegumfeldt disker op med teknisk hundesvære arier, spinkle kvindelige trioer, smægtende tangorytmer, erotisk 12-tonemusik og både kor og soli med de tre stærke mandestemmer. Resultatet er en forestilling, der enkelt men effektivt støtter op omkring den danske erotiske poet Sophus Claussens modernistiske, kvindefejrende univers.

De to stærke afgangssopraner Beate Mordal og Pia Quortrup samt den løfterige førsteårs studerende Astrid Nordstad tager sammen med Marcus Birgersson som den følsomme søgende elsker og hans to skygger, Per Eriksson og Albin Ahl, på en dannelsesrejse fra Sakskøbing til Paris, fra uskyldens begær til Helvedets tvangsberusede liderlighed. Det bliver en rejse mod syndefaldet og afsked med ungdommens uskyldsrene erotiske fantasier, for hvad er hundrede kys af et par læber mod at kysse hundrede piger?

Især operaens anden akt imponerer med stor scenisk konsekvens og smukke arier. "Trappen til Helvede" er direkte elevator til Himlen.

24. mar. 2015 - 15:34   27. mar. 2015 - 12:16

Opera

Gert Poder
Anmelder
4

Trappen til Helvede. Musik: Søren Siegumfeldt. Libretto: Tekster af Sophus Claussen. Instruktion, scenografi og kostumer: Ebbe Knudsen. Dirigent: Martin Akerwall.