01 Apr 2020  

KBH: Spredte skyer, 8 °C

Dybtfølt blues skåret til benet

Anmeldelse

Dybtfølt blues skåret til benet

"Closer To The Bone" er blues når det er bedst. Nalle og gruppen har fundet deres rødder og er ikke bange for at vise dem. Der er skåret ind til benet.

1 af 1

Med "Closer to the Bone" er den gamle soul og bluessanger Nalle atter på banen, og igen med hans "Crazy Ivans" som består af Ivan Sand på guitar og banjo, Henning Kaae, guitar og bas samt Peter Østergaard Christensen på percussions. Derudover har man fløjet den glimrende Mitch Woods ind fra USA til at bokse med klaveret på et par numre.

Resultatet er som på den tidligere "Back to The Roots" strålende. Det er blues fra ’rødderne’ eller som udgiveren skriver "Der hviler en autentisk aura af ’The real Thing’ over Nalle".

Det starter med det smukke Muddy Waters nummer ’Blow Wind Blow’, hvor man rigtigt kan nyde klavervirtuosen Woods færdigheder. Titelnummeret, som er komponeret af Kris Kristofferson, er helt i top.

Cd’en rummer også to kompositioner, ’Don’t Look Know’ og den vidunderlige ’Lodi’ af den gamle Creedence Clearwater Revival sanger John Fogerty, som klæder gruppen og især Nalles følsomme bluesstemme.

Helt på toppen er deres fortolkning af den gamle soulsanger Percy Sledges ’What Am I Living For’. Det er Nalle når han er bedst. Nu ved man, hvorfor han i tiders morgen var Danmarks ubestridte bedste soulsanger med hit som ’Midnight Hour’ og ’Mr. Pittiful’.

Cd’en har et bonus nummer, ’En Engel som dig’, af Kim Schwartz, om hvilket Nalle siger: "Man er jo oppe i alderen, når man har nået de 71 år, så min tanke med sangen er, at den er til børnebørnene".

"Closer To The Bone" er blues når det er bedst. Nalle og gruppen har fundet deres rødder og er ikke bange for at vise dem.

Stille blues fortolkninger når det er allerbedst. Der er skåret ind til benet.

06. apr. 2015 - 17:09   08. apr. 2015 - 16:51

Bjarne Nielsen
Anmelder
5

Nalle and his crazy Ivans: Closer To The bone. CD. 140 kroner. Marsk Music.