17 Feb 2019  

KBH: Overskyet, dis, 6 °C

Danske gestapofolks tortur

Overset epoke under besættelsen

Danske gestapofolks tortur

Den danske dokumentarist Jeanet Rostgaard Hansens debutfilm "Helvedes Forgård" om Gestapos hovedkvarter Staldgården i Kolding afslører, at danske landsforræddere gik forrest i mishandlingen af de danske modstandsfolk.

Fra midten af september 1943 - altså få uger efter samarbejdspolitikkens sammenbrud - til tyskernes kapitulation i maj 1945 huserede tre danske gestapofolk med mishandling og grov tortur. Det beretter den 30-årige Jeanet Rosgaard Hansen i sin prisbelønnede dokumentarfilm "Helvedes Forgård" om Gestapo på den 500 år gamle Staldgården i Kolding.

Penge var der ingen af til at producere filmen, især fordi Kolding kommune afviste at støtte filmen økonomisk efter råd fra en besættelseshistoriker. 

"Helvedes Forgård" er Jeanet Rosgaard Hansens debut som dokumentarist. Den unge skuespiller, producer og instruktør har lavet filmen, der er på 55 minutter, til minde om sin morfar, der var aktiv modstandsmand i Kolding.

Uden støtte fra kommunen

Da hun ville besøge den fængselscelle. hvor hendes morfar havde siddet, fandt hun den afspærret, og det gjorde hende vred.

- Jeg var så chokeret og overrasket over det, at jeg sagde og lovede min mormor, at den historie i hvert fald ikke skulle gå i glemmebogen, fortalte Jeanet Rosgaard Hansen til Koldingudgaven af dinby.dk

Penge var der ingen af til at producere filmen, især fordi Kolding kommune afviste at støtte filmen økonomisk efter råd fra en besættelseshistoriker. Hun fik dog stor hjælp undervejs af både det lokale Hjemmeværn og De Danske Forsvarsbrødre.

Det blev den fynske Interfond, der har tætte forbindelser til gamle modstandsfolk, der sikrede det økonomisk underlag. Med penge fra fonden kunne Jeanet Rosgaard Hansen gå i gang med at hyre skuespillere, udstyr og rekvisitter.

I alt har det kostet en halv million kroner at producere historien om en overset epoke i nazisternes besættelse og den danske modstandskamp.

Stress og nerver

Den første weekend i juni 2009 blev hele området omkring Staldgården afspærret. Dermed kunne de omkring 100 medvirkende virkeliggøre hendes drøm om at hædre sin morfars og de mange modstandsfolk fra Syd- og Sønderjylland, der blev afhørt og turtureret.

Det blev en hård omgang at grave sig ned i det historiske materiale om uhyrlighederne på Staldgården. Jeanet Rosgaard Hansen samarbejdede i starten med en anden filmmand fra Kolding, Nis Closter, men det samarbejde ophørte i løbet af filmens produktion.

Han bakkede til sidst ud af projektet på grund af stress og nerver.

- Han kunne ikke klare det mere, fordi arbejdet med filmen var både fysisk og psykisk hårdt, indrømmer hun til dinby.dk De gruopvækkende detaljer rystede også hende, men filmen skulle laves - og det blev den. 

- Det har været et mareridt for dem, der var på Staldgården dengang. Det var helvedes forgård. Det var herfra, de blev sendt videre til koncentrationslejre i Tyskland eller til Ryvangen (ved København, red.) og blev skudt, fortæller hun.

Blandt de interviewede er Jørgen Kieler, der grundlagde Holger Danske II-gruppen. Sammen med en lille håndfuld nulevende modstandsfolk fortæller han om gestapos brutalitet, især de danske landsforræddere Peter Karl Brinkmand, Johannes "Snogen" Rasmussen og Niels Riis.

Desuden fortæller historiker. lektor Erik Voss glimrende om Staldgårdens betydning for nazisternes bekæmpelse af modstandbevægelsen. Erik Voss har tidligere skrevet "Røde Ruth og Valde" om den kommunistiske modstandsmand Valde og "Kolding kæmper" om det illegale blad Budstikken.

Retsopgøret med danske bødler

En af filmens store fortjenester er, at den sætter de danske medløbere og landsforrædderes rolle i Gestapos arbejde med at stoppe modstandsbevægelsen. De overlevende beretter alle om, hvordan danskerne gik forrest, når der skulle presses tilståelser ud af fangerne.

De tre danske overløbere, der gjorde det beskidte arbejde for Gestapo på Staldgården, gik det alle ilde. Peter Karl Brinkmand, der var ansat af Gestapo som tolk og medhjælper, blev i en alder af 30 år henrettet lørdag 11. oktober 1947 kl. 01.30 ved skydning. Samme skæbne fik Johannes Rasmussen, kaldet "Snogen". Den frygtede stikker og medhjælper blev henrettet ved skydning torsdag den 13. maj 1948 kl. 01.00. Han blev 30 år gammel. Endelig blev 42-årige Niels Riis, tolk og medhjælper for Gestapo  i Kolding, henrettet fredag den 12. november 1948 kl. 01.45.

Staldgårdens to tyske kommandanter gik det bedre. Den brutale og hidsige SS-Sturmbandführer Alfred Helmut Naujocks var chef fra september 1943 til juni 1944. Han tog personligt del i mishandlingerne og ledede bagefter Petergruppen, der henrettede danske modstandsfolk og begik vilkårlig såkaldt Schalburtage. Han slap hurtigt ud af fængsel efter at være dømt i Nürnberg-processen og døde i 1966.

Naujocks afløser, Thees Burfeind, var professionel politimand, og han tog ifølge de danske fanger aldrig selv del i mishandlingerne. Efter krigen fik han otte års fængsel og i 1950 yderligere fire år for mordet på en ung jernbanesabotør. Han blev benådet 1953 og var blandt de sidste Gestapofolk, der blev sendt tilbage til Tyskland sammen med det øvrige tyske personale fra Staldgården.

- Jeg stortudede, da jeg fik mailen fra Californien, og jeg kunne slet ikke holde op, fordi så meget slid og hårdt arbejde først blev anerkendt i dokumentar-verdenen efter fem år.

Guld i Californien

Den 29. august 2010 blev en 22-minutters version af filmen vist i Nicolai Bio i Kolding, men det var en total katastrofe.

- Jeg var rasende, men fik den heldigvis klippet færdig til den nuværende version, fortæller hun. Filmen fik premiere den 9. oktober 2011.

Efter premieren sendte Jeanet Rostgaard Hansen filmen rundt til en række filmfestivaler verden over. Det viste sig at være et klogt træk.

- Jeg stortudede, da jeg fik mailen fra Californien, og jeg kunne slet ikke holde op, fordi så meget slid og hårdt arbejde først blev anerkendt i dokumentar-verdenen efter fem år, fortæller Jeanette Rostgaard Hansen til Kolding Ugeavis. Glædestårerne skyldes, at hendes film blev kåret som bedste dokumentardebut ved California Film Awards 2013.

Hun håber nu, at der er nogen der vil købe distributionsrettigheden til filmen, så den kan få større udbredelse. Hun vil også gerne lave flere dokumentarfilm, men garanteret ikke om besættelsestiden.

- Nu har jeg igennem fem år - lige så lang tid som Anden Verdenskrig varede - haft mit hovede begravet i krig, død og ødelæggelse, så næste gang jeg laver en film, skal det være en komedie.

"Helvedes Forgaard" er en vigtig del af billedet omkring Gestapos arbejde i Danmark. Filmen imponerer ved sin afbalancerede tilgang til sit emne. Både filmens speak, de overlevende og den lokale historiker beretter nøgternt og overbevisende om denne rædselsvækkende bagside af kampen mod den nazistiske besættelsesmagt.

Filmen formår således at opfylde begge sine erklærede formål: At hædre ofrene og oplyse efterkommerne. Alene det er en anbefaling værd.

FAKTABOKS:

Gestapo på Staldgården:

Staldgården i Kolding, der ligger ved siden af Koldinghus, er oprettet i 1300-tallet. Gestapo beslaglagde bygningerne den 9. oktober 1943. Nazisternes politik oprettede to fængselsceller på Staldgården, hvor Zelle II er bevaret. Cellen er fredet og er i dag en del af museet på Koldinghus.

I efteråret 1944 var der 40 beskæftigede på stedet, hvoraf de 17 var egentlige Gestapo-folk, resten var chauffører, vagtmænd og kontorpersonale. Der var også danske tolke, som ofte deltog i tortur. Ud over det faste personale var der løst tilknyttede stikkere.

Staldgården blev kendt som »Helvedes Forgård«, fordi de anholdte, der kom ind til forhør på Staldgården, troede, at de var så godt som døde. Men ingen døde på Staldgården, selv om flere blev så mishandlede, at de senere døde af deres kvæstelser.

Gestapo forlod i al hast Staldgården ved krigens afslutning den 4. maj 1945. De forsøgte at brænde og destruere alt materiale, før de flygtede. Kilde: Wikipedia.

07. feb. 2014 - 13:45   10. feb. 2014 - 17:35

Dokumentarfilm

Gert Poder
Anmelder

Helvedes Forgård. Gestapo på Staldgården. Instruktør: Jeanet Rostgaard Hansen. Længde: 55 minutter. Dansk tale. Undertekster på dansk, tysk, engelsk og fransk. Distribution: Gaard Film 2873 8777.