21 Jul 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 26 °C

Bemærkelses-værdig bog om øst og vest

Anmeldelse

Bemærkelses-værdig bog om øst og vest

Den kontroversielle DF-politiker Marie Krarup er ikke just kendt som humanismens og oplysningens talskvinde. Men på ét felt adskiller hun sig fra landets politiske elite og mainstream-medier: Hun har reel indsigt i Ruslands kultur og historie.

FOTO: Yuri Kadobnov/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

Spændingen mellem Vesten og Rusland er blandt tidens centrale storpolitiske emner. Og sandheden er blandt denne situations første ofre. Vi udsættes dagligt for en formidabel ensidig information. Der udvikles i Øst og Vest en gensidig mistænkeliggørelse. Her i Danmark, hvor de fleste opfatter sig som oplyste og tolerante – leverer public service-medierne en propaganda, der er lysår væk fra oplysningsidealet.

Flere peger på, at det ikke var Ukraines præsident Janukovitj, men vestmagterne der løb fra fredsaftalen, som 21. februar 2014 blev indgået mellem Majdan-folkene og regeringen dagen før statskuppet.

Den kontroversielle DF-politiker Marie Krarup (MK) er i forhold til andre emner ikke just kendt som humanismens og oplysningens talskvinde. Men på ét felt adskiller hun sig (til det bedre) fra landets politiske elite og mainstream-medier: Hun har reel indsigt i Ruslands kultur og historie. Og den stædighed, hun viser i andre politiske sager, kendetegner også hendes tilgang til spændingen Vesten-Rusland.

Hendes nye bog – Ny kold krig. Marie Krarup taler med 17 eksperter fra øst og vest – er bemærkelsesværdig. Den består af hendes samtaler med 17 eksperter i Storbritannien, Rusland, Ukraine, Danmark, USA og Letland. De taler om årsagen til den internationale spænding, om Vestens russofobi, om Rusland, om krisen i Ukraine, om Baltikum, om hybridkrige samt om udsigterne for fremtiden.

Bogen bringer sjældent egentlig dokumentation, men indeholder holdninger og mange argumenter. Oftest betydelig mere nuanceret, end dem vi bombarderes med af blå bloks propagandamedier.

Bogen er præget af lødige argumenter, men giver – ud fra MK's ønske om balance i fremstillingen – også plads til banaliteter og løse påstande fra enkelte koldkrigere.  

Bogens mest tankevækkende bidrag leveres af den britiske historiker Richard Sakwa om årsagen til de spændte forhold mellem Vesten og Rusland og af den canadisk-ukrainske forsker Ivan Kachanovsky om Ukraine-konfliktens årsag og forløb.

Til spørgsmålet om konfliktens årsag peger koldkrigerne på et aggressivt og ekspansionistisk Rusland. De mest underbyggede finder det latterligt at koge alt ned til personen Putin og fremhæver i stedet Vestens vinderkompleks fra den kolde krig og ønsket om at pådutte Rusland en bestemt geopolitisk dagsorden. Den canadiske Paul Robinsohn og den russiske Andrej Kortunov er blandt de få, der med god grund omtaler NATO's rolle i den internationale spænding: ”NATO (fandt) ud af, at en stor ekstern fjende som Rusland er bedre til at retfærdiggøre NATO's eksistens”.   

Ukraine

Bogen indeholder enkelte påstande om Ruslands ”overfald” på Ukraine. I bogens efterord er MK på linje med flere deltagere, der alle finder, at den teori om, at Rusland angivelig gik ind i Ukraine for at forhindre Ukraine i at blive demokratisk og blomstrende – som findes i Danmarks Udenrigsministeriets Taksøe-Jensen-rapport – er useriøs og udtryk for manglende viden. Mere overbevisende fremstår argumentationen om, at konflikten i Ukraine i sit udgangspunkt er en intern konflikt, der fik udenlandsk indblanding (både fra Vest og fra Rusland).

Flere deltagere peger på, at det ikke var Ukraines præsident Janukovitj, men vestmagterne der løb fra den fredsaftale, som 21. februar 2014 blev indgået mellem Majdan-folkene og regeringen dagen før statskuppet. I enkelte tilfælde omtales de to hovedopfattelser af Majdan: Enten som en folkelig opstand, der endte som ”revolution”, eller som et statskup, der blev fuldendt, efter at lejemordere som skarpskytter havde fremprovokeret en tragedie i Kijevs centrum. Til dets sidste bidrager Kachanovskij med resultater af de seneste afsløringer i denne tragedie.

I øvrigt bringer bogen tankevækkende indslag, der pointerer, at den meget omtalte misinformation hverken er noget nyt eller nogen særlig russisk opfindelse. Det har været og er bredt anvendt både i Øst og i Vest, og er en del af konventionel blød magt. Oprettelsen af EU’s overvågningsenhed East StratCom i Riga betegnes i et par tilfælde kritisk som et af flere tvivlsomme polske initiativer.

Med få undtagelser er der mere eller mindre enighed om, at Rusland ikke udgør en aktuel militær trussel i Baltikum. Det hedder: ”Rusland har hverken interesse eller kapacitet til at overfalde NATO-lande”. Det store problem er Ukraine, hvor Kijev-regeringen og parlamentet ikke ønsker at tale med folkene i Donbass, hvilket ellers er en forudsætning for, at Minsk-aftalerne kan virke.

Fremtiden

Hvad angår fremtiden peger bogen på et par perspektiver, som vi sjældent hører om i vore medier.

Flere russere peger på at Vesten og Europa har fælles værdier og derfor en fælles fremtid. Kun få af bogens deltagere advokerer for den militarisering som NATO iværksætter (”Rusland forstår kun at respektere magtens argument”). De fleste i bogen erkender at der på begge sider er begået fejl og opfordrer til dialog og tålmodighed.

Det understreges af flere at Vesten bør respektere Ruslands ønske om at blive behandlet som ligeværdig, eksempelvis ved at skabe institutioner, der gavner fælles europæisk sikkerhed. Helsinki-processen og forspillet til den nævnes som lærerige eksempler.

Imod mediehetz og oprustning

Flere deltagere fremhæver den vestlige befolknings manglende interesse og kendskab til livet i Rusland. Alene derfor kan mange læsere af bogen blive forvirret. Sytten gentagelser af stort set samme spørgsmål, flygtige henvisninger til navne og begivenheder burde været underlagt skarpere redigering (forkortelse) samt et bedre noteapparat. Og især for en bog af denne slags ville et stikordsregister gøre gavn.

Bogen har et par enkelte faktuelle fejl, men kan absolut anbefales. Den skaber i hvert fald om noget – tvivl om mainstream medierne, om dansk udenrigspolitik og afslører behovet for en antimilitaristisk opinion.

MK skal roses for sit udspil. Men man må spørge, om hun er konsekvent i refleksionerne over den mediehetz hun på grund af sine Ruslands-holdninger blev udsat for? Som bekendt er det jo den slags behandling, som både flygtninge her i landet og vi på venstrefløjen er udsat for. Mon hun erkender dette problem?   

09. mar. 2018 - 07:12   12. mar. 2018 - 17:00

Bøger

af Aksel V. Carlsen

Ny kold krig. Marie Krarup taler med 17 eksperter fra øst og vest. 367 sider. 299,95 kroner (vejl.) Forlaget Hovedland.

 

Annonce