Våbenhvile nu. Retfærdig fred dernæst. Hvor er Mette F?
Mette Frederiksen – som landets statsminister forventer vi af dig, at Danmark vælger side med civiles liv, kræver våbenhvile og arbejder for langsigtet fred og retfærdighed, skriver Trine Pertou Mach i denne blog.Landet over er der manifestationer, optog og demonstrationer for våbenhvile i Gaza. Der er underskriftindsamlinger, opråb fra forfattere, sundhedspersonale, jurister for blot at nævne nogle. Fra alle hjørner lyder der råb om at stoppe bombardementer og drab. Forleden var jeg inviteret til at tale i Aarhus, og denne klumme er essensen af den tale.
I disse uger ser vi manifestationer i hele Danmark i solidaritet med det palæstinensiske folk. Ja det sker i hele verden.
Når man sidder inde på Christiansborg i Folketinget og mener, at kampen for fred og retfærdighed for Palæstina er vigtig, så kan man godt føle sig en lille smule alene. For på Christiansborg er der ikke ret mange partier, der tager ordet i solidaritet. Men det gør I og mange andre. I viser, at regeringen ikke handler i vores navn.
Blokaden af Gaza, som i disse uger på katastrofal vis forhindrer nødhjælp i at komme ind til civilbefolkningen, er en iboende del af den israelske stats aggressive og fortsatte kolonisering af de palæstinensiske områder gennem årtier.
Det er kernen, den grundlæggende årsag til konflikten – årtiers besættelse og undertrykkelse, annektering og fratagelse af et folks ret til frihed og selvbestemmelse – og det er også her i den kerne, vi skal finde den svære vej til retfærdig fred og sikkerhed for både palæstinensere og israelere.
Humanitær katastrofe
Men det helt akutte er våbenhvile og nødhjælp. Lige nu ser vi i Gaza en regulær humanitær katastrofe. Mere end 12.000 er blevet dræbt. Hovedparten kvinder og børn. Børn! Børn, der intet ansvar har for det terrorangreb, der fandt sted den 7. oktober, og som man selvsagt kun kan fordømme og foragte.
Børn har ret til liv. Og de er blevet frataget det. Fordi en stat har valgt, at det er vejen frem. Og fordi dele af verden, inklusiv den danske regering, tier i stedet for at kræve og presse på for en våbenhvile.
Ingen lande skal med Danmarks opbakning have frikort til massedrab, apartheid og fortsat undertrykkelse.
Det er en menneskelig tragedie af dimensioner, det faktisk er umuligt at begribe. De børns mødre har kaldt for sidste gang på deres børn, fordi de skal ind at spise. Det er søsteren, der kigger sig rundt efter lillebroderen, som ikke længere er der. Det er faderen, der kigger efter sin søn, der aldrig mere kommer hjem fra skole. De børn har fået frataget livet under bomberne, fordi Israel ikke stoppes.
Næste syv ud af ti mennesker i Gaza er fordrevet. Deres hjem er lagt i grus, infrastrukturen er ødelagt af bomberne. Intet sted i Gaza er sikkert. Nødhjælpsorganisationer, FN, sundhedspersonale råber op om, hvor massivt behovet er for, at der åbnes for, at nødhjælp, medicin, mad og brændstof kan komme ind.
Overalt i Danmark og i verden kræver borgere våbenhvile og beskyttelse af civile. Fuld adgang for nødhjælp, ophævelse af blokaden, så mennesker kan få hjælp.
Fred kræver retfærdighed
Og med blik på den varige fred der skal komme, er der også et krav om, at Israel opgiver sin besættelse og stopper de ulovlige bosættelser og sætter Palæstina fri. Den israelske stats aggressive og fortsatte kolonisering af de palæstinensiske områder har optrappet konflikten og undertrykkelsen i årtier. Fred kommer ikke uden retfærdighed.
Derfor er der også et klart budskab til Mette Frederiksen og hendes regering: I har magten. I sidder som regering for vores land. Brug den magt og den stemme til at lægge pres på Netanyahu og hans regering og på USA for at få stoppet bombardementerne øjeblikkeligt. Stop angrebene på hospitaler, flygtningelejre, menneskers hjem. Stop med at slå børn ihjel og giv dem chancen for et liv i frihed.
Sid ikke advarslerne om folkemord overhørigt. Brug jeres stemme til at sige fra over for den massive fordrivelse af mennesker fra deres eget land, der lige nu foregår i Gaza. Danmark kan ikke tavse se til. Danmark bærer et medansvar for at presse på for våbenhvile og fred.
Der er kun én position her. Det er ikke en fodboldkamp, men et valg mellem, om man står på civiles side eller aggressorernes side. Intet civilt liv er mere værd end andre civile liv. Intet folk er mere værd end andre. Ingen gerninger, uanset deres brutalitet, kan retfærdiggøre krigsforbrydelser.
Ingen lande skal med Danmarks opbakning have frikort til massedrab, apartheid og fortsat undertrykkelse.
Lige nu handler du ikke i vores navn. Som landets statsminister forventer vi af dig, at Danmark vælger side med civiles liv, kræver våbenhvile og arbejder for langsigtet fred og retfærdighed. Og det haster.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.