Det virker hult når Trine Pertou Mach kritiserer regeringen. Enhedslisten har selv beredt højredrejningen i dansk politik, fordi partiet ikke havde rygrad til at stå imod presset omkring Brexit og krigen i Ukraine.
Enhedslisten er i grunden et borgerligt parti med lidt rød sminke, men i de afgørende situationer så stemmer partiet sammen med de borgerlige!
På hvis side er ordene?
Regeringen siger, at forslaget til finanslov vil fremtidssikre Danmark og sikre et land i balance. Men det er hule løfter, understreger Trine Pertou Mach i denne blog.Da regeringen i sidste uge lancerede sin finanslov for 2024, skortede det ikke på ministerielle smil og selvprisning. Dansk økonomi er stærk og god, og selvom finanslovsudspillet ikke “løser alle problemer”, så er den et “vigtigt skridt” på vejen. Hævder i hvert fald regeringen selv i finansloven med titlen “Fremtidssikring af Danmark” og forklarende undertekst, Ansvarlige investeringer i den grønne omstilling, velfærd, uddannelse, tryghed og et Danmark i balance.
Nu er ting jo ikke noget alene i kraft af det ord eller den betegnelse, man giver dem, og det er finanslovsudkastet et godt eksempel på.
Hvis fremtid er det, der sikres? Og hvilken fremtid?
Velfærd og klima i krise
Vi står med en stor og meget alvorlig velfærdskrise, hvor grundlaget for det lige og solidariske fællesskab, som generationer har bygget op før os, og som gør Danmark til et ret unikt og stærkt samfund, er begyndt at vakle.
Kommuner og regioner, organisationer, borgere landet over har råbt vagt i gevær længe. Sundhedsvæsenet er i knæ, folkeskoler lukker eller trues af lukning, sociale indsatser og tilbud er presset.
Regeringens svar er at afsætte små, tæt på symbolske, beløb til områder, som trænger til gevaldige løft. Det er ikke, fordi områderne er forkerte. Men der er jo brug for lange investeringer og massive ressourcer for at genoprette velfærden og lukke hullerne i det sikkerhedsnet, vi plejer at spænde ud under hinanden.
Den fremtid, regeringens kurs og valg varsler, er en fremtid, hvor velfærdssamfundet kan blive en skygge af sig selv, og hvor ulighed og sociale skel vil vokse.
Finanslovsudspillet er en lussing til velfærden, klimaet og de mest nedslidte. Leveret af en regering, der har valgt side med dem, der har nok i forvejen.
Med den sommer, der kalendermæssigt netop er slut, hvor temperaturerne har slået alle tænkelige rekorder, kan ingen længere være i tvivl om, at planeten brænder. Nyt er det ikke; Klimarådet, FN, alverdens organisationer, unge og ældre har råbt vagt i gevær længe.
Alligevel er finansloven mere sort end grøn. Det er ikke i nærheden af at være godt; og tilliden til, at regeringen vil tage det nødvendige klimaansvar, kan ligge på et meget lille sted.
Den fremtid, det varsler, er en bekymrende fremtid. Og for den helt unge medborger er det ildevarslende, at flertallet af os, der kan trykke på knapperne i folketingssalen, ikke synes at have mod og vilje til at gøre det, der skal til.
Tom snak om balance
Og så er der det med “et Danmark i balance”.
Det er en helt rigtig ambition, for der er en stigende ubalance i vores samfund. Mellem land og by. Mellem de, der har meget, og de, der har for lidt. Mellem problemerne og viljen til løsninger.
Men igen må man konstatere, at det bliver ved ordene. Hvor er investeringerne til at sikre busruterne, styrke lokalsamfundene, holde liv i skolerne? Hvor er der reelt noget, der tager livtag med den geografiske ubalance?
Hvor er indsatserne mod den økonomiske ulighed? Den sociale ulighed?
Der er ingen balance mellem milliarderne i statskassen og varslede skattelettelser og så den syngende lussing til velfærden og klimaet.
Det mest iøjnefaldende eksempel er annullering af udvidelse af seniorpensionen. Det er svært se, hvilken balance det er, man går efter – hvem skal det skabe balance imellem?
På hvis side er man, når man aflyser mulighederne for en gruppe af nedslidte danskere, som har kunnet se frem til en værdig tilbagetrækning. Ikke vores nedslidte medborgere i hvert fald.
Centrum-højre-regeringen kalder sit finanslovsforslag 2024 for en “fremtidssikring”. Men det er falsk varebetegnelse.
Fælleskassen bugner af milliarder og atter milliarder, og alligevel vælger regeringen kun at afsætte små – tæt på symbolske – beløb til vores udhulede velfærd. Samtidig er den klar til at klatte penge væk på topskattelettelser.
Pengene er der
Det valg, regeringen træffer, er ikke bare skævt. Det er også totalt unødvendigt. De fleste ved nu, at fælleskassen vil bugne de næste mange år. Vi har i årevis set, at de rigestes indkomster er strøget til vejrs, senest med en inflationskrise, der har forgyldt blandt andet el-spekulanterne med milliardoverskud. Så midlerne til velfærd og klimahandling er der.
Men det kræver, at et flertal vælger anderledes end det, der er lagt frem. Det kræver en helt anden retning end den, regeringen lægger op til, hvor kløfterne mellem almindelige menneskers og overklassens adgang til ordentlig velfærd vil blive gravet dybere. Det kræver, at regeringen vælger side med folk, som de er flest.
Finanslovsudspillet er en lussing til velfærden, klimaet og de mest nedslidte. Leveret af en regering der har valgt side med dem, der har nok i forvejen.
Hvori består det ansvarlige?
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.