Boligaktionen/ GO globaloffice Politics
Revisionisterne
– Tillykke til Venstrepartierne! – I har taget partisk stilling for den ene part i krigen og har dermed sat jeres objektive habilitet overstyr i forholdet til at kunne mægle i denne konflikt. Vi anser jer end ikke længere for at repræsentere os eller venstrefløjen, men blot en ensidig liberal borgerlig Ukraine agenda.
Rul nu fredsplanerne ud; – modparten kommer aldrig til at lytte til jer på den præmis.
Kun vestens ultra-liberale borgerskab klapper i deres fede bløde børnehænder.
Fredsbevægelsen har i intimideret totalt.
Nordisk venstrefløj i fælles solidaritet med Ukraine
Fem nordiske venstrefløjspartier er blevet enige om en fælles udtalelse til støtte for Ukraine. Det skriver Trine Pertou Mach om i denne blog.I begyndelsen af juni deltog jeg i et arrangement i Malmö sammen med Nordisk Grønne Venstre Alliance, en samarbejdsplatform for venstrefløjspartier i Norden.
Med vores forskellige historier, landenes forskellige placering og alliancepolitikker, nationale politiske kontekster og hvad dertil hører, diskuterede og drøftede vi sikkerhedspolitik, samarbejde og internationale alliancer.
Det kommer jeg til at blogge meget mere om i det kommende år, men da vi på seminaret udformede en fælles udtalelse til støtte for Ukraine, vil jeg i denne måned overlade spalten til at kunne dele denne fælles udtalelse med Arbejderens læsere. Den er underskrevet af Vänsterpartiet (Sverige), Sosialistisk Venstreparti (Norge), Vasemmistoliitto (Finland), Rødt (Norge), og Enhedslisten (Danmark).
Risiko for atomkrig
”Vi, undertegnede repræsentanter for den nordiske grønne venstrefløj, erklærer vores solidaritet med det ukrainske folks retmæssige modstand og understreger det russiske regimes eneansvar for at indlede denne ulovlige invasion, eskalering af den til et punkt med risiko for atomkrig og fremprovokeren af global oprustning.
Vi fordømmer dybt krænkelser af international lov og ulovlige besættelser, uanset hvis imperialistiske ambitioner de tjener.
Vi erkender, at våbenstøtte er nødvendig for at give Ukraine evnen til at forsvare sig selv. Da krige ikke slutter på slagmarken, er diplomatiske bestræbelser lige så vigtige.
For at afslutte krigen kræver vi en fuldstændig og øjeblikkelig tilbagetrækning af de russiske væbnede styrker fra hele ukrainsk territorium. Vi hilser krigsmodstand og demokratisk opposition i Rusland og Belarus velkommen som integrerede elementer i kampen for fred i regionen.
Vi erkender, at våbenstøtte er nødvendig for at give Ukraine evnen til at forsvare sig selv. Da krige ikke slutter på slagmarken, er diplomatiske bestræbelser lige så vigtige.
Vi mener, at varig og retfærdig fred må være baseret på respekt for international lov, menneskerettigheder og suverænitet inden for internationalt anerkendte grænser.
Desuden anerkender vi, at det er befolkningen i Ukraine, der skal beslutte, hvornår de vil opfordre til en våbenhvile, og om de vil acceptere en våbenhvile, og under hvilke betingelser.
Angreb på arbejderrettigheder
Vi udtrykker vores bekymring over vedvarende angreb på arbejdstagerrettigheder og fagforeninger fra den ukrainske regerings side, som klart overtræder ILO-konventionerne og associeringsaftalen med EU.
Vi er også opmærksomme på farerne ved at pålægge neoliberale politikker med besparelser og privatisering i vestlig eller indenlandsk kapitals interesser under genopbygningen af Ukraine efter krigen.
Derfor lover vi vores støtte til den ukrainske arbejderbevægelse, Sotsialnyi Rukh og andre progressive kræfter, der kæmper for en retfærdig fremtid og en stærk social velfærdsstat.
Vi opfordrer til annullering af Ukraines udenlandske gæld og fælles internationale genopbygningsbestræbelser med betingelserne for gennemsigtighed, ansvarlighed, inddragende beslutningstagning og god praksis for socialt partnerskab.
Vi opfordrer indtrængende til at styrke arbejdet hen imod en mere demokratisk verdensorden og appellerer til den globale venstrefløj om at stå sammen med os i dag på disse principper side om side med de undertrykte, sådan som venstrefløjen altid har gjort.”
Rigtig god sommer – og husk: Solidaritetsarbejdet holder aldrig helt fri.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.