18 Oct 2019  

KBH: Overskyet, 14 °C

Vismandsrapport viser, at arbejderne er hårdest ramt af efterlønsreform

Analyse

Vismandsrapport viser, at arbejderne er hårdest ramt af efterlønsreform

I dag offentliggøres Det Økonomiske Råds såkaldte "vismandsrapport". Rapporten viser, at de ufaglærte og faglærte arbejdere er blevet hårdt ramt af både efterlønsreform og lav lønudvikling.

1 af 1

Det er først og fremmest ufaglærte og faglærte arbejdere, der er tvunget til at blive længere på arbejdsmarkedet på grund af efterlønsreformen. Det konkluderer de økonomiske vismænd i deres rapport til Det Økonomiske Råd, som de fremlægger i dag, tirsdag klokken 16.

Det øgede udbud af arbejdskraft har sammen med en massiv tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft været med til at dæmpe lønudviklingen.

Rapporten indeholder blandt andet vismændenes konklusioner af de ”foreløbige erfaringer med forhøjelsen af efterlønsalderen”. Det var VK-regeringen, Radikale og Dansk Folkeparti, der i 2011 hævede efterlønsalderen markant. 

De faglærte og ufaglærte arbejdere kommer hurtigst ud på arbejdsmarkedet og har ofte hårdt fysisk arbejde. Det er derfor også de grupper, der har brugt efterlønsordningen mest, og som derfor er kommet i klemme på grund af ændringerne.

Det er også derfor, at det er forbund som for eksempel 3F med mange faglærte og ufaglærte arbejdere, der har rejst kravet om tidligere pension for visse grupper op til det netop overståede folketingsvalg.

Brat fald i beskæftigelse

Vismændene har sammenlignet beskæftigelsen hos dem, der er født i 1953, med beskæftigelsen hos dem, der er født i første halvår af 1956. Årgang 1953 er den sidste årgang, der ikke bliver berørt af den ændrede efterlønsalder, og som derfor kunne gå på efterløn som 60-årige. Til sammenligning kan dem, der er født i første halvdel af 1956, først gå på efterløn i en alder af 62,5 år.

Ændringen af efterlønsalderen betyder, at stort set alle, der er født i 1956, uanset uddannelse fortsætter med at arbejde i samme grad, fra de er 59 år og frem, til de når efterlønsalderen på 62,5 år. Det er en markant ændring i forhold til tidligere, hvor graden af beskæftigelse faldt jævnt fra efterlønsalderen på 60 år og fremefter.

Den nye høje efterlønsalder på 62,5 år betyder til gengæld, at beskæftigelsen falder brat efter 62,5 år. Det gælder for alle uddannelsesgrupper på nær folk med en lang videregående uddannelse. 

Faldet er mest markant for ufaglærte, hvor andelen, der er i beskæftigelse, falder fra 58 procent til blot 38 procent i løbet af de først seks måneder efter, de er fyldt 62,5 år. Det bratte fald i beskæftigelse underbygger, at det for mange ikke er af egen fri vilje, at de fortsætter med at arbejde til efterlønsalderen, men at de er pressede, blandt andet på grund af mangel på anden indkomst.

"Omtrent som forventet"

Før ændringerne af efterlønsalderen trådte i kraft, brugte specielt faglærte og ufaglærte efterlønnen til en tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, der også var tilpasset deres personlige behov og situation. 

Vismændene understreger, at forskellen i beskæftigelse ikke alene kan tilskrives ændringerne i efterlønnen. På grund af udviklingen i økonomien har det været nemmere for folk i årgang 1956 end for årgang 1953 at få arbejde, da de var fyldt 60.

Vismændene betegner konsekvenserne af ændringerne i efterlønnen som værende ”omtrent som forventet”. Det øgede udbud af arbejdskraft har sammen med en massiv tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft været med til at dæmpe lønudviklingen i Danmark, på trods af at der er kommet 250.000 flere i arbejde siden krisen, konkluderer vismændene.

De oplyser samtidig, at lønnens andel af værditilvæksten i de danske virksomheder ligger cirka 15 procent lavere end udviklingen i udlandet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. jun. 2019 - 15:30   18. jun. 2019 - 16:46

Vismandsrapport

Carl-Aage Jensen
Vismandsrapporter
  • De såkaldte vismandsrapporter udgives af formandskabet for De Økonomiske Råd.

  • De Økonomiske Råd består af Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd. De to råd har til opgave henholdsvis at "følge landets økonomiske udvikling" og "belyse samspillet mellem økonomi og miljø". De to råd ledes af et fælles formandskab, bestående af fire økonomer, udpeget af økonomi- og indenrigsministeren. De kaldes i daglig tale ofte for "de økonomiske vismænd". 

  • Formandskabet offentliggør hvert forår og efterår (maj og oktober) en rapport over den økonomiske udvikling samt en gang om året (februar) en miljøøkonomisk rapport. Det er disse rapporter, der kaldes "vismandsrapporter".