08 Apr 2020  

KBH: Spredte skyer, 6 °C

Kræver stop for milliardudbytte i Danske Bank

Efter corona krise

Kræver stop for milliardudbytte i Danske Bank

Regeringen har givet bankerne råderet over en økonomisk stødpude på 17 milliarder kroner uden at stille betingelser til udbetaling af udbytte. Kritiske Aktionærer foreslår, at Danske Bank dropper at betale 7,5 milliarder kroner til aktionærerne.

Danske Bank foreslår at udbetale udbytte på 7,5 milliarder kroner til sine aktionærer.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Den Danske Bank, som holder generalforsamling i denne uge, bør undlade at udbetale det foreslåede udbytte på 7,5 milliarder kroner til aktionærerne.

Det mener Frank Aaen, formand for Kritiske Aktionærer og medlem af Enhedslisten, som deltager på tirsdagens generalforsamling.

Hvorfor pokker har regeringen ikke sikret sig, at bankerne stopper med at betale udbytter, når de får ret til at bruge kapitalbufferen?
Rune Lund, Enhedslisten

– Hvis banken undlader at udbetale udbytte, vil den bedre være i stand til at hjælpe virksomheder og privatkunder, der rammes af konsekvenser af corona. Vi har med glæde set, at banken er indstillet på at yde denne hjælp. Hvis man mener dette alvorligt, bør man starte med at droppe udbytter, indtil der er kommet mere sikkerhed om krisens omfang, siger Frank Aaen.

Kritiske Aktionærer opfordrer til, at generalforsamlingen undlader at udbetale de planlagte udbytter, og foreningen vil bede bestyrelsen fremlægge sin holdning til denne opfordring.

Bankernes stødpude

Generalforsamlingen afholdes kun få dage efter, at regeringen besluttede at tillade bankerne at bruge af deres økonomiske polstring i form af den såkaldte kontracykliske kapitalbuffer.

Kapitalbufferen er en form for økonomisk stødpude, som blev til i kølvandet på finanskrisen i 2008. Bufferen er et krav til størrelsen på bankers og realkreditinstitutters egenkapital, som fastlæges af regeringen på baggrund af anbefalinger fra Det Systemiske Risikoråd, som består af en gruppe eksperter.

Meningen er, at bankerne i gode tider skal spare op, så de har ekstra penge på kistebunden, som de kan bruge i dårlige tider. Det er det, som regeringen nu har givet grønt lys til.  

Ingen betingelser

Enhedslistens finansordfører Rune Lund er imidlertid utilfreds med, at regeringen tog denne beslutning uden samtidig at stille betingelser om, at bankerne ikke må udbetale udbytte – eller i det mindste satte et loft over udbyttebetaling til aktionærerne. Også chefbonusser og stigninger i cheflønninger skal aflyses, mener han.

– Hvorfor pokker har regeringen ikke sikret sig, at bankerne stopper med at betale udbytter, når de får en milliardgaranti og ret til at bruge kapitalbufferen? Jeg fatter det ikke, siger Rune Lund. 

– Bankerne har altså fået pengene, for at de skal ud og redde arbejdspladser. Det er da ikke meningen, at pengene skal bruges til at sikre, at aktionærerne fortsat kan holde fest med udbytter i milliardklassen, lyder det fra finansordføreren.

Rune Lund frygter, at en stor og omfattende krise kan betyde, at bankerne, ligesom sidst for 10 år siden, kræver at blive reddet af bankpakker betalt af skatteborgerne.

– Og så skal statskassen punge ud igen, lige efter at en bank som Danske Bank har udbetalt milliarder af kroner til sine aktionærer.

Nationalbanken siger nej til udbytte

Heller ikke Nationalbanken mener, at der bør udbetales udbytte i den nuværende situation. I en pressemeddelelse fra den 12. marts skriver banken:

"Regeringen har besluttet at frigive den kontracykliske kapitalbuffer og aflyse de forhøjelser, der var planlagt til at træde i kraft senere. Nationalbanken er enig. Det er en fornuftig beslutning i en tid, hvor der udsigt til en væsentlig svækkelse af den økonomiske udvikling, og beslutningen bidrager til, at kreditinstitutterne fortsat kan opretholde en passende kreditgivning.

Det er vigtigt, at institutterne bruger det ekstra handlerum til at udbygge deres udlånskapacitet og ikke til at udbetale udbytter eller tilbagekøb af egne aktier."

Ifølge Finansministeriet bliver der frigivet 17 milliarder kroner. Det skal gerne gøre, at bankerne tør låne 200 milliarder kroner mere ud til virksomhederne.

Kapitalbufferen er i dag på 1,0 procent af bankernes samlede kapital, men i 2019 blev det besluttet at hæve niveauet til 1,5 procent fra 30. juni 2020. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. mar. 2020 - 15:40   17. mar. 2020 - 09:14

Banker

bi@arbejderen.dk
Få artiklen læst op

Corona hjælpepakker

Regeringen offentliggjorde den 10. marts tre initiativer rettet mod virksomheder:

  • Kompensation til arrangører, der i marts måned har aflyst eller udskudt arrangementer med +1.000 deltagere og arrangementer på under 1.000 deltagere, som er målrettet særlige COVID-19-risikogrupper, for eksempel ældre. 

  • Midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for moms, AM-bidrag og A-skat. 

  • Nedsættelse af "Regeringen og erhvervslivets corona-enhed", der sammen med erhvervslivet skal drøfte målrettede og konkrete forslag til midlertidige tiltag.

Regeringen offentliggjorde den 12. marts fire initiativer:

  • Frigivelse af bankernes økonomiske stødpude, den kontracykliske kapitalbuffer. Derved får bankerne og institutterne mere spillerum til at modstå tab uden at skulle indskrænke deres udlån.

  • To nye garantiordninger. Den ene er målrettet store virksomheder og kommer til at fungere på markedsvilkår. Den anden er målrettet små og mellemstore virksomheder og indebærer en lavere garantiprovision for virksomhederne. Der afsættes en statslig tabsramme på 1 milliard kroner.

  • Refusion fra dag ét, når ansatte er syg af COVID-19 eller i karantæne. Det sker ved at suspendere sygedagpengesystemets såkaldte arbejdsgiverperiode.

  • Ordning med arbejdsfordeling bliver mere fleksibel. Virksomheder kan sætte ansatte ned i tid i en midlertidig periode, og lønmodtageren kan så få supplerende dagpenge.

Regeringen offentliggjorde den 15. marts en trepartsaftale, som er indgået med arbejdsmarkedets parter.

  • Der indføres en midlertidig lønkompensationsordning for fyringstruede lønmodtagere, som gælder fra 9. marts til 9. juni 2020. Aftalen gælder for alle de private virksomheder, der er ekstraordinært hårdt økonomisk ramt som følge af COVID-19 og derfor står overfor at skulle varsle afskedigelser for mindst 30 procent eller mere end 50 ansatte.

  • Virksomheden får en lønkompensation på 75 procent af de pågældende medarbejderes løn, dog maksimalt 23.000 kroner per måned, såfremt de undlader at varsle fyringerne. For timelønnede udgør den statslige lønkompensation 90 procent, dog maksimalt 26.000 kroner per måned. Samtidig skal de ansatte give afkald på fem feriedage.

Regeringen fremlagde den 18. marts udkast til en hjælpepakke målrettet små og mellemstore virksomheder. Pakken skal forhandles med Folketingets partier.

Kilde: Regeringen.dk