Propagandamaskinen kører i alle NATO-lande for at forberede befolkningerne på en ny krig, hvis ikke den syriske præsident frivilligt træder tilbage og lader magthaverne i USA, Frankrig, Tyrkiet, Saudi Arabien og deres syriske klienter bestemme udviklingen i landet.

Den ensidige propagandakampagne rettet mod den onde diktator i skikkelse af Syriens Bashar al-Assad ligner til forveksling de tidligere forenklede og krigsforberedende mediekampagner mod Serbiens leder Milosevic, Iraks Saddam Hussein og Libyens Gadaffi.

Erfaringerne fra Somalia, Bosnien, Kosovo, Irak, Afghanistan og Libyen taler deres tydelige og skræmmende sprog. Kaos, bombeattentater, korruption, etniske og religiøse konflikter er fulgt i hælene på amerikanske fly, britiske soldater og danske F-16 fly. Alle gode kræfter må søge at forhindre disse imperialistiske kræfter i også at smadre den syriske stat og forvandle landet til et kaos af stridende småstater og etniske og religiøse grupper.

Det bør give stof til eftertanke hos alle folkelige kræfter i USA, Danmark og andre europæiske lande, at de imperialistiske kapitalkræfter i banker og koncerner, der i vore lande har igangsat et storangreb på vore befolkningers velfærdsgoder, samtidig har proklameret sig selv som ”Syriens Venner” i ledtog med de reaktionære islamiske kræfter, som finansieres af oliemilliardærerne i Saudi Arabien og Qatar.

Syriens problemer må løses af det syriske folk selv, men det tillader de imperialistiske magter og andre reaktionære kræfter ikke. De vil udnytte situationen til at smadre Syrien som en selvstændigt agerende stat, svække rivaler som Iran, Rusland og Kina samt de arabiske folks modstand mod Israels brutale besættelse af palæstinensisk område.

USA, Tyrkiet, Saudi Arabien, Qatar, Frankrig og andre magter har igangsat en militær aggressionspolitik gennem finansiering eller militær støtte til syriske og udenlandske enheder under anvendelse af nogle af de samme krigsmetoder, som USA anvendte mod Nicaragua. Metoder som i 1986 blev erklæret i strid med Folkeretten af Den Internationale Domstol i Haag.

DKP støtter den syriske regerings ret til at forsvare sig mod den folkeretsstridige udenlandske militære indblanding, hvis formål ikke er demokrati og menneskerettigheder, men svækkelse af Syrien som en selvstændig stat.

Den danske regering må tage klart afstand fra denne militære aggression og i stedet arbejde aktivt for, at USA, Storbritannien, Frankrig og andre NATO-lande skifter kurs og støtter de bestræbelser, som FN's fredsmægler – den algeriske diplomat Lakhdar Brahimi – udfører for at finde fredelige løsninger uden utidige forhåndsbetingelser om, at Syriens præsident skal træde tilbage, og at Iran skal udelukkes fra at deltage i de internationale fredsbestræbelser.

DKP opfordrer alle kræfter i arbejderbevægelsen, venstrefløjskræfter og andre folkelige kræfter til at støtte Syriens kamp for at imødegå den imperialistiske aggression som en helt afgørende forudsætning for, at det syriske folk og Syriens ungdom kan virkeliggøre de forhåbninger om demokrati, menneskelig værdighed og social retfærdighed, som det arabiske forår har tændt.

Vedtaget på landsledelsesmødet den 7. oktober.

Forkortet af debatredaktionen