23 Oct 2017  

KBH: Spredte skyer, lette byger, 8 °C

Zapatisterne opstiller præsident-kandidat

Revolutionær bevægelse i Mexico

Zapatisterne opstiller præsident-kandidat

Zapatisternes mål er ikke at vinde præsidentposten og indtage den, men at destabilisere den udemokratiske stat, så et folkeligt demokrati kan skabes.

Målet er ikke at vinde præsidentposten og indtage den, men at destabilisere den udemokratiske stat, så et folkeligt demokrati kan skabes, lyder det fra de oprindelige folks præsidentkandidat. Her fra en mindedemonstration for dræbte studenter i Tlatelolco.
FOTO: Alfredo Estrella/AFP/Scanpix
1 af 1

Mexicos oprindelige folk opstiller med støtte fra den zapatistiske bevægelse sin egen præsidentkandidat. Beslutningen blev taget i foråret, men i fredags blev Maria de Jesus Patricio Martinez officielt registreret som præsidentkandidat hos Mexicos valgmyndigheder, skriver TeleSur.

Zapatisternes beslutning om at opstille en kandidat til det kommende valg er udtryk for et brud med to årtiers strategi, hvor bevægelsen har afvist at deltage i valg.

Målet er ikke at vinde præsidentposten og indtage den, men at destabilisere den udemokratiske stat, så et folkeligt demokrati kan skabes:

– Som kvinde, som moder og som arbejder skal jeg sige jer noget. Vi er nødt til at organisere os for at gøre en ende på kapitalismen, patriarkatet og den racistiske stat, siger kandidaten, der er kendt som Marichui.

Hun er en af 12 uafhængige kandidater, der nu har registreret sig som kandidater. For at komme på stemmesedlen skal hver kandidat indsamle over 800.000 underskrifter, oplyser det cubanske nyhedsbureau Prensa Latina.

Maria de Jesus Patricio Martinez er på flere måder en alternativ præsidentkandidat og kandidat for en alternativ bevægelse. Hun støttes af et regeringsråd valgt af medlemmer af 60 stammer i Mexico.

Hun understreger, at hun ikke vil modtage økonomisk støtte fra staten til sin valgkamp.

Det ventes, at tre kandidater kommer til at kæmpe om præsidentposten ved valget næste år. Det bliver kandidaten fra det regerende parti PRI, kandidaten fra den konservative opposition PAN og så er det venstre-kandidaten Andres Manuel Lopez Obrador fra partiet MORENO, er belv stiftet i 2014.

Lopez Obrador har været den hårdeste kritiker af Marichuis kandidatur, fordi han forudser, at hun vil trække stemmer fra ham, skriver Telesur.

Zapatisternes beslutning om at opstille en kandidat til det kommende valg er udtryk for et brud med to årtiers strategi, hvor bevægelsen har afvist at deltage i valg.

10. okt. 2017 - 12:08   14. okt. 2017 - 17:58

Mexico

se@arbejderen.dk
Zapatisterne i Mexico
  • Social revolutionsbevælgelse, der har delvist selvstyre i Mexicos sydelige stat Chiapas
  • Oprettet af militante urfolk og katolske præster i 1983
  • Besatte byen San Cristobal de las Casas den 1. januar 1994 i protest mod NAFTA
  • Kendt for altid at gå med elefanthuer og deres karismatiske talsperson Subcomandante Marcos
  • Baseret på en anarkistisk og marxistisk ideologi
  • Ansvarlig for at oprette Congreso Nacional Indígena (CNI), der arbejder for urfolks rettigheder i hele landet
  • CNI har nylig dannet et uafhængig regeringsråd og en talskvinde, der stiller som præsidentkandidat i 2018