29 May 2017  

KBH: Spredte skyer, 14 °C

Våbenhvile på vej i Syrien?

Ny aftale mellem Rusland, Tyrkiet og Iran

Våbenhvile på vej i Syrien?

Tyrkiet, Rusland og Iran er enige om at garantere fire sikre zoner i Syrien, hvor der skal være våbenhvile, så nødhjælp kan komme ind. USA og store dele af den væbnede opposition i Syrien er imod eller dybt skeptiske.

Total våbenhvile og nødhjælp i fire sikre zoner i Syrien, foreslår Tyrkiet, Iran og Rusland.
FOTO: Christiaan Triebert/Wikimedia Commons
1 af 1

Den syriske regering ønsker at lave aftaler om fred med den væbnede opposition i fire områder af Syrien og oprette "sikre zoner" med våbenhvile.

Initiativet er støttet af repræsentanter for regeringerne i Tyrkiet, Rusland og Iran, der blev enige i forrige uge, rapporterer den britiske tv-stationen BBC.

Aftalen om sikre zoner er vigtig, fordi den bliver ført ud i livet af tre lande, der kan få det til at fungere.
FN-udsending, Staffan de Mistura

Aftalen bliver støttet af FN's særlige udsending for Syrien Staffan de Mistura.

– Aftalen om sikre zoner er vigtig, fordi den bliver ført ud i livet af tre lande, der kan få det til at fungere, siger han til tv-stationen BBC.

Mere end 300.000 skønnes dræbt i Syrien siden 2011, og op imod halvdelen af lands befolkning er enten internt fordrevne eller flygtet til nabolandene og Europa. 

Ingen krig i zonerne

Aftalen – også kaldet "de-eskaleringszoner" – vil forbyde alle former for jord- og luftoperationere fra alle krigens parter. Aftalen garanterer nødhjælp og flygtninges ret til at vende tilbage til deres huse og lejligheder, fremgår det af det russiske udenrigsministeriums hjemmeside. Også "vandforsyning og elektricitet" vil blive genoprettet".

Aftalen om sikre zoner omfatter ikke Islamisk Stats (IS) og al-Qaeda-grupper, der fortsat kontrollerer områder i landet – især den østlige del. 

De "sikre områder" skal omfatte dele af Idlib-provinsen i nord, i Homs-området, i Ghouta ved Damaskus samt dele af Deraa-området i det sydlige Syrien, hvor der har været heftige kampe. Aftalen gælder i mindst seks måneder.             

Islamisk Stat har især kontrol over områder i det østlige Syrien. IS ønsker Damaskus og Rusland fortsat at bekæmpe.

Den uafhængige tv-station Southfront.org vurderer, at Damaskus i juni-juli vil indlede en massiv militær offensiv mod IS.

Landene bag aftalen skal nedsætte et udvalg, der skal vurdere, hvilke af den væbnede oppositions grupper, der ikke er en del af al-Qaeda og IS-grupper, som FN har sat på sin terrorliste.

Gruppen skal inden 4. juni definere de sikre zoners grænser.

Astana-fred

Den russiske viceforsvarsminister, Alexander Fomin er optimistisk.

– Siden 1. maj har russiske fly ikke gennemført bombninger i de område, som er udpeget til sikre zoner. Men vi fortsætter med at nedkæmpe IS andetsteds i Syrien, siger han ifølge den russiske tv-station RT.

Rusland indledte 30. september 2015 bombninger mod IS og den væbnede opposition i Syrien – efter invitation fra den syriske regering.

Aftalen om sikre zoner er en konkret udløber af fredsforhandlingerne i Astana, som blev indledt i december 2016. De støttes af Tyrkiet, Rusland og Iran. Efter et møde i Moskva i januar 2017 vedtog Rusland, Tyrkiet og Iran en principerklæring, som opfordrer til en våbenhvile i hele Syrien og løsning af konflikten gennem forhandlinger mellem Syriens regering og oppositionen. 

Erklæringen omfatter også fri bevægelighed for civile i Syrien. USA og resten af Vesten var ikke inviteret til forhandlingerne i Moskva.

USA imod aftalen

USA er ikke en del af den konkrete aftale om de sikre zoner. Siden 2014 har USA og allierede gennemført luftangreb i Syrien mod Islamisk Stat. Luftangrebene sker uden tilladelse fra den syriske regering.

"USA's modstand mod de sikre zoner skyldes. at USA ønsker at undergrave en fredelig udgang på konflikten i Syrien og i stedet ønsker endeløs krig og regimeskifte", skriver den amerikanske forfatter og analytiker, Stephen Lendman, på netportalen Information Clearing House.

Han tilføjer, at USA kun vil tillade egne fly at operere over Syrien.

Desuden skal Washingon være stærkt utilfreds med, at et af dets allierede i regionen, Tyrkiet, er med i planen om sikre zoner, sammen med Rusland og Iran.

Det er overraskende, at Tyrkiet deltager i fredsprocessen i Syrien, fordi den tyrkiske regering har været med til at forsyne den væbnede opposition i Syrien med våben og penge, skriver netsiden globalresearch.ca.

Væbnet opposition skeptisk

Ifølge BBC har mange af de syriske oppositionsgrupper ringe tiltro på aftalen om de sikre zoner. Blandt andet udtaler High Negotiations Committee (HNC), at sikkerhedszonerne "mangler mekanismer til at forbedre sikkerheden".

HNC anerkender desuden ikke Iran som en del af aftalen. HNC er især støttet af Saudi-Arabien, Qatar og USA, der siden 2011 har sendt våben og penge til den væbnede opposition i Syrien.

Også en række vestlige lande er skeptiske overfor aftalen om sikre zoner, som Rusland ønsker bliver godkendt af FN's Sikkerhedsråd i nær fremtid.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har vestlige diplomater udtrykt "forbehold" overfor det russiske udkast til resolution. De siger, at det er for tidligt at godkende Astana-aftalen. Diplomaterne mener, Astana-aftalen først skal vise sig bæredygtig, før de vil anerkende aftalen om sikre zoner.

– Vi vil se på landkortene. Og vi har brug for flere detaljer, siger en diplomat.

15. maj. 2017 - 14:12   16. maj. 2017 - 12:09

Syrien

ah@arbejderen.dk
Sikre zoner i Syrien 2017
  • Regeringerne i Tyrkiet, Rusland og Iran ønsker at garantere "sikre zoner" i fire områder i Syrien.
  • Aftalen støttes af FN.
  • De fire "de-eskaleringszoner" forbyder alle parters jord- og luftoperationer.
  • De skal sikre nødhjælp og flygtninges ret til at vende tilbage.
  • Parterne bag aftalen skal inden 4. juni definere de sikre zoners grænser.
  • Aftalen gælder for mindst seks måneder.             
  • Underskriverne af aftalen nedsætter et udvalg, der skal vurdere, hvilke af den væbnede oppositionsgrupper, der ikke er en del af al-Qaeda og IS-grupper.
  • Zonerne omfatter ikke områder kontrolleret af Islamisk Stats (IS) og al-Qaeda-grupper.
  • Aftalen er en konkret udløber af fredsforhandlingerne i Astana, som blev indledt i december 2016. Rusland, Iran og Tyrkiet støtter forhandlingerne.
  • Astana-aftalen taler om en våbenhvile i hele Syrien og løsning af konflikten gennem forhandlinger mellem Syriens regering og oppositionen. 
  • Erklæringen omfatter også fri bevægelighed for civile i Syrien.

Kilder: FN, RT, Ruslands udenrigsministerium, Press TV

Krigen i Syrien
  • Siden 2011 har der været væbnet opstand mod styret i Damaskus.
  • Over 250.000 er blevet dræbt.
  • 7,6 millioner syrere er interne flygtninge.
  • 4,8 millioner syrere er flygtet ud af landet. Heraf befinder 2,7 millioner sig i Tyrkiet, godt én million i Libanon og over 600.000 i Jordan.
  • USA, Qatar, Saudi-Arabien og en række vestlige lande har fra krigens start støttet den væbnede opposition.
  • Siden 22. september 2014 har USA og allierede gennemfører luftangreb i Syrien mod Islamisk Stat.
  • Luftangrebene sker uden tilladelse fra den syriske regering.
  • Rusland indledte 30. september 2015 bombninger i Syrien mod IS og den væbnede opposition efter invitation fra den syriske regering.
  • Tyrkiet invaderede 24. august 2016 Syrien og begyndte at oprette en "humanitær korridor" ved grænen.
  • Syriske regeringsstyrker kontrollerer 85 procent af landets befolkede områder.
  • 13-14. december 2016 opnåede regeringsstyrker, støttet af russiske fly og libanesiske allierede en total sejr i Syriens næststørste by Aleppo.
  • 29. december 2016 blev en våbenhvileaftale fremlagt, foreslået af Rusland, Iran og Tyrkiet.
  • I februar 2017 startede fredsforhandlinger i Astana, Kasakhstan, der efterfølges af møder i Geneve, Schweitz. 

Kilder: CNN, FN, The Guardian, SANA, UNHCR

 

USA bomber Irak og Syrien
  • 7. august 2014: USA's præsident, Barack Obama, giver grønt lys til luftangreb mod Islamisk Stat (IS) i Irak. Luftangreb kan forhindre et muligt "folkedrab“ på fordrevne minoritetsgrupper, siger han.
  • 8. august: Kampfly fra USA angriber for første gang Islamisk Stat i det nordlige Irak nær byen Erbil.
  • 5. september: Flere NATO-lande og partnere danner en koalition mod IS i Irak. 
  • Fra 16. oktober 2014 deltog danske F-16-fly i bombetogter over Irak.
  • Disse lande bomber i Irak: USA, Danmark (flyene er hjemme pt), Belgien, Storbritannien, Jordan, Tyskland, Frankrig, Italien, Polen, Marokko, Tyrkiet, Holland, Canada og Australien. 
  • 22. september: USA og allierede gennemfører luftangreb i det nordlige Syrien mod IS-stillinger i byen Raqqa.
  • Luftangrebene sker uden tilladelse fra den syriske regering.
  • Lande, der bomber i Syrien: USA, Storbritannien, Australien, Tyrkiet, Marokko, Bahrain, Jordan, Qatar, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater. De sidste to lande dog kun på papiret.
  • Oktober 2014: Den kurdiske by Kobane i det nordlige Syrien belejres af IS. USA's fly bomber IS' stillinger. Kobane modstår angrebet.
  • 24. august 2015: Tyrkiet indleder luftangreb mod kurdiske grupper i Irak samt mod Islamisk Stat i Irak og Syrien.
  • September 2015: Australien deltager for første gang i bombeangreb i Syrien.
  • Oktober 2015. Frankrig deltager for første gang i bombninger i Syrien.
  • Israel har sden 2012 bombet 20 gange i Syrien.
  • Rusland indledte 30. september 2015 bombninger i Syrien mod IS og den væbnede opposition efter invitation fra den syriske regering.
  • Syriske regeringsstyrker kontroller 85 procent af landets befolkede områder.
  • 14-15. oktober 2016 befriede de Syriens næststørste by Aleppo.

Kilde: SANA og BBC