21 Oct 2017  

KBH: Spredte skyer, dis, 12 °C

USA udstationerer soldater i Israel

Ny militærbase

USA udstationerer soldater i Israel

For første gang nogensinde udstationer USA nu et missilbatteri med amerikansk personale i staten Israel.

USA bemander missilsystem i israel. Her det USA-producerede Davids Slynge i Israel.
FOTO: United States Missile Defense Agency
1 af 1

Amerikanske soldater skal for første gang udstationeres permanent i Israel. Det rapporterer nyhedsbureauet AP og israelske medier. 

Det er en besked, der siger, at Israel er bedre forberedt. 
Zvika Haimovich, israelsk brigadegeneral

Soldaterne skal bemande at antiluftskyts-missilbatteri på en eksisterende israelsk base. De vil dermed direkte indgå i det israelske militær. 

Der er tale om "dusinvis" af soldater, ifølge AP.  Det har angiveligt taget to år at forberede deres udstationering. 

– Det er en besked, der siger, at Israel er bedre forberedt. Det er en besked om at Israel forstærker sit svar på truslerne, erklærede lederen af det israelske luftforsvar, brigadegeneral Zvika Haimovich, ved åbningen.

Det står ikke klart præcist hvilket missilsystem, der er tale om, eller hvilke trusler, det skal forsvare mod, eller hvor længe den nye base og de amerikanske soldater skal være i Israel.  

26. sep. 2017 - 08:42   26. sep. 2017 - 10:35

Israel

rj@arbejderen.dk