28 Mar 2017  

KBH: Ingen skyer af betydning, 12 °C

Underhuset giver startskud til Brexit-forhandlingerne

Briterne og EU

Underhuset giver startskud til Brexit-forhandlingerne

Det britiske parlament giver Teresa May lov til at forhandle Brexit med EU uden de betingelser, som Overhuset tidligere har stillet.

Premierminister Teresa May har nu fået frie hænder til at forhandle Brexit med EU.
FOTO: Dylan Martinez/Reuters/Scanpix
1 af 1

Natten til tirsdag vedtog et flertal i det britiske parlament, Underhuset, at afvise to pålæg til regeringen i forhold til forhandlingerne med EU om Brexit. Dermed er banen klaret og premierminister Teresa May kan nu udløse den såkaldte artikel 50 i Lissabontraktaten.

Kort før debatten i Underhuset meddelte lederen af lokalregeringen for Skotland, Nicola Sturgeon, at hun  ønsker en ny afstemning om Skotlands selvstændighed.

De seneste uger har et flertal i Overhuset vedtaget to betingelser i forhandlingerne. Den ene betingelse var, at Storbritannien ensidigt og inden forhandlingerne med EU gik i gang skulle love de cirka tre millioner EU-borgere bosat i Storbritannien, at de kan blive boende. Den betingelse blev afvist af Underhuset med 335 stemmer mod 287, skriver netavisen EUobserver.com.

Den anden betingelse fra flertallet i Overhuset var, at det britiske parlament skal stemme om den Brexit-aftale, som regeringen og EU forhandler på plads, inden den træder i kraft. Det krav blev afvist med 331 stemmer mod 286.

Få timer før debatten i Underhuset meddelte lederen af lokalregeringen for Skotland, Nicola Sturgeon, at hun  ønsker en ny afstemning om Skotlands selvstændighed fra Storbritannien inden Brexit er en realitet. Sturgeon er en varm, tilhænger af EU.

 

 

14. mar. 2017 - 15:50   14. mar. 2017 - 16:00

Brexit

se@arbejderen.dk
Resultatet af Brexit
  • Folkeafstemningen fandt sted den 23. juni 2016. 
  • 46,5 millioner britiske vælgere kunne deltage i folkeafstemningen.
  • 72,2 procent af de stemmeberettigede deltog.
  • 51,9 stemte for at forlade EU – det svarer til 17.410.742 stemmer
  • 48,1 stemte for at blive i EU – 16.141.241 stemmer.
  • 26.033 stemmer blev afvist.
  • I England og Wales stemte et flertal for at forlade EU.
  • I Nordirland og Skotland stemte flertallet for at blive i EU.

Kilde: BBC