23 Oct 2017  

KBH: Spredte skyer, lette byger, 8 °C

Spaniens regering og erhvervslivet lægger pres på Catalonien

Efter folkeafstemning om selvstændighed

Spaniens regering og erhvervslivet lægger pres på Catalonien

I morgen skal Cataloniens parlament samles for at diskutere den afholdte folkeafstemning. Men den spanske forfatningsdomstol har dømt mødet for ulovligt. Nu truer flere banker og virksomheder med at flytte ud af Catalonien

CaixaBank er blandt de banker, som truer med at flytte deres hovedkvarter fra Barcelona, hvis Carles Puigdemont erklærer Catalonien selvstændigt.
FOTO: Yves Herman/Reuters/Scanpix
1 af 1

Cataloniens parlament er i morgen indkaldt til et møde, hvor den lokale regeringsleder Carles Puigdemont vil erklære Catalonien for selvstændigt.

Flere banker som Caixa og Sabadell samt andre virksomheder truer med at flytte ud af Catalonien.

Op til morgendagens møde er der lagt et massivt pres på parlamentet for at få det til at droppe beslutningen. Spaniens forfatningsdomstol erklærede torsdag i sidste uge mødet for ulovligt og suspenderet mødet. 

Spaniens konservative premierminister Mariano Rajoy truer med at ophæve Cataloniens selvstyre med en særlig paragraf i forfatningen, der aldrig tidligere er benyttet, skriver det spanske dagblad El Pais. Og i weekenden var der store demonstrationer imod selvstændighed i blandt andet Barcelona og Madrid.

Desuden har flere banker som Caixa Bank og Sabadell samt andre virksomheder truet med at flytte ud af Catalonien, hvis det erklærer sig selvstændigt.

09. okt. 2017 - 12:04   09. okt. 2017 - 14:23

Catalonien

mj@arbejderen.dk