Profithungerende private virksomheder retter i disse dage kikkerten mod det centralamerikanske land Honduras. For i den nærmeste fremtid kan der blive skabt noget nær et nyliberalt paradis på jord - i hvert fald hvis det står til landets højreorienterede regering med præsident Porfirio Lobo i spidsen. 

Regeringen vil med ekspresfart tiltrække udenlandske virksomheder til landet og har planer om at skabe tre "stater i staten", de såkaldte "charter-byer", med helt egne skatteregler, lovgivning, veje og ikke mindst: sine egne sikkerhedsstyrker til at beskytte virksomhederne og skabe et trygt miljø for investeringer. 

Men allerede inden det første spadestik er taget, er der protester i befolkningen og blandt borger- og menneskrettighedsgrupper. Ifølge kritikerne vil det nyliberale projekt tillade en udenlandsk elite at oprette næsten autonome enklaver, hvor lave virksomhedsskatter står langt højere på prioriteringslisten end arbejderrettigheder og miljøregler.

 - Det vil krænke alle borgeres rettigheder, fordi det betyder en overdragelse af en del af vores territorium til en by, der vil have sit eget politi, sin egen juridiske magt og sit eget skattesystem, siger Sandra Marybel Sanchez, en borger der sammen med andre forsøger at rejse en sag ved højesteret, ifølge den britiske avis The Guardian. 

Præsident Porfirio Lobo, der kom til magten i kølvandet på et USA-støttet statskup i 2009, og resten af landets højrefløj er derimod begejstrede ved udsigten til selvstyrende nyliberale bystater. Ifølge regeringen vil projektets første fase, som koster 80 millioner kroner og bliver indledt til oktober, skabe 5000 job over de første seks måneder.

På længere sigt vil der blive skabt op mod 200.000 arbejdspladser, lyder det fra regeringen. Der er i den grad brug for arbejdspladser i Honduras, hvor en fjerdedel af den samlede arbejdsstyrke står uden job.

- Dette er det vigtigste projekt for Honduras i et halvt århundrede, siger Carlos Pineda, leder af regeringens organ: Kommissionen for offentligt-private partnerskaber.

Carlos Pineda repræsenterede Honduras' regering under en ceremoni forrige uge, hvor også forretningskonsortiet NKG, der er blandt investorerne i det nye projekt, var tilstede. Parterne underskrev ved den lejlighed en gensidig hensigtserklæring. Det vil sige, at der endnu ikke er underskrevet et bindende dokument. 

Udenlandske kræfter på spil

Sydkoreas konservative regering står også på listen over involverede parter og donerer i første omgang 23 millioner kroner til projektet, skriver online-magasinet Americas Quarterly Der er endnu ingen oplysninger om, hvad Sydkoreas rolle  vil være i de tre charter-byer, og om Sydkorea får noget til gengæld for sin donation. 

I det kommende projekt er der også tråde at spore til USA og landets mest velrenommerede universiteter. Nogle af USA's kendte økonomer har været i Honduras for at hjælpe med at udvikle projektet, der først og fremmest er en teoretisk størrelse udviklet på universitetskontorer på USA's berømte økonomiske fakulteter.  

Blandt de økonomer der har været i Honduras for at bistå projektet er Paul Romer, der har udgivet betydelig forskning om økonomisk vækst og er en af hovedarkitekterne bag "charter-byerne". Deruover har Honduras' regering haft besøg af Peter Thiel, mangemillionær og grundlægger af PayPal-betalingssystemet.

Desuden er Patri Friedman, der er politisk økonom, medstifter af Future Cities Development Corporation, involveret i projektet i Honduras. Han er endvidere barnebarn af økonomen og nobelprisvinderen, Milton Friedman.

Det forlyder desuden, at præsident Lobo har været i både Hong Kong, Singapore og Dubai for at finde inspiration til det forestående projekt. Det nye ved de tre frihandelszoner i Honduras er, at de bliver konstrueret fra grunden.

Lokalbefolkning under pres

Der er ikke sluppet meget information om eksempelvis, hvor lav skatten vil være i de tre frihandelszoner. Men Honduras' regering har meldt ud, hvor den kunne tænke sig at placere de tre byer. Den første by skal efter planen bygges ved Puerto Castilla på den caribiske kyst, mens de to andre byer skal bygges i henholdsvis Sula-dalen og i det sydlige Honduras.

Ifølge myndighederne er der ingen lokalbefolkning tilstede i områderne, men den påstand mener organisationen OFRANEH (Organización Fraternal Negra Hondureña) er en lodret løgn. Ifølge OFRANEH, der repræsenterer afro-honduranerne - den såkaldte Garifuna-befolkning, befinder der sig ikke mindre end 24 Garifuna-lokalsamfund, dér hvor regeringen vil bygge frihandelsbyerne. 

Siden kuppet i 2009 har OFRANEH og deres talsperson, Miriam Miranda, samt Garifuna-radiostationen Faluma Bimetu været forfulgt af regeringen, skriver det nicaraguanske nyhedssite LINyM. Som en direkte konsekvens er OFRANEH og Miriam Miranda nu under beskyttelse af Den Interamerikanske Organisation for Menneskerettigheder (CIDH).