22 Oct 2017  

KBH: Spredte skyer, 11 °C

Roundup kan mærkes med kræftadvarsel

Monsanto i modvind i Californien

Roundup kan mærkes med kræftadvarsel

Dommer i USA åbner for mærkning af sprøjtegiften Roundup som muligvis kræftfremkaldende. Monsanto anker dommen.

Det kan få dramatiske følger for Monsanto, hvis Roundup forbydes eller mærkes som kræftfremkaldende. Det sælges i hele verden - som her på en bomuldsfarm i Burkina Faso.
FOTO: Issouf Sanogo/AFP/Scanpix
1 af 1

En dommer i Californien har med en kendelse åbnet for at lovgiverne i delstaten kan beslutte at pålægge firmaet Monsanto at mærke deres sprøjtegift Roundup som "muligvis kræftfremkaldende", skriver avisen Sacramento Local.

WHO i Paris klassificerer Roundup som "sandsynligvis et carcinogen"; altså et stof, der kan give cancer.

Monsanto vil anke kendelsen. Det store selskabs advokat Trenton Norris forudser, at en sådan mærkning vil få umiddelbare økonomiske følger. Når forbrugerne ser mærket, vil de holde op med at købe Roundup, vurderer han:

– Det vil helt sikkert blive brugt på måder, som skader Monsanto, siger han til avisen.

Dommeren henviser i sin kendelse til en redegørelse fra en forskningsinstitution under WHO i Paris, som klassificerer Roundup som "sandsynligvis et carcinogen"; altså et stof, der kan give cancer.

Monsanto markedsførte Roundup i 1974. Det bruges i enorme mængder i hele verden og sælges i over 160 lande.

Det er tilladt af miljømyndighederne i USA, som i en vejledning betegner det som en "svag gift" og anbefaler, at mennesker ikke opholder sig i sprøjtede områder 12 timer efter at giften er spredt.

Også i EU er der debat om de sundhedsmæssige farer ved Roundup. Sidste sommer besluttede EU, at forlænge tilladelsen til at anvende Roundup i ni år, så vil man tage stilling til sagen igen.

11. mar. 2017 - 09:22   11. mar. 2017 - 09:30

USA

se@arbejderen.dk
Monsanto & Bayer

MONSANTO:

  • Hovedkvarter i St. Luis i delstaten Missouri i USA.
  • Producerer frø, bioteknologi (GMO) og kemiske sprøjtemidler.
  • 21.183 ansatte i 404 virksomheder fordelt i 66 lande uden for USA.
  • 10.277 ansatte på 146 virksomheder i USA.

BAYER

  • Hovedkvarter i Leverkusen i Tyskland
  • Opdelt i fire sektioner: Medicin, forbrugersundhed, dyresundhed og landbrug (sprøjtegifte og frø/GMO)
  • Samlet indtjening i 2015: 46,4 milliarder euro.
  • 116.800 ansatte - heraf 36.700 i hjemlandet Tyskland og 16.000 i USA.

Kilder: monsanto.com & bayer.com