Bank- og finansverdenen foretrækker finansmanden og republikaneren Mitt Romney som præsident. Fagbevægelsen, universiteter og ansatte i militæret foretrækker demokraten Barack Obama.
I 2010 vedtog USA's højesteret, at det er i strid med forfatningens løfte om ytringsfrihed at begrænse virksomheders, organisationers og enkeltpersoner økonomiske støtte til valgkamp.
Derfor ophævede den grænsen for lovlige bidrag til kandidaters valgkamp på betingelse af, at virksomheder, sammenslutninger eller enkeltpersoner selv bruger pengene til annoncer eller andet. De må stadig ikke ubegrænset indbetale bidrag til kandidaterne.
Højesteretsdommen har ført til en bølge af såkaldte Super-PAC's. Det er komiteer, der rejser penge til støtte for en kandidat, hvor det er komiteen selv, der bruger pengene.
Det bliver det dyreste valg i historien, vurderer eksperter. Præsidentvalg og øvrige valg i USA den 6. november vil koste omkring seks milliarder dollars - svarende til op mod 40 milliarder danske kroner.
Banker og finanskapital betaler mest til Mitt Romney, men Barack Obama får flest penge sammenlagt.
Det uafhængige Center for Responsive Politics i USA følger pengestrømmene i forbindelse med valg. Centerets vurderer, at valgene i USA til november vil koste 5,8 milliarder dollars. Det er syv procent mere end for fire år siden.
Det er mere end hele bruttonationalproduktet i det afrikanske land Malawi, noterer BBC.
Den britiske nyhedsstation har også beregnet, at det er 120 gange mere, end et valg koster i Storbritannien, og det er 23 gange så meget, hvis man måler det per indbygger.
Men den tidligere leder af USA Føderale Valgkommission (FEC) synes ikke det er for meget.
- Amerikanerne brugte sidste år syv milliarder dollars på kartoffelchips. Er lederen af den frie verden ikke mindst ligeså meget værd, spørger Michael Toner ifølge BBC.
Den 6 november er der flere valg: præsidentvalg og valg til kongressen to kamre - Senatet og Repræsentanternes Hus. I nogle stater er der også andre valg.
Præsidentvalget alene ventes at koste 2500 millioner dollars.
I starten af denne måned havde Barack Obama brugt 432.197.459 dollar på sin kampagne, mens Republikanernes Mitt Romney havde brugt 279.343.000 dollars, fremgår det af officielle tal.
Store ukendte beløb
Men det er slet ikke udtryk for, hvad der i virkeligheden bliver brugt i valgkampen, for med en højesteretsdom fra 2010 er der åbnet for, at erhvervslivet og alle andre med penge på lommen og et ønske om at blande sig i et valg kan gøre det ubegrænset og uden pligt til at oplyse det.
Betingelsen er blot, at den pågældende virksomhed, privatperson eller sammenslutning af bidragydere selv indrykker deres annonce i avisen eller på tv-stationen, selv trykker og distribuerer kampagnemateriale. På den måde praktiserer de blot den ytringsfrihed, som USA's forfatning giver dem, lyder dommen fra højesteret.
Det er kun, hvis der indbetales penge til en kandidats kampagnekonto, at der er begrænsning og oplysningspligt.
Og i disse uger er medierne fulde af annoncer for og imod præsidentkandidaterne og kandidater til andre politiske poster.
Banker vil have Romney
Analytikere tolker ud fra de tilgængelige oplysninger om pengestrømmene, at bank- og finansverdenen foretrækker finansmanden og republikaneren Mitt Romney. Omvendt antyder den officielt kendte støtte, at universiteter og ansatte i militæret foretrækker Obama. Og som altid støtter USA's fagbevægelse Demokraterne og Barack Obama som præsident.
Ved præsidentvalget i 2008 fik Obama officielt fire millioner dollars fra bankverdenen - mere end sin modstander John McCain.
I år havde Obama ved udgangen af august kun fået 200.000 dollars fra banker og finanshuse, mens Romney havde fået 6,2 millioner dollars derfra, skriver Dave Lindorff på Information Clearing House.
Indsamlinger i militæret havde 15. oktober givet Obama 536.414 dollars mens Romney havde fået 287.435 dollars.
