I morgen er der parlamentsvalg i Litauen, og for første gang opstiller et antikapitalistisk parti, Socialistisk Folkefront, SLF.

Partiets næstformand, Mihail Bugakov, fortæller til Arbejderen, at trods magthavernes udbredte antikommunisme, tager vælgerne, både litauere og russere, især de ældre, godt imod SLF. Blandt de unge er partiet dog mindre kendt.

Imens al positiv omtale af kommunisme og sovjettiden er bandlyst, ja endog forbudt ved lov, så gik Det Socialistiske Parti og bevægelsen Frontas for tre år siden sammen og stiftede SLF på et marxistisk grundlag.

- Foruden vor landsdækkende partiliste, opstiller vi kandidater i 11 af landets 71 enkeltmandskredse, fortæller Bugakov.

-Vi har ikke råd til at købe sendetid hos private tv-kanaler. Vi har lavet løbesedler og plakater samt anvendt partibladet, SLF-nyt, og internet. På det statslige tv kan hvert parti komme til orde to gange med op til 30 minutters taletid. Men generelt ignoreres vi både af de andre partier og af medierne.

I alt 17 partier opstiller. Det regerende konservative parti kan, ifølge meningsmålinger, kun regne med otte procent. af stemmerne, og et højrepopulistisk parti - ni procent. Valgets favoritter er et socialdemokratisk og et socialliberalt parti.

70 af parlamentets mandater bliver fordelt mellem de partilister, der kommer over spærregrænsen på fem procent. De øvrige 71 mandater fordeles ved flertalsvalg i enkeltmandskredse.

Oppositionens fremgang skyldes bred utilfredshed med en omfattende korruption, som alle partier fordømmer. Kun socialisterne vil skære helt ind til benet. De kræver en retssag mod det konservative partis ledere for underminering af landets økonomi og retsvæsen. Ifølge Bugakov kræver SLF ”en total auditørundersøgelse af den litauiske stat”. Dette krav står øverst på SLF´s 21-punkters valgprogram.

Programmet henvender sig ”til alle, der er træt af kapitalismen og af den måde, man har misbrugt den post-sovjetiske uafhængighed på”. Partiet opfordrer til at nationalisere storbanker og tager afstand fra regeringens omfattende spareprogrammer, der har lukket skoler, sygehuse og biblioteker.

- Vi kræver udmeldelse af NATO, men ikke af EU, siger Bugakov.

- Vi siger nej til euro i Litauen, fordi det vil svække vor suverænitet. Men vi ved, at et befolkningsflertal finder EU attraktivt. Det skyldes et håb om støtte fra EU´s strukturfonde samt mulighed for arbejdskraftens frie bevægelighed, som især benyttes af unge.

 - Vi er EU-kritiske, fordi Unionen grundlæggende tjener storkapitalens interesser og er et bureaukratisk Mekka. Men i et civilretsperspektiv er det kun i EU's retsvæsen, vi kan hente hjælp. Vores retsvæsen er i en kritisk tilstand.

Samtidig med valget er der folkeafstemning om den borgerlige regerings plan om at opføre et atomkraftværk, - angiveligt for at reducere landets afhængighed af energi fra Rusland. De fleste oppositionspartier afviser projektet, fordi det ikke er økonomisk bæredygtigt.