21 Jun 2018  

KBH: Spredte skyer, 15 °C

Nicholas Maduro får seks år mere

Præsidentvalg i Venezuela

Nicholas Maduro får seks år mere

Med 68 procent af stemmerne får Nicholas Maduro fra socialistpartiet PSUV en ny periode på præsidentposten.

Nicholas Maduro fra det socialistiske PSUV genvandt søndag præsidentposten i Venezuela.
FOTO: Juan Barreto/ AFP/ Reuters/ Scanpix
1 af 1

Nicholas Maduro fra socialistpartiet PSUV fik i søndags 5,8 millioner stemmer og sikrede sig dermed 68 procent af de afgivne stemmer ved præsidnetvalget i Venezuela. Nummer to blev den nyliberale advokat Henri Falcón med 1,8 millioner stemmer. 

Valget blev overvåget af 150 internationale observatører.

Falcon, der tidligere støttede Venezuelas afdøde socialistiske præsident Hugo Chávez, har efter bruddet med  PSUV, været en del af MUD-oppositionen, som har stået i spidsen for de voldelige demonstrationer sidste år imod Nicolas Maduro. Men op til dettte præsidentvalg forlod han MUD, netop på grund de voldelige demostrationer, skriver TeleSur.

Stemmeprocenten var 48 procent, og  kun knap ni millioner af de 20,5 millioner registrerede vælgere afgav stemmer. 

Valget blev overvåget af 150 internationale observatører. Blandt dem var Spaniens tidligere socialdemokratiske premierminiater José Luis Zapatero, Ecuadors tidligere præsident Rafael Correa og medlem af EU-parlamentet Javier Couso.  

Maduro blev genvalgt på et løfte om blandt andet at udvikle landets økonomi i retning af mindre afhængighed af oliesektoren og på at bygge fem millioner boliger til fattige. 

En række latinamerikanske lande samt blandt andet EU og USA, har på forhånd erklæret valget illegitimt, efter at MUD opfordrede til at boykotte valget..

22. maj. 2018 - 09:31   22. maj. 2018 - 15:01

Venezuela

rj@arbejderen.dk