25 May 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 22 °C

Metalarbejdere krævede 6 procent og får 4,3

IG Metall-overenskomst

Metalarbejdere krævede 6 procent og får 4,3

Tyske metalarbejdere får 4,3 procent mere i månedlig grundløn fra 1. marts. Desuden udbetaler arbejdsgiverne 100 euro til hver ansat for januar og februar.

De tyske metalarbejdere krævede fra start seks procent mere i løn. De har fået 4,3 procent og desuden indrømmelser på arbejdstiden.
FOTO: Thomas Range/IG Metall
1 af 1

Det tyske metalarbejderforbund IG Metall har indgået overenskomst for 900.000 medlemmer i delstaten Baden-Württemberg. Medlemmerne får 4,3 procent mere i månedlig grundløn fra 1. marts. Desuden udbetaler arbejdsgiverne 100 euro til hver ansat for januar og februar. Metalarbejderne lagde ud med et krav om seks procent mere i løn.

1,5 millioner har en eller flere gange deltaget i punktstrejker og har på den måde lagt pres på arbejdsgiverne gennem mere end en måned.

I 2019 udbetales der en bonus på 400 eruo og en række tillæg forhøjes med op til 27,5 procent.

IG Metalls formand Jörg Hoffmann glæder sig, især over at overenskomsten åbner for, at ansatte kan aftale fleksibel arbejdstid af hensyn til børn og familie. Den ugentlige arbejdstid kan være ned til 28 timer i op til to år.

Desuden indføres adgang til omsorgsdage i overenskomsten. De to første betales af arbejdsgiverne, fremgår det af IG Metall's hjemmeside.

Overenskomsten løber frem til 31. marts 2020.

Jörg Hoffmann takker fagforeningens medlemmer for deres aktiviteter under overenskomstkampen. 1,5 millioner har en eller flere gange deltaget i punktstrejker og har på den måde lagt pres på arbejdsgiverne gennem mere end en måned.

– IG Metall har ved disse overenskomstforhandlinger vist, hvad der kan opnås, når man sætter et klart mål og kæmper for det. Vi har i fællesskab bevist, at vi fortsat råder over en stor og solidarisk styrke, hvormed vi kan påvirke arbejdet i fremtiden, udtaler Hoffmann.

06. feb. 2018 - 11:32   09. feb. 2018 - 20:06

Tyskland

se@arbejderen.dk