Venezuelas udenrigsminister Nicolas Maduro er nu med i trojkaledelsen af De Alliancefri Lande sammen med Iran og Egypten.

På det netop afsluttede topmøde i Teheran slog Maduro fast, at Venezuela vil bidrage til at styrke De Alliancefri Landes bevægelse med erfaringerne fra Latinamerika, hvor landene de seneste år har forenet sig og skabt et regionalt samarbejde for fremgang og national suverænitet.

- Enheden fremmer løsningen af konflikter, der opstår som følge af indblanding fra USA-imperialismen og andre magter, der forsøger at tilegne sig værdierne i de fattigste lande, sagde Maduro ifølge nyhedsbureauet Prensa Latina.

Maduro understregede, at Venezuela vil arbejde for at "sætte Den Alliancefri Bevægelse ind i sin historiske ramme", blandt andet som en meget stærkere spiller i FN og i andre internationale sammenhænge.

Den alliancefri bevægelse blev stiftet i 1961 for at samle lande, der ikke var tæt knyttet til den ene eller den anden af datidens supermagter USA og Sovjetunionen. Venezuela vil arbejde for at bryde USA's overherredømme og fremme en "multipolar" verden med flere magtcentre.

De der leverer våben - uanset til hvilken side i Syrien - bidrager til vold og elendighed. Yderligere militarisering er ikke svaret... Der bør ikke leveres flere kugler og bomber.

FN's generalsekretær Ban Ki-moon.

Den Alliancefri Bevægelse er det største internationale forum efter FN. Topmødet vedtog at støtte Palæstinas optagelse i FN som land nummer 193.

Mødets sluterklæring afspejler stor forskellighed. Organisationen vil både satse på syd-syd- og syd-nord-samarbejde samt handel.

Enigheden omfatter: Afvisning af terrorisme og kritik af Vestens dobbeltspil i krigen mod terror, fælles indsats mod fattigdom og for fødevaresikkerhed, appel til USA om at ophæve blokaden mod Cuba, støtte til Argentinas krav på Malvinas-øgruppen. Der var også støtte til Ecuador i striden med Storbritannien om politisk asyl til WikiLeaks-stifteren Julian Assange.

Syrien-konflikten var et centralt tema. I sluterklæringen slår landene fast, at de afviser udenlandsk intervention i Syrien. 

FN's generalsekretær appellerede til at stoppe strømmen af våben til Syrien:

- De der leverer våben - uanset til hvilken side - bidrager til vold og elendighed. Yderligere militarisering er ikke svaret... Der bør ikke leveres flere kugler og bomber, sagde Ban Ki-moon.

Konflikten i Syrien delte vandene på topmødet.

Egyptens nye præsident Morsi erklærede støtte til de syriske oprørere, hvilket fik Syriens delegation til at forlade mødelokalet:

- Vi udtrykker vores solidaritet med det syriske folks kamp mod et undertrykkende regime, der har mistet sin legitimitet, sagde Morsi ifølge avisen Christian Science Monitor.

Dagbladet skriver fra topmødet, at regimet i Iran med topmødet fik vist verden, at landet ikke er isoleret. Men det kostede to politiske skrammer: Dels den egyptiske kritik af Assad-styret og dels kritik fra FN's generalsekretær for brud på menneskerettighederne, manglende ytringsfrihed og af Irans atomprogram.

- Af hensyn til regional fred bør [Iran] samarbejde i fuldt omfang med FN's atomenergiagentur om at afklare de tilbageværende våbenspørgsmål, sagde Ban Ki-moon.

De Alliancefri Lande bekræftede Irans ret til fredelig udnyttelse af atomkraft.