22 Oct 2017  

KBH: Spredte skyer, 11 °C

Kina har nu klodens største banksystem

Overhaler eurozonen

Kina har nu klodens største banksystem

Eurozonen havde en gang verdens største banksystem. Men nu er Kina nummer ét.

Det kinesiske banksystems samlede værdi udgjorde i december 2016 i alt 3,1 gange landets årlige økonomiske output.
FOTO: Jason Lee/Reuters/Scanpix
1 af 1

Banksystemet i Kina har nu overhalet eurozonens som verdens største.

Kineserne skaffer sig hele tiden flere midler, mens de opretholder stabilitet og kontrol, uden at lade markederne operere frit.
Eswar Prasad 

Det er det britiske dagblad Financial Times, der har opgjort tallene. Det kinesiske banksystems samlede værdi udgjorde i december 2016 i alt 3,1 gange landets årlige økonomiske output.

I eurozonen var tallet blot 2,8.

Det svarer til, at de kinesiske bankers aktiver i 2016 lå på 33 billioner dollars mod eurozonens 31 billioner dollars.

Til sammenligning havde bankerne i USA aktiver for 16 billioner dollars, mens Japan lå på syv.

Den største kinesiske bank, den statsejede China Development Bank, havde aktiver for mere end to billioner dollars i 2016.

Økonom Eswar Prasad fra Cornell University i New York kritiserer, trods de nye tal, Kinas holdning til finansmarkederne.

– Den kinesiske regerings har en ambivalent holdning til de finansielle markeder. De skaffer sig hele tiden flere midler, mens de opretholder stabilitet og kontrol, uden at lade markederne operere frit, siger han til Financial Times.

Allerede i 2011 overgik Kinas bruttonationalprodukt hele EU's.

09. mar. 2017 - 17:27   09. mar. 2017 - 17:30

Kina

ah@arbejderen.dk