Hele 150 organisationer og partier i Spanien kræver en folkeafstemning om de planlagte nedskæringer, og fagbevægelsen truer med generalstrejke, hvis befolkningen ikke bliver hørt.
FN's internationale arbejdsorganisation ILO advarer om, at den eksplosivt voksende arbejdsløshed i Spanien udløser social uro.
I 2007 var den gennemsnitlige arbejdsløshed i Spanien på 7,9 procent, og et indeks for "social uro" lå under 0,3 - målt på en skala fra 0,0 til 1,0; hvor 0,0 er total social fred og ro og 1,0 er nationalt oprør ude af kontrol.
I 2012 er arbejdsløsheden steget til 24,6 procent i hele landet og 37 procent i Andalusien i Sydspanien.
Indekset for social uro i Spanien lå ved udgangen af 2011 på lidt under 0,6. En fordobling siden 2007.
Madrid, Barcelona og andre byer i Spanien er i disse uger præget af demonstrationer og strejker. Hundredetusinder går på gaden for at fortælle premierminister Rajoy, at de ikke vil finde sig i flere fyringer og flere nedskæringer.
I søndags var der omkring en halv million på gaden i Madrid, og fire dage inden var der 1,5 millioner på gaden i Barcelona, skriver netavisen Timesunion.
Om seks dage, torsdag den 27. september, vil den konservative regering fremlægge en ny omfattende plan for nedskæringer og privatiseringer. Det skal åbne for, at Den Europæiske Centralbank (ECB) giver Spanien adgang til lån med lavere rente.
Kan ikke tage mere
Men mens regeringer og bankerne kan se frem til lavere renter og bedre økonomiske forhold, så vil den spanske befolkning komme til at mærke nye nedskæringer og flere fyringer.
- Vi har fået lønnen skåret ned. Vi får ikke den uddannelse og det brandslukningsudstyr, som vi behøver. Der kommer flere skoleelever i hvert klasseværelse og samtidig færre lærere. Sundhedsvæsenet bliver også skåret ned. Nu kan vi ikke tage mere, siger brandmanden Carlos Melgaves til Timesunion på gaden i Madrid.
De tidligere besparelser blev gennemført af regeringen, for at den kunne få et nødlån til landets banker på 100 milliarder euro.
Men renterne på dette lån og andre af Spaniens internationale statslige lån ligger helt oppe på omkring syv procent og koster statskassen enorme summer.
For at nedbringe renten og mindske presset fra renteudgiften på den spanske stats budget har ECB nu stillet i udsigt, at kriseramte banker kan låne penge direkte i ECB - forventeligt til en lavere rente, fordi ECB - med EU's økonomiske troværdighed - kan skaffe pengene til videre udlån på det private finansmarked til en lavere rente end for eksempel de spanske banker og den spanske stat selv kan.
Fagbevægelsen mobiliserer
Demonstranterne er kaldt på gaden af den spanske fagbevægelse, folkelige organisationer og af kommunister og socialister - blandt andet Spaniens 'Enhedsliste' IU. Hele 150 organisationer og partier er gået med i en alliance, der kræver en folkeafstemning om de planlagte nedskæringer, og fagbevægelsen truer med generalstrejke, hvis befolkningen ikke bliver hørt.
Generalsekretæren for det spanske LO, Commissiones Obreras (CCOO), vil ikke udelukke en generalstrejke i oktober, hvis Rajoy-regeringen ikke lytter:
- Hvis der i sidste ende ikke er anden vej frem, så bliver der generalstrejke, siger Ignacio Fernández Toxo i en officiel udtalelse.
Siden krisen brød igennem fra 2007 er arbejdsløsheden i Spanien eksploderet og vokset fra 7,9 procent til i dag 24,6 procent på landsplan. I det sydlige Spanien er mere end hver tredje uden arbejde. Blandt de unge er det flere end hver anden.
I sidste weekend var også portugiserne på gaden i protest mod deres regering. Der var demonstrationer i 40 portugisiske byer, og størst var demonstrationen i Lissabon, hvor 50.000 demonstrerede ved Den Internationale Valutafonds lokale kontor.
- Det, der nu sker i Portugal, er tidligere gennemført i Grækenland og er ved at blive gennemført i Spanien - og det er blevet påtvunget andre lande i andre verdensdele. Hver gang med samme resultat: katastrofe.
Sådan siger demonstranten Magda Alves, der demonstrerede i Lissabon mod troikaens sparekrav til Portugal.
Forhadt troika
Troikaen er EU, centralbanken ECB og Den Internationale Valutafond. De tre parter står bag kriselån til Portugal - kriselån, som er betinget af dramatiske nedskæringer på statens udgifter.
Det fik i sidste uge regeringen til at hæve portugisiske lønmodtageres bidrag til en socialfond fra 11 til 18 procent af deres løn. Samtidig sænkede man arbejdsgivernes bidrag.
Det, der nu sker i Portugal, er tidligere gennemført i Grækenland og er ved at blive gennemført i Spanien - og det er blevet påtvunget lande i andre verdensdele. Hver gang med samme resultat: katastrofe.
Men det er blot sidste angreb på befolkningens levevilkår. Tidligere er skatter og afgifter hævet. Pensionsalderen er hævet, mens pensionen er sænket. Der er skåret ned på skoler og sundhedsvæsen, og tusinder af offentlgie ansatte er fyret.
"Ned med troikaen. Vi vil have vores liv tilbage", lød slagordene i Lissabons gader søndag.
- Jeg er her, fordi jeg kræver mit land tilbage. Fordi Portugal ikke fortjener denne skæbne, sagde den fyrede lærer Ana Luisa Baltazar til nyhedsstationen Al Jazeera.
