25 Mar 2017  

KBH: Ingen skyer af betydning, 3 °C

Jeremy Corbyn foreslår maxgrænse for løn

Ulighed i Storbritannien

Jeremy Corbyn foreslår maxgrænse for løn

De britiske socialdemokrater med Labour-lederen Jeremy Corbyn i spidsen forbereder et lovforslag om en højeste grænse for løn.

Mennesker er trætte af at direktører får 180 gange så meget i løn som deres ansatte, og i de fleste virksomheder bliver afstanden større og større, siger Corbyn.
FOTO: Labour Party/Wikimedia
1 af 1

Jeremy Corbyn, som er formand for det britiske Labour har meddelt, at han og partiet overvejer at gøre det til partiets politik med en maksimumgrænse for løn. Hensigten med en sådan lov er at begrænse den voksende ulighed mellem mennesker med høj og lav løn.

Den laveste lovlige løn i Storbritannien er 7,20 pund i timen. Det svarer til 61 kroner i timen.

Corbyn var allerede ude med tanken for to måneder siden, hvor det udløste panik blandt erhvervsledere, skriver den britiske avis The Morning Star.

– Mennesker er trætte af at direktører får 180 gange så meget i løn som deres ansatte, og i de fleste virksomheder bliver afstanden større og større, siger Corbyn.

Partiet har endnu ikke besluttet noget om, hvor den øverste grænse for løn skal ligge.

Den laveste lovlige løn i Storbritannien er 7,20 pund i timen. Det svarer til 61 kroner i timen. En organisation, der beskæftiger sig med fattige børn har beregnet, at en familieforsøger i London-området er nødt til at tjene mindst 9,75 pund i timen blot for at betale en almindelig husleje.

Over en million børn i London lever i fattigdom, lyder det fra organisationen Child Poverty Action Group.

15. mar. 2017 - 14:04   15. mar. 2017 - 14:10

Storbritannien

se@arbejderen.dk
Fattigdom i Storbritannien
  • I 2010 levede 13,5 millioner briter i fattigdom. Det svarer 22 procent af befolkningen.
  • Fire millioner britiske børn – eller 29 procent af alle børn – lever i fattigdom. 
  • 5,8 millioner mennesker i Storbritannien kæmper hver dag for at skaffe livsnødvendigheder som mad.
  • I alt har regeringen frem til 2015 sparet 11,8 milliarder pund på de sociale udgifter. Beløbet svarer til 102 milliarder danske kroner.
  • Det vil koste hver familie på offentlig bistand 14.200 kroner om året, er det beregnet.