21 Oct 2017  

KBH: Spredte skyer, dis, 12 °C

Indbyggerne i Puerto Rico svigtes af Trump og USA

Orkanofre ladt i stikken

Indbyggerne i Puerto Rico svigtes af Trump og USA

Puerto Rico er en del af USA, men 3,4 millioner indbyggere lider nød efter to tropiske orkaner og oplever, at Washington slet ikke leverer den nødvendige hjælp

Først kom orkanen Irma med store ødelæggelser i Puerto Rico. Få dage efter kom Maria og fuldendte ødelæggelserne, fortæller en puertoricaner bosat i USA efter at have talt med familien på de ramte caribiske øer.
FOTO: Hector Retamal/AFP/Scanpix
1 af 1

En uge efter at Puerto Rico blev ramt af den tropiske orkan Maria mangler 3,4 millioner mennesker på øerne vand, mad og brændstof, beretter den alternative tv-station Democracy Now. Foreløbige tal viser, at 13 har mistet livet på grund af Maria, som fulgte kort efter at orkanen Irma havde ramt disse og andre øer i Caribien hårdt.

USA's myndigheder stiller hindringer i vejen for at andre lande kan hjælpe.

Puerto Rico har status som del af USA. El-forsyningen blev afbrudt på alle øerne. De lokale myndigheder vurderer, at der vil gå op til seks måneder inden alle igen har el. 

Mens præsicent Trump besøgte Texas efter at orkanen Harvey ramte delstaten i august, har puertoricanerne ventet forgæves på præsidentens opmærksomhed.

I et tweet har Trump direkte spredt en usandhed om hjælpen til Puerto Rico: "Mad, vand og medicin er vores topprioritet – det går godt", lød tweetet.

Det er ikke virkeligheden fortæller puertoricaneren Yarimar Bonilla, der bor i USA, men har kontakt til sin mor i Puerto Rico.

– Jeg oplever, at alle (puertoricanere) virkelig har mistet tålmodigheden med USA's regering, for efter Irma sagde Trump, at han ville besøge Puerto Rico og Jomfruøerne (de tidligere Vestindiske Øer, red.). Man skal huske, at ikke kun én orkan har ramt Puerto Rico. Der kom to lige efter hinanden. Irma skabte omfattende ødelæggelser, og nu har den anden slået øerne fuldstændigt ud, fortæller Bonilla til tv-stationen.

Hun kritiserer, at USA's myndigheder ud over selv at svigte Puerto Rico også stiller hindringer i vejen for, at andre lande kan hjælpe.

– De har ikke ophævet et eksisterende forbud mod, at ikke-amerikanske skibe kan bringe nødhjælp frem, fortæller Bonilla, der underviser i antropoligi på Rutgers Universitet i New York.

29. sep. 2017 - 12:39   29. sep. 2017 - 14:23

Puerto Rico

se@arbejderen.dk