Colombias studerende vil ikke længere finde sig i de elendige forhold for studerende. I disse uger forbereder studenterbevægelsen i samarbejde med folkelige organisationer en kampagne, der skal toppe 8. november med manifestationer over hele landet.

Det bliver store folkelige demonstrationer, forventer den colombianske studenterleder José Luis Vargas, der netop har besøgt Danmark.

Bevægelsen har en række krav til undervisningssektoren: Uddannelse skal være offentlig, god og gratis. Der skal være flere studiepladser og demokrati på universiteterne. Der skal skabes bedre økonomiske vilkår, så også unge fra fattige familier kan få en uddannelse.

- Det er i korthed vores hovedkrav, fortæller Vargas til Arbejderen.

Det er krav, som fagbevægelsen, bønderne, kvinderne og andre dele af det colombianske samfund støtter. Af to grunde påpeger José Luis Vargas. Fordi det er vigtigt for dem, at unge får en uddannelse og en bedre chance i livet, end de selv fik, og fordi Colombia har brug for en ny økonomisk og social kurs.

- Colombia blev aldrig et frit land. Da frihedskampen for 200 år siden tvang de spanske koloniherrer ud, førte det ikke til den eftertragtede nationale selvstændighed og frihed, forklarer Vargas.

Kolonimagtens plads blev overtaget af USA og dets store monopoler.

- Mit land er blevet privatiseret. Det er kontrolleret af private udenlanske selskaber, der kun er interesseret i at hente de mange rigdomme ud; kaffe, bananer, kul og andre værdier.

Den unge studenterleder José Luis Vargas forklarer, at Colombia ikke er colombianernes land. Det er kontrolleret af økonomiske magthavere i udlandet - primært USA, men også fra EU. De politiske ledere og statens voldsapparat er håndlangere for de udenlandske interesser, der kontrollerer dem og betaler dem.

 Mit land er blevet privatiseret.

José Luis Vargas

- Der er mange fælles træk mellem Colombia og Chile. Det er nyliberalisme i fuldt flor. Alt er privatiseret - også sundhed og uddannelse, forklarer José Luis Vargas.

Det skal nemlig ikke tjene landets befolkning i bred forstand. Det skal stå til rådighed for de dele af befolkningen, der bidrager til at indfri de udenlandske ejeres interesser

- Reelt får kun cirka 50 procent af børnene en grundskoleuddannelse. Der er flere, som starter i skolen, men på grund af fattigdom er mange børn nødt til at holde op i skolen og hjælpe familien med at klare sig.

Når det handler om videregående uddannelse, er det kun cirka 10 procent, som kommer på universitet.

- 90 procent må gøre noget andet for at overleve, og mange vælger at gå ind i militæret.

José Luis Vargas fortæller, at der  har været regeringer i landets nyere historie, som har forsøgt at ændre uddannelsessystemet for at understøtte landets økonomiske og sociale udvikling.

Den igangværende studenterkamp startede som forsvar af en lov fra 1992 - Lov nr. 30 - der lagde nogle rammer for videregående uddannelse. Men loven er siden blevet udsultet.

- Staten afsætter ikke penge nok på budgettet. De satser bare på de private universiteter.

José Luis Vargas forklarer, at unge, der ikke kommer fra rige familier, har svært ved at komme ind, og hvis det lykkes, bliver de forgældede.

Førhen var der ydmyge vilkår for mindrebemidlede unge, som fungerede til en vis grad. De kunne bo i sovesale, og der var spisesale, hvor de kunne få mad.

Men det er fortid.

Den nye Santos-regering ville i foråret 2011 ændre  Lov nr. 30; indføre studieafgift, privatisere mere, åbne for at også de 32 offentlige universiteter skal styres markedsøkonomisk, indgå sponsoraftaler med private virksomheder og skabe profit. Det medførte store protester i marts 2011. 

Den 12.-13. oktober kulminerede de studerendes boykot af undervisningen over hele landet, og titusinder marcherede i hovedstaden Bogota og andre byer.

Det fik Santos-regeringen til at trække reformen tilbage. Men regeringen har ikke reageret på de studerendes  krav. Derfor mobiliserer de studerende igen. 

- Vi har alliancerne på plads i Colombia, men vi har også brug for international solidaritet, siger José Luis Vargas.

Ellers slår de os ihjel. Han siger det ikke direkte, men fortæller, at sidste år blev studenterlederen Jan Farid Lugo dræbt under en demonstration.