26 May 2018  

KBH: Spredte skyer, 17 °C

Hvad sker der i Nicaragua?

Bag protesterne

Hvad sker der i Nicaragua?

Det var folk fra den nye og kommende mellemklasse, som gik på gaden i sidste uge og satte Nicaragua på den anden ende. Det var ikke bønderne, det var ikke dem fra fattigkvartererne, det var ikke fagforeningerne, det var ikke de småhandlende.

Studerende skyder mod politiet under de voldsomme demonstrationer i Nicaragua i sidste uge.
FOTO: Inti Ocon/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

Nicaragua kom pludseligt på forsiden af nyhedsmedierne rundt om i verden i sidste uge. En uge som har ændret Nicaragua.

Et reformforslag om det sociale system INSS  udløste protester, som i løbet af få dage voksede til omfattende gadeprotester i mange byer. Den sandinistiske ungdomsorganisation gik også på gaden i forsvar for regeringen. Endnu flere studenter stormede ud på gaderne og hurtigt blev sammenstødene voldsomme. Alt, alt for voldsomme!

De gamle oppositions-grupper  vil prøve at slå mønt af protesterne. Indenlandske og udenlandske kræfter fisker i rørte vande.

Alt politi blev sat ind, orden skulle opretholdes. Hver dag meldtes om døde og mange sårede. Fredag oplyste politiet, at 10 var døde, organisationer siger nu 26. De fleste er studenter, tre politifolk og en journalist. Helt uacceptabelt. En helt forfærdelig og tragisk udvikling, som må vendes.

Søndag den 22. april meddelte Nicaraguas præsident Daniel Ortega, at reformen var trukket tilbage og understregede nødvendigheden af dialog.

Hvad er INSS?

INNS er en institution, som vi ikke har i Danmark. I Nicaragua findes der ingen folkepension. Når du bliver gammel, må du have sparet op, hjælpes af familien, som måske bor i dit hus, eller lide nød.

INNS er den statslige sygesikring og pensionskasse, som blev startet for mange årtier siden, og har længe haft økonomiske problemer. Både arbejdsgivere og ansatte skal betale bidrag til INSS, men arbejdsgiverne betaler mest. Indtægterne kan imidlertid ikke dække udgifterne. 

INSS-reformen er ikke årsag til studenternes protester, men blev brugt som en udløser.

Det har alle regeringskritiske økonomer, internationale organisationer så vel som INSS selv længe påpeget. Situationen blev forværret af, at regeringen accepterede, at forsikrede, der ikke har betalt de obligatoriske 750 uger, svarende til mindre end 15 år, fik en delpension efter pensionisternes flotte kamp. Folk lever længere og udgifterne til pensioner, hvor små de end er, stiger – som overalt i verden.

INSS er også et sygesikringssystem. Klinikbesøg, hospitalsindlæggelse, udgifter ved graviditet, foruden sygedagpenge med mere dækkes. Helt rimeligt. Børn op til 12 år er samtidig dækket af forældrenes kontingent. Antallet af ordentlige hospitaler er fordoblet de sidste 10 år. Udgifterne må dækkes af indtægterne ellers bryder systemet sammen.

Især dyrere for arbejdsgiverne

Reformen ville betyde at lønmodtagerne skulle betale mellem en og to procent mere, arbejdsgiverne skulle betale over tre procent mere. Egentlig en utilstrækkelig reform. Men arbejdsgiverorganisationen Cosep forlod i protest møderne i ledelsen af INSS, hvor de sidder sammen med fagforeninger og staten, og indkaldte til pressemøde og fordømte reformen. Det kom til at virke som udløseren af studenternes protester.

Men studenterne betaler ikke til INSS. Det er der alt for få, der gør. Og her er vi ved et af Nicaraguas virkelige problemer.

Vi vil leve i fred og fordrage-lighed, siger sandinisterne og afviser forsøg på at knuse de politiske, sociale og økonomiske fremskridt, landet har oplevet.

Fattigfolk, bønder og flertallet af befolkningen er ikke dækket af INSS. Det er kun de bedrestillede som for eksempel studenterne, når de engang får et job. Det er kun folk, som arbejder i den statslige og kommunale sektor, og et er kun folk i de større virksomheder, der betaler til INSS og dermed er dækket, vel svarende til omkring 30 procent af den erhvervsaktive befolkning. 

INSS-reformen er ikke årsag til studenternes protester, men blev brugt som en udløser, da mange mennesker automatisk vender sig imod stigninger på el, vand, transportudgifter, INSS og så videre.

Det havde de samme studenter prøvet ugen før. Der var udbrudt brande i det beskyttede skovområde Indio Maiz sydpå, og regeringen blev lynhurtigt beskyldt for ikke hurtigt nok at slukke ilden eller ligefrem at have påsat den for at få en kanal til at gå lige der. Protesterne stoppede i opløbet.

Inden da havde de samme grupper brugt kanalprojektet, som påskud. Og inden da pensionisternes kamp.

Og inden da strømmede studenterne på gaden, dagen efter at Den Internationale Valuta Fonds kommentar om, at man burde diskutere om pengene til de mange universiteter bliver brugt godt. I et lille, fattigt land som Nicaragua findes der over 40 universiteter. Da sandinisterne kom til magten igen for 11 år siden, opfyldtes studenternes mangeårige krav om at der fast skulle afsættes seks procent af statsbudgettet til universiteterne. Budgettet er firedoblet. Antallet af studenter er mangedoblet, og der er kommet nye bygninger.

Den voksende mellemklasse

Det var folk fra den nye og kommende mellemklasse, som gik på gaden. Det var ikke bønderne, det var ikke dem fra fattigkvartererne, det var ikke fagforeningerne, det var ikke de småhandlende.

Alle bevæbnet med en mobiltelefon i hånden. En sand mediekrig udbrød. Facts og Fake News  i et omfang aldrig set før. Hvad var sandt, og hvad var løgn?

”Nu har Ortega sat tanks ind mod studenterne”, og man viste et billede af en militær tank i gaden. Billedet var dog fra hærens fødselsdag for flere år siden.

”Nu tilkalder Ortega den honduranske hær til at krydse grænsen”. Løgn selvfølgelig, de var nok de sidste – efter USA's hær – man ville invitere over grænsen. 

De nye oppositionslag og grupper, som er meget forskellige, har markeret deres styrke. Sandinisterne dominerer ikke længere alene gaderne.

Stemningen blev pisket op minut for minut. Det havde sin virkning. Mange er påvirkelige og er blevet bange.

Under alle omstændigheder er antallet af døde helt uacceptabelt. Vi kunne se på TV, hvordan en journalist, der blandt andet arbejdede for regeringens TV-kanal 6 blev skudt under optagelser i Bluefields. Der florerer masser af billeder og videoer, hvor demonstranter ses med våben.

Demonstranterne har også angrebet offentlige bygninger, som børenhaver, sundhedscentre, sygehuse, INSS-kontorer, de gadehandlendes kurve med videre og raseret dem fuldstændigt, men ikke nok med det – også supermarkeder, pengeautomater, butikker med hårde hvidevarer er blevet ramt og tømt, og det kan ikke betegnes, som andet end vandalisme uden politisk formål.

Landets største bank, Bancentro, sendte sine medarbejdere på gaden i arbejdstiden. En privatisering af INSS kunne være en god forretning.

Det har været en dyr uge for Nicaragua, skaderne er vel mere end 1000 gange større end stigningen i bidragene til INSS.

Mange floder er løbet sammen i disse dage

”Ned med kommunismen” skriver nogle. Ortega har svigtet idealerne. Han styres af Cuba. Nej, han styres af Venezuela. Eller Rusland. Både tanken og bybussen er russiske.

Regeringen arbejder for tæt sammen med arbejdsgiverne og de rige, siger andre. Nej, han arbejder for lidt. ”Lad os få Carlos Chamorro som præsident, han er rig og chele” (hvid i huden og landets rigeste mand), siger andre.

En dansk kvinde mente at vide, at hæren var med de protesterende. En anden at der var sandinister blandt demonstranterne. Selvfølgelig. Ligesom der er liberale, der støtter det modsatte. Lad os lave noget larm, sagde de.

Ortega er diktatorisk og for gammel. Vicepræsidenten, hans kone, er en grim heks. Vi kan ikke lide deres ledelsesstil.

Tilbage står et indtryk af, at den ene eller den anden part absolut skal beskrives om ”onde”. Helt forfærdelig onde.

INSS gled i baggrunden og nye meget mere politiske krav føres nu frem. ”Leve studenterne” siger studenterne nu.

Demonstran-terne har også angrebet offentlige bygninger, som børenhaver, sundhedscentre, sygehuse, INSS-kontorer, de gadehandlendes kurve.

Sandinisternes politik, som dækker et meget bredt spekter, kan vel beskrives som en mellemting mellem socialdemokratisk og liberal politik. De forretningsdrivende må gerne tjene penge, men vi skal have alle med fremad. Vi vil gerne have udenlandske investeringer, så der kan skabes jobs. Staten skal spille en væsentlig rolle. Levestandarten er firedoblet de sidste 15 år. Landet er stadig fattigt, men alle indrømmer at det går fremad.

Marchen

Mandag den 23. april. 2018 – dagen efter at INSS-reformen blev taget af bordet – indkaldte Cosep, arbejdsgiverforeningen,  som har landets mest professionelle kommunikationsafdeling, til demonstrationer i mange byer i landet. Der kom mange, rigtig mange, nogle bærende på Nicaraguas blå-hvide flag. De tragiske og unødvendige dødsfald var det gennemgående tema. De mennesker skal høres.

Sandinister var også i stort tal på gaden. Vi vil leve i fred og fordragelighed, siger de. De afviser forsøg på at knuse de politiske, sociale og økonomiske fremskridt, landet har oplevet, de vil have national selvstændighed uden styring af USA og europæsisk finansierede NGO'er – de bedrevidende.

Der er militante på begge sider. Den ene gruppe kan ikke styre landet uden den anden gruppe. Begge dele er prøvet før.

De nye oppositionslag og grupper, som er meget forskellige, har markeret deres styrke. Sandinisterne dominerer ikke længere alene gaderne. De gamle oppositionsgrupper, som trods alt er bedre organiserede og har en koordineret politik,  vil prøve at slå mønt af protesterne. Indenlandske og udenlandske kræfter fisker i rørte vande. Det bliver en lang kamp.

Tilbage står problemet med INSS – og alle de andre problemer. Nicaragua vil ikke være det samme efter den uge.

26. apr. 2018 - 09:37   09. maj. 2018 - 15:48

Analyse

Preben Høeg Rasmussen, Nicaragua
redaktør for latinamerikaportal.dk
Nicaragua
  • Hovedstad:  Managua, 1.500.000 indbyggere
  • Areal:  120.254 km2 (Danmark 43.000 km2)
  • Indbyggertal:  6,7 millioner. (2016 beregnet)
  • Flertallet – over 70% – er mestizer, der nedstammer fra den oprindelige befolkning og de spanske erobrere. 9 % af befolkningen har afrikansk oprindelse. En lille minoritet har europæisk oprindelse og den oprindelige befolkning er delt op i grupperne miskito, sumo, og rama.
  • Sprog:  Spansk (officielt), engelsk, miskito og andre sprog tales på den atlantiske kyst
  • Religioner:  Romersk katolosk 58%, protestanter og andre religioner 22%.
  • Statsoverhovede: Præsident Daniel Ortega
  • BNI pr. capita: Cirka 1.100 dollars (2011)
  • Vækst i BNP pr. capita: 5% (2011)Valuta Córdoba (NIO)