Ruth er en ung studerende, som taler flydende engelsk. Hun har lige stemt ved præsidentvalget i Venezuela i et af hovedstadens velhaverkvarterer og er i højt humør:

- Vi håber på forandring, siger hun til Arbejderen. Ved hendes side står hendes mor og en ven.

Hun synes valgsystemet i Venezuela er udemærket og har i det store og hele tillid til resultatet. Hun gør opmærksom på, at "de er vant til det med valg".

- Vi har haft valg næsten hvert år med Chávez ved magten. Og nu håber jeg, at det her er 'den sidste dans'.

Ved valgstået står også Pablo, som også vil give sin mening til kende. Han er en mand på cirka 40 år og har endnu ikke stemt. Han har haft travlt siden klokken tre i nat - tre timer før valgstederne åbnede.

Han har kørt rundt i byen fra kvarter til kvarter for at danne sig en mening om, hvor stort fremmødet er.

- I dette kvarter og i tilsvarende kvarterer, hvor folk stemmer på Capriles Radonski er køerne ved valgstederne længere end tidligere. I de kvarterer, hvor folk støtter regeringen, er køerne kortere, siger han opstemt.

- I de andre kvarterer vil folk ikke stemme på Capriles, men mange af dem afstår fra at stemme, vurderer han.

- Vi har haft valg næsten hvert år med Chávez ved magten. Og nu håber jeg, at det her er 'den sidste dans'.

Pablo har endnu en pointe, som han gerne vil have med til læserne i Danmark:

 - Den nationale valgkommission er ikke upartisk, som den bør være. Der er flere af kommissionens fem ledere, som er kendt for at have et tæt forhold til regeringen. Det bør ikke være sådan, siger han.

Han håber, at valgresultatet bliver respekteret, men han forudser, at regeringens tilhængere vil skabe uro, hvis de taber.

Hans udtalelse stemmer ikke overens med udtalelser fra regeringskredse. Herfra har der enstemmigt lydt appeller om respekt for valgresultatet.

Myndighederne har gentagende erklæret, at der vil blive slået ned på alle tilløb til at anfægte valgets forløb og respekten for resultatet. Omvendt har ledede folk fra oppositionen taget forbehold og sagt, at man kun vil anerkende et "troværdigt valgresultat".

Længere tilbage i køen står det unge ægtepar Alberto Garcia og Carol Fernández. De har begge en blå lillefinger, som tegn på, at de har stemt. Men de står i køen igen her klokken 7.30 om søndag morgen. De hjælper Carols gamle far med at komme til valgstedet og stemme på Capriles.

- Vi ønsker forandring, siger de tre næsten i munden på hinanden.

Hugo Chávez tilhængere har i valgkampen argumenteret med, at en stemme på Capriles Radonski er en stemme på at genindføre et socialt uretfærdigt, udemokratisk og ulige samfund, hvor sult og nød og arbejdsløshed er hverdag for flertallet, mens en lille overklasse i samarbejde med udenlandske kræfter beriger sig på landets naturlige rigdomme og befolkningens arbejde.

Det erklærer Alberto Garcia og Carol Fernández sig ikke uenige i.

- Vi vil have en regering, der respekterer det Venezuela, som vi gerne vil leve i. Vi har overtaget et Venezuela fra vores forældre, og dét Venezuela vil vi gerne respektere, siger Alberto, mens han kigger på sin svigerfar Moises - en ældre mand i et dyrt jakkesæt. Han nikker velvilligt til svigersønnens erklæring.

Omvendt opfordrer tilhængerne af den Bolivarianske revolution til at stemme på Chávez for at fremme og konsolidere "det nye fædreland" med lighed, national selvbestemmelse, arbejde og social sikkerhed for alle.

Arbejderen forlader velhaverkvarteret og søger mod de områder i Caracas, der støtter Chávez. Her har de en anden forklaring på, hvorfor køerne ved valgstederne er kortere end i de rige dele af byen.

- Nåh, det er fordi der er færre valgsteder i de riges kvarterer, at køerne ved valgstederne er længere end her hos os. Her og i andre fattige kvarterer er der mange flere valgsteder. Så vi er tæt på vælgerne.

Sådan forklarer Vladimira Moreno den sag.

Vladimira er fuldtidsaktivist i Venezuelas Kommunistiske Parti (PCV), og i valgkampen og på valgdagen er det hendes ansvar at sikre, at folk stemmer. Hun ved, hvad der skal til - ud over at valgstedet ikke må ligge for langt væk.

På hele valgdagen den 7. oktober, mens der stemmes, sidder hun og ringer til partiets valgaktivister for at holde dem til ilden, tjekke, at de få gjort alt det, som der er aftalt.

I pauser ringer hun til partikammerater i hovedstaden og skubber på, der hvor alderdom eller andet kunne forhindre, at vælgerne får stemt.

- Her stemmer folk på Chávez, hvis de stemmer. Så opgaven er enkel fortæller Vladimira Moreno til Arbejderen.... og taster et nyt nummer ind.

100 meter fra det kommunistiske partis kontor hænger en flok unge ud. Charliy, Gabriel, Saul, Anthony, Gabriela, Jove, louis og Stefane. De har alle stemt og går og pjanker med deres blå finger. Og så hopper en af dem på valgplakat med præsidentkandidaten Capriles Radonski.

Så når de rige giver Chávez fingeren, så får Radonski til gengæld et los af de fattige, der i dag ikke er så fattige, som de var før Chávez kom til magten.