23 Aug 2017  

KBH: Ingen skyer af betydning, tåge, 10 °C

Højreekstreme ind i Ukraines hær

Nazi-korps bevæbnes af staten

Højreekstreme ind i Ukraines hær

Det fascistiske korps Højre Sektor bliver indrulleret i Ukraines hær og får bedre våben. Dets leder bliver rådgiver for den ukrainske hærs øvertbefalende.

Ukrainske soldater den 14. april ved Berdyanske-landsbyen i Østukraine, hvor våbenhvilen er blevet brudt.
FOTO: Genya Savilov/AFP/Scanpix
1 af 1

Alle højreekstreme frivillige korps med rod i Maidan-pladsens selvforsvarsgrupper er nu indrulleret i Ukraines hær.

Landets forsvarsminister Stepan Poltorak siger ifølge det ukrainske nyhedsbureauet UNIAN, at der ikke er flere frivillige væbnede ukrainske enheder i kamp i Østukraine.

En af grundlæggerne af Højre Sektor er den fascistiske bevægelse, Ukraines Social Nationale Samling (SNU).

Ifølge det russiske nyhedsbureau Tass vil en gruppe som Højre Sektor fremover blive finansieret af staten og bevæbnet bedre. Korpset med sine i dag 10.000 medlemmer opstod i februar 2014 under protesterne på Maidan-pladsen i Kijev og deltog i jagten på landets præsident.

Oplysningen om indrulleringen af gruppen blev beskræftet den 3. april, da regeringsrådgiver Juri Biryukov skrev på sin Facebook-konto, at paramilitære fra Højre Sektor vil blive "indskrevet i Ukraines hær som kontraktsoldater og indgå kontrakt med den 79. mobile luftbrigade."

Højre Sektors leder, Dmytry Jarosh, vil desuden blive udnævnt til rådgiver for hærens øverstkommanderende, oplyste den ukrainske tv-kanal 112 tv-kanal søndag.

Højre Sector (Pravy Sektor) er en fascistisk, ultranationalistisk organisation. Dets medlemmer stormede den 22. februar 2014 Ukraines parlament og præsidentbolig med våben.

En af grundlæggerne af Højre Sektor er den fascistiske bevægelse, Ukraines Social Nationale Samling (SNU). SNU er en selvstændig del af Højre Sektors kampstyrker.

Dmitry Jarosh skrev på sin Facebook-side i februar, at fredsaftalen mellem regeringen i Kijev og oprørerne i Østukraine (Minsk-2-aftalen) ikke har juridisk værdi, og at den er i strid med Ukraines forfatning.

Minsk 2-aftalen om våbenhvile i Østukraine blev indgået i Hvideruslands hovedstad Minsk den 11. februar. Deltagerne i mødet var den russiske præsident Vladimir Putin, Ukraines præsident Petro Porosjenko, repræsentanter for Donetsk- og Luhanskregionerne – foruden statsledere fra Tyskland og Frankrig samt repræsentanter for OSCE. 

Hvis forsvarsministers udtalelser, om at alle frivillige korps nu er indrulleret i den ordinære hær, holder stik, betyder det, at den berygtede Azov-bataljon indgår.

Bataljonen med sine 300 frivillige er decideret nazistisk og optræder med nazistiske symboler. Bataljonen har tiltrukket frivillige fra Sverige, Italien, Frankrig, Canada og Rusland.

18. apr. 2015 - 14:00   18. apr. 2015 - 14:23

Ukraine

Anders Fenger
Skribent
Højre Sector
  • Pravy Sektor ("Højre Sektor") er en fascistisk, ultranationalistisk organisation, anslået 5000-10,000 medlemmer.
  • Pravy Sektor stormede den 22. februar Ukraines parlament og præsidentbolig med våben.
  • Gruppen blev i marts indsluset i Ukraines nye staslige Nationalgarde med 20.000 medlemmer, der er indsat blandt andet i det østlige Ukraine.
  • Pravy Sektors leder er Dmitry Yarosh.
  • En af grundlæggerne af Right Sector er den fascistiske bevægelse, Ukraines Social Nationale Samling (SNU).
  • SNU's leder, Igor Krivoruchko, har sagt: "vi afviser demokrati og betragter det som en uacceptabel form for styreform i vort land". SNU er selvstændig enhed del af Right Sectors kampstyrker.

Kilder: The Nation, BBC, The Guardian.