16 Jan 2018  

KBH: Overskyet, 3 °C

Gadaffis søn opstiller til præsident

Valg i Libyen

Gadaffis søn opstiller til præsident

Der er præsidentvalg i Libyen senere i år, og søn af den tidligere libyske leder Muammar Gaddafi stiller op.

General Khalifa Hifter – uddannet af CIA i USA – stiller sandsynligvis op som en af modkandidaterne, hvis Gaddafis søn stiller op til præsidentvalget.
FOTO: Esam Omran Al-Fetori/AFP/Scanpix
1 af 1

Saif al-Islam, søn af den tidligere libyske leder Muammar Gaddafi, har meddelt, at han har planer om at opstille til præsidentvalget i år.

Saif Gaddafi vil garantere mere sikkerhed og stabilitet samt forbrødring blandt alle libyske fraktioner.
Basem al-Hashimi

Saif al-Islam er Gaddafis næstældste søn og annoncerede allerede sine planer om et politisk come back tidligere i år, efter at han blev befriet fra en af de væbnede gruppers fængsel og havde opnået amnesti af regeringen

>> LÆS OGSÅ: Det libyske mareridt fortsætter

Han har siddet fængslet i de seneste seks år for at forsvare sin fader, der blev væltet af en intern væbnet opposition og NATO's luftkrig i oktober 2011.

Hans talsmand Basem al-Hashimi al-Soul siger, at Gaddafi-sønnen vil garantere "mere sikkerhed og stabilitet samt forbrødring blandt alle libyske fraktioner og stammer," citerer netmediet middleeastmonitor.com.

Siden NATO indførte flyveforbuds-zone i 2011 og bombede Gadaffi-styret, er Libyen  endt i en blodig krig mellem stridende fraktioner, mens titusinder af flygtninge og migranter forsøger at komme til Europa fra libyske havne og kyster.

>> LÆS OGSÅ: Libyen er nutidens Vilde Vesten

Præsidentvalget forventes at blive afholdt i midten af 2018, og både premierminister Fayez Al-Sarraj og general Khalifa Hifter ventes at stille op.

Khalifa Hifter – uddannet af CIA i USA – leder en af fraktionerne og er støttet af Egypten og De Forenede Arabiske Emirater. Fayez Al-Sarraj er udnævnt til premierminister i en såkaldt "enhedsregering" i Libyen og er anerkendt af især USA og EU.

Anslået en tredjedel af landet er under kontrol af militser, der støtter Gaddaf-familien.

09. jan. 2018 - 08:29   09. jan. 2018 - 08:30

Libyen

ah@arbejderen.dk
Hvem er hvem i Libyen?
  • Flere af de de væbnede militser i Libyen, der i 2011 sammen med NATO bekæmpede Muammar Gadaffi-regimet, er faret i flæsket på hinanden.
  • På den ene side står libyske militser omkring Tobruk-regeringen, ledt af Abdullah al-Thinni og general Khalifa Hifter. De var indtil marts-april 2016 anerkendt af Vesten og fik støtte fra USA, Frankrig og Storbritannien, Egypten, Saudi-Arabien og Forenede Arabiske Emirater.
  • Men i marts-april 2016 anerkendte USA og EU en ny regering under premierminister Fayez al-Sarraj.
  • Islamisk Stat (IS) har fået fodfæste i Libyen i kølvandet på det kaos, der fulgte efter NATO's intervention i 2011.
  • IS har erobret byen Sirte ved Middelhavets kyst.
  • Med i kampene om magten er også den militante al-Qaeda-gruppe Ansar al-Sharia.
  • En tredjedel af landet er under kontrol af militser, der støtter den afsatte Muammar Gaddafi.

Kilder: Tripoli Post, BBC, Reuters, CNN, FN