26 May 2013  

KBH: Spredte skyer, let regn, 13 °C

Fronterne er trukket skarpt op

Udland
07. sep. 2012 - 11:47 Opdateret:  14. sep. 2012 - 19:21
Valg i Venezuela

Fronterne er trukket skarpt op

www.chavez.org.ve
Hugo Chávez er på gaden for at vinde stemmer. Her hilser han på tilhængere i Sucre.

DEL DENNE ARTIKEL

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
e-mail icon

Fronterne er trukket skarpt op før præsidentvalget i Venezuela. For præsident Hugo Chávez udgør de mange statslige sociale programmer rygraden i fremtidens Venezuela. De sociale projekter skal fortsat sikre, at folket har medejerskab i den "bolivarianske revolution". Opposition vil trække tæppet væk under den venezuelanske model og tilbagerulle de sociale fremskridt.

ax@arbejderen.dk
Fakta om Venezuela

Indbyggere: 27,1 millioner

Hovedstad: Caracas

Venezuela er ifølge FN det land i regionen med den mindste forskel mellem rig og fattig.

Hugo Chávez har været præsident i Venezuela siden valgsejren i 1999.

Chávez har vundet tre tidligere præsidentvalg, og han er klar favorit til at vinde dette også.

 

Langt ude på landet og dybt inde i "barrioen" diskuterer venezuelanerne politik, og aktivister forbereder sig på den store valgdag. Den 7. oktober skal befolkningen vælge ny præsident for de kommende seks år, og fronterne er trukket skarpt op. 

På den ene side står præsident Hugo Chávez i spidsen for koalitionen Gran Polo Patriótico (GPP), der består af en række venstreorienterede partier og et utal af sociale bevægelser og organisationer, som alle støtter op om Chávez' kandidatur. Koalitionen ledes af Chávez' parti Partido Socialista Unido de Venezuela (PSUV), og tæller blandt andet også Venezuelas Kommunistiske Parti.  

Sociale programmer - nøglen til succes 

Chávez' stabile popularitet siden han kom til magten i 1999, skyldes især, at han og hans regering har postet enorme summer i sociale programmer, som den brede befolkning mærker i det daglige. Et eksempel er de sundhedsklinikker, som tilbyder gratis lægebesøg og behandling til alle. Og det er netop denne vej, som Chávez og hans støtter ønsker at fortsætte ad og udbygge. For Chávez udgør de sociale programmer rygraden i den "bolivarianske revolution", som de sidste 13 år har grebet om sig i Venezuela. 

På den anden side står højrefløjens koalition Mesa de la Unidad Democrática (MUD) og deres kandidat til præsidentembedet: 40-årige Henrique Capriles Radonski. Capriles bliver betragtet som den stærkeste modstander, Chávez har stået overfor i sin tid som præsident. Udover en dyb utilfredshed med, at Chávez har siddet så længe på magten, vil MUD ændre grundlæggende ved det venezuelanske politiske og økonomiske landkort. Faktisk er det højrefløjens mål at tilbagerulle en lang række af de reformer og sociale programmer, som Chávez-regeringen har brugt 13 år på at føre ud i livet. Det fremgår af et internt dokument, der er lækket til offentligheden og har trukket forsider på det latinamerikanske kontinent.   

Ifølge dokumentet skal al eksproprieret land og ejendom gives tilbage til deres tidligere ejere inden for to år. Kommer højrefløjen til magten vil den desuden skære drastisk i de statslige støtteordninger, der blandt andet gør, at priserne på eksempelvis madvarer holdes på et niveau, så alle har råd til dem. Med andre ord skal den offentlige sektor barberes ned, og dele af sundheds- og skolesektoren skal åbnes op for "private initiativer".

På vagt for demokratiet

Selvom der er optimisme i Chávez-lejren, og alle meningsmålinger peger på en sejr, så advarer flere om, at tiden umiddelbart efter valget er afgørende. Det forlyder fra flere steder, at højrefløjen ikke vil acceptere en eventuel valgsejr til Hugo Chávez. Oppositionen har stærke bånd til blandt andre tidligere præsident i Colombia Álvaro Uribe og grupper i USA.

- Som parti og klasse må vi udvise revolutionær bevågenhed og mobilisere alle dem, der støtter Chávez den 7. oktober, men vi må også forsvare vores sejr efterfølgende. Oppositionens position har ikke ændret sig. Der er her tale om revolution og kontrarevolution, siger Carolus Wimmer, international sekretær i Venezuelas Kommunistiske Parti, i et interview med den australske, kommunistiske avis The Guardian.

Nyeste: Udland

Udland
26. maj. 2013 - 08:22
Irak er bekymret over PKK-guerillaerDe første af en gruppe på 2000 PKK-guerillaer er ankommet til de kurdiske områder i Nordirak. Frem til 2014 kan helt op til 15.000 bevæbnede guerillaer fra Tyrkiet ventes at rykke ind i Irak som følge af aftale mellem PKK og Tyrkiet. Irak er dog ikke blevet hørt.
26. majIrak er bekymret over PKK-guerillaer
Udland
25. maj. 2013 - 08:30
GMO-lov vækker vrede i USADen amerikanske senator Jeff Merkley forsøger at stoppe en lov, der tillader frøfirmaer at sælge gensplejsede frø, selvom en domstol har forbudt salget.
25. majGMO-lov vækker vrede i USA
Udland
24. maj. 2013 - 16:17
Folketinget sender Palæstina til hjørneTirsdag behandlede Folketinget et forslag fra Enhedslisten og grønlandske IA om at Danmark skal anerkende en selvstændig palæstinensisk stat. Der var stor modstand. Spørgsmålet er nu sendt videre til Udenrigsudvalget.
24. majFolketinget sender Palæstina til hjør...
Udland
24. maj. 2013 - 14:11
Assad-tropper vinder frem i Syrien- Terroristerne i Syrien smider deres våben og flygter, siger Mohammad Mahfoud, formand for Dansk-Syrisk Forening. Han tror, at Bahar al-Assad bevarer magten efter det planlagte valg i 2014.
24. majAssad-tropper vinder frem i Syrien
Udland
24. maj. 2013 - 11:15
Dansk tænketank foreslår fredsplan for SyrienDer skal få redskaber til at nedkøle borgerkrigen i Syrien. Første skridt er en våbenhvile og fredskonference. Og Danmark bør spille sin egen lille rolle, siger Jørn Boye Nielsen fra fredstænketanken RIKO.
24. majDansk tænketank foreslår fredsplan fo...
Udland
24. maj. 2013 - 10:15
Vi skal sende våben til oprørerne, mener Naser KhaderNaser Khader ønsker våbenstøtte til opposition i Syrien, flyveforbud og vestlig intervention, selv om flere eksperter vurderer, af den væbnede opposition i Syrien er stærkt islamistisk.
24. majVi skal sende våben til oprørerne, me...
Udland
23. maj. 2013 - 14:58
USA gør klar til militær indgribenDe libyske myndigheder har ikke kontrol med landets olie og andre værdier, beretter et internationalt institut. Libyen er blandt de syv lande i verden, hvor statens kontrol er dårligst.
23. majUSA gør klar til militær indgriben