23 May 2013  

KBH: Spredte skyer, 5 °C

EU's energipolitik åbner for jordtyveri i Afrika

Udland
23. okt. 2012 - 09:54 Opdateret:  23. okt. 2012 - 10:00
Jordtyveri

EU's energipolitik åbner for jordtyveri i Afrika

David Gough/IRIN
Et barn spiser flymad, der er smidt på Dandora-lossepladsen lidt ude for Kenyas hovedstad Nairobi. Omkring 13 millioner, ud af Kenyas befolkning på 40 millioner, er underernæret.

DEL DENNE ARTIKEL

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
e-mail icon
RELATEREDE ARTIKLER
870 millioner sulter

Ifølge en række ngo'er er EU's energipolitik med til at forværre situationen i flere afrikanske lande, hvor store dele af befolkningerne hver aften går sultne i seng.

Biobrændsel
ax@arbejderen.dk

EU må og skal ændre deres mål og politik!

Så simpelt lyder budskabet fra David Barissa fra organisationen Action Aid i Kenya. Action Aid langer ud efter EU's politik på energiområdet, som ifølge organisationen får negative konsekvenser for den almindelige borger i et land som Kenya.

Ifølge Action Aid er der en direkte linje mellem EU's politik og det stigende omfang af "land grabbing" eller jordtyveri, hvor multinationale firmaer sætter sig på enorme landområder for at dyrke afgrøder - ikke til fødevarer til den lokale befolkning, som i mange tilfælde sulter, men til at producere biobrændsel til biler i Europa. 

Grøn energi og tyveri

- Hovedårsagen til de jordtyverier, som vi har været vidne til de senere år, skal findes i EU's politik og mål omkring vedvarende energi. De mål betyder, at i år 2020 skal ti procent af energikilderne i transportsektoren komme fra vedvarende energi - såsom biobrændsel. Det er klart, at det skaber et enormt marked for biobrændsel, og det er et  enormt problem for befolkningerne i Afrika, siger David Barissa fra Action Aid i Kenya til Arbejderen. 

Hvor i Europa kan man finde 20-30 millioner hektar landbrugsjord?

David Barissa, Action Aid Kenya.

Ifølge en ny, omfattende rapport fra Action Aid vil EU's 2020-målsætning kræve, at man producerer biobrændsel på mellem 20 og 30 millioner hektar land. I Danmark er det samlede landbrugsareal på 2,7 millioner hektar.

- Hvor i Europa kan man finde 20-30 millioner hektar landbrugsjord? Det er klart, at man vil begynde at lede andre steder - såsom i Afrika, advarer David Barissa.  

Ny vin på gamle flasker?

Onsdag sidste uge proklamerede EU's klimakommissær, Connie Hedegaard, at man vil indføre nye regler og målsætninger, der skal forhindre "indirekte skift af landbrugsjord". Med det menes, at hvis man tager en kornmark og skifter den til afgrøder, der skal gå til biobrændsel, så er der nogle et sted, der vil mangle mad - derfor skal kornmarken erstattes af en ny. 

EU's nye kurs indebærer blandt andet, at målet om, at ti procent af transportsektoren skal køre på biobrændsel i 2020, bliver sat ned til fem procent.

- Ud fra et klimasynspunkt er nogle af de afgrøder, som i dag modtager EU-subsidier, lige så slemme eller værre end de fossile brændstoffer, de skal erstatte, siger Connie Nielsen, ifølge euractiv.com. 

De skadelige afgrøder, der går under betegnelsen "første generations biobrændsel", tæller blandt andet majs, sukkerroer og korn. Kritikken lyder, at produktionen har fået priserne på fødevarer til at stige drastisk, og dyrkningen skader miljø og mennesker. "Anden generation" bliver fremstillet af for eksempel planteaffald.

Flere miljøorganisationer mener ikke, at EU's nye tiltag er nok. Det store problem er ifølge dem, at første generations biobrændsel stadigvæk tæller med i EU's egne mål om at sænke udledningen af drivhusgasser med seks procent. 

- EU-kommissionen har valgt at gøre lige præcis det forkerte, istedet for at gøre nogenlunde det rigtige, siger Nusa Urbancic fra organisationen Transport and Environment ifølge euractiv.com.

Nyeste: Udland

Udland
22. maj. 2013 - 14:45
Lærere sejrer i SeattleStor kampagne mod unfair test førte til sejr - skoleudvalget i Seatlle bøjer sig.
22. majLærere sejrer i Seattle
Udland
22. maj. 2013 - 10:43
Diktator-sag skal gå omForfatningsdomstol omstøder dom mod tidligere general i Guatemala og kræver at retssagen skal gå om.
22. majDiktator-sag skal gå om
Udland
22. maj. 2013 - 07:45
Lov forbyder lærere at strejkeFå uger før de afsluttende eksaminer på gymnasierne, forbyder den græske regering strejke blandt lærerne.
22. majLov forbyder lærere at strejke
Udland
21. maj. 2013 - 08:00
Skal Danmark anerkende Palæstina?I dag diskuterer Folketinget at anerkende en selvstændig palæstinensiske stat.
21. majSkal Danmark anerkende Palæstina?
Udland
20. maj. 2013 - 10:00
Fattigdom på grund af besættelse80 procent af palæstinensiske børn i Østjerusalem lever i fattigdom, viser ny FN-rapport.
20. majFattigdom på grund af besættelse
Udland
19. maj. 2013 - 10:45
- Klimaaftale ku' være skrevet af olieindustrien selv!Greenpeace kritiserer, at udenrigsministeren "nikker ja til en aftale, der lige så godt kunne være forfattet af olieindustrien selv".
19. maj- Klimaaftale ku' være skrevet a...
Udland
18. maj. 2013 - 18:45
10 løgne der kostede en million mennesker livetI marts var det ti år siden, USA og dets allierede angreb Irak. Diktatoren Saddam Hussein skulle stoppes, så han ikke kunne bruge masseødelæggelsesvåben mod sit folk, mod nabolande og imod Vesten. Både i optakten til, under og efter krigen flød misinformationer og deciderede løgne om Irak fra Vestens regeringer og efterretningstjenester via medier og videre til befolkningen. Her er ti af de største løgne om Irak og krigen.
18. maj10 løgne der kostede en million menne...