19 Jun 2013  

KBH: Spredte skyer, 15 °C

Er freden på vej?

Udland
05. okt. 2012 - 10:20 Opdateret:  05. okt. 2012 - 10:30
Colombia holder vejret:

Er freden på vej?

Ricardo Ramirez
- Freden i Colombia er meget vigtig for hele regionen, siger Piedad Córdoba, der her er flankeret af Mauricio Ramos fra bondebevægelsen.

DEL DENNE ARTIKEL

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
e-mail icon
RELATEREDE ARTIKLER
Piedad Córdoba i kamp for freden

Colombia kan være på vej mod fred efter 48 års blodig konflikt. Men der er mange forhindringer på vejen. På en konference i København diskuterede man for nyligt det spørgsmål, som så mange i Latinamerika stiller sig: Er der en ende på volden i Colombia?

ax@arbejderen.dk

Er der fred på vej i Colombia?

Dét spørgsmål var omdrejningspunktet, da repræsentanter for den colombianske græsrodsbevægelse La Marcha Patriótica - den patriotiske march - var hovedpersoner ved en konference i Verdenskulturcentret i hjertet af Nørrebro i København. 

For "La Marcha" er forhandlingerne mellem landets største oprørsgruppe FARC og regeringen, som skal finde sted i Oslo 15. oktober, først og fremmest udtryk for en politisk forhandling.

Men La Marcha er i Europa for at slå på tromme for, at der også findes en social løsning på krigen - det er ikke nok at tale om afvæbning af FARC. Civilsamfundet må og skal inddrages i fredsforhandlingerne. Dét er afgørende for freden, lyder budskabet.

- Fredsforhandlingerne skal ikke udvikle sig til en tenniskamp mellem regeringen og FARC. Det skal meget mere være en fodboldkamp, hvor der jo er mange spillere på banen, siger Piedad Córdoba, der er leder af La Marcha og Colombias fredsbevægelse.

Piedad Córdoba anderkender, at FARC, med deres ensidige fangefrigivelser, har taget det første vigtige skridt henimod det, der kan vise sig at blive starten på en varig fred.

- Dét, der har startet de nuværende forhandlinger, var da FARC besluttede at frigive sine sidste fanger ensidigt og betingelsesløst, siger Piedad Córdoba, og husker publikum på, at der lige nu sidder mere end 8500 samvittigheds- og krigsfanger i den colombianske stats fængsler.

Det ulige Colombia

Den rå kapitalisme samt uligheden i landet hænger uløseligt sammen med krigen, hvis du spørger La Marcha. Det var i første omgang uligheden, der førte til dannelsen af FARC i 1964, og det er uligheden man konkret må til livs, hvis freden på sigt skal have en chance. Og her spiller landets massemedier også en central rolle. 

- Den kapitalisme, som vi ser i Colombia har udviklet en massiv strategi: nemlig en kontrol med massemedierne, der ikke tillader folk at se, hvem der reelt er ansvarlige for de beslutninger, der er blevet taget, og som har ført til, at der i landet er 28 millioner fattige, fem millioner fordrevne og otte millioner hektar jord taget fra bønderne. Alt dét har at gøre med en økonomisk model, der har brug for at udvide sit territorium, siger Córdoba, da Arbejderen taler med hende inden konferencen. 

Colombia er et af regionens absolut mest ulige lande, og det viser sig blandt andet ved, at en lille elite af jordejere på omkring to procent sidder på 60 procent af det colombianske territorium - det vil sige: stort set al landbrugsjord.

Folket skal være med

Der har tidligere været fredsforhandlinger, men hver gang er de slået fejl. Det kræver en helt ny fordelingpolitik i landet, hvis freden skal bide sig fast, og det kræver, at befolkningen er med til at bestemme, hvilken politik, der bliver ført, lyder det fra La Marcha.

- Bønderne skal selv definere, hvilken landbrugspolitik, de har brug for. Det skal være de oprindelige folk selv, der definerer, hvilken politik vi skal have for oprindelige folk. Og sådan skal det være med alle grupper i samfundet, siger Mauricio Ramos, der udover at være en af de ledende kræfter i La Marcha er leder af land- og bondebevægelsen ACVC, der organiserer 25.000 småbønder.

Nyeste: Udland

Udland
18. jun. 2013 - 12:34
Storbritannien spionerede mod udvalgte delegationer på G20-topmødeHemmelige dokumenter afslører, at USA's militære efterretningstjeneste NSA aflytter og overvåger millioner af mennesker i USA og i udlandet. Kunder hos Microsoft, Yahoo, Google, Facebook, Paltalk, AOL, Skype, Youtube og Apple overvåges.
18. junStorbritannien spionerede mod udvalgt...
Udland
18. jun. 2013 - 10:32
Strejke i går mod Tyrkiets premierministerFem fagforbund organiserede i går strejke mod premierminister Erdogans regime og politiets brutalitet.
18. junStrejke i går mod Tyrkiets premiermin...
Udland
18. jun. 2013 - 08:30
3000 demonstrerede mod G8Irsk LO arrangerede lørdag demonstration i Belfast, Nordirland, mod det aktuelle topmøde for verdens otte rigeste lande.
18. jun3000 demonstrerede mod G8
Udland
17. jun. 2013 - 20:14
Sådan foregik operation Green DesertArbejderen har i en række artikler afdækket forløbet omkring den omstridte operation Green Desert i Irak i 2004. Her er operationen skildret minut for minut.
17. junSådan foregik operation Green Desert
Udland
17. jun. 2013 - 19:10
HER ER DE 15 STØRSTE LØGNEDen irakiske fangesag er en kompleks historie, som involverer alle grene af det militære system – Forsvarskommandoen, Hærens Operative Kommando, den danske bataljon i Irak, Auditørkorpset, Kammeradvokaten og skiftende forsvars- og statsministre – i et tæt spind af skandaler, vildledninger og løgne. Vi har samlet de 15 vigtigste løgne her. Den første i rækken er den om operationens formål, som Arbejderen sidste uge kunne afsløre.
17. junHER ER DE 15 STØRSTE LØGNE
Udland
17. jun. 2013 - 10:57
72 procent af iranerne stemteRowhani vandt overraskende præsidentvalget i Iran. Internationale medier og politikere omtaler vinderen som reformtilhænger. Selv starter han med at love lydighed mod Irans øverste religiøse leder ayatollah Ali Khamenei.
17. jun72 procent af iranerne stemte
Udland
13. jun. 2013 - 12:00
Det handler om luksusbiler og kyllingelårDet er de helt store virksomheder, der presser på for en frihandelsaftale mellem EU og USA. I Europa er det blandt andet Ferrari, som vil sælge flere luksusbiler i USA, og omvendt er det Kentucky Fried Chicken, der vil have endnu mere adgang til EU's marked.
13. junDet handler om luksusbiler og kylling...