24 May 2013  

KBH: Spredte skyer, 6 °C

Dimitris Christoulas' sidste færd

Udland
05. sep. 2012 - 10:00 Opdateret:  05. sep. 2012 - 10:00
Selvmord boomer i krise-Grækenland:

Dimitris Christoulas' sidste færd

Yannis Pelokouris
Sørgende grækere råber slagord foran kisten med liget af Dimitris Christoulas i Athen den 7. april 2012. I dag er træet på Syntagma-pladsen, han skød sig ved, et mindesmærke, oprettet af regeringskritiske demonstranter.

DEL DENNE ARTIKEL

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
e-mail icon

Grækenland er gået fra ét selvmord om dagen til to på grund af krisens tryk. Et af ofrene er 77-årige Dimitris Christoulas, der ikke ville være en byrde for familien.

Grækenland
ah@arbejderen.dk
Dimitris Christoulas
  • Den 77-årige pensionerede apoteker Dimitris Christoulas skød sig i protest mod krisen og regeringen i april i år på Syntagma-pladsen i Athen.
  • De fleste selvmord sker blandt ruinerede medlemmer af småborgerskabet og mellemlagene. Og i mange tilfælde blev selve handlingen udført i det offentlige, næsten som om det var en teaterforestilling.
  • Grækenlands ortodokse kirke tolererer ikke selvmord, og landet har hidtil haft en af ​​de laveste selvmordsrater i Europa. Men i juni i år var der alene 350 selvmordsforsøg og 50 dødsfald i Athen.

Den 4. april, kort efter klokken ni om morgenen tog den 77-årige pensionerede apoteker Dimitris Christoulas sin lyse cottoncoat på, stak en pistol i lommen, gik hen på Syntagma-pladsen i Athens centrum - stillede sig under et af træerne, holdt en pistol op for tindingen og trykkede på aftrækkeren.

I et efterladt afskedsbrev i frakkelommen stod der:

"Regeringen har tilintetgjort alle mine muligheder for at kunne overleve, som hidtil har været baseret på en meget værdig pension, som jeg helt alene har indbetalt til i 35 år uden nogen hjælp fra staten. Jeg ser ingen anden løsning end denne værdige afslutning på mit liv, så jeg ikke behøver at rode i skraldespande for at søge føde".

Han sluttede sit brev: "Jeg håber, ​​at unge uden fremtid en dag vil gribe til våben og hænge forræderne i dette land på Syntagma-pladsen".

Regeringen har tilintetgjort alle mine muligheder for at kunne overleve.

Dimitris Christoulas' skæbne er en blandt hundreder hvert år, som bukker under for krisens pres. Hver dag er der selvmord. Senest har det græske sundhedsministerium oprettet en selvmordshotline.

Landet står over for et underskud på mindst 49 milliarder dollars - 291 milliarder danske kroner. Regeringen har sat det desperate folk til at betale regningen gennem voldsomme sparepakker, dikteret af EU, EU's centralbank og valutafonden IMF.

Den 16. juli hængte en forretningsmand og far til tre sig selv i sin butik på Kreta. En 49-årig mand fra Patras blev fundet af sin søn. Han havde også hængt sig. Den 25. juli hængte en 79-årig mand fra den sydlige Peloponnes-halvø sig i et oliventræ. 

Den 3. august skød en 31-årig mand sig i sit hjem nær Olympia. Den 5. august hængte en 15-årig dreng sig i Pieria. Og 6. august tog en 60-årig tidligere fodboldspiller sit eget liv i Chalcis, skriver det græske dagblad Athens News.

Psykiatikeren Kyriakos Katsadoros fra statens selvmordshotline mener, at selvmordsraten er steget 30 til 40 procent, siden krisen satte ind i 2009.

- Før krisen var der mindst ét selvmord om dagen. Nu er der mindst to, siger han til The Sydney Morning Herald.

Psykiateren Nikiforos Angelopoulos har skrevet en ph.d.-afhandling om selvmord.

- Det er ligesom i 1920'erne, da mange intellektuelle begik selvmord, efter at Grækenland havde tabt krigen mod Tyrkiet, siger han til det tyske magasin Der Spiegel.

Der Spiegel besøger også Dimitris Christoulas' efterladte datter få måneder efter faderens selvmord.

- Min far var en politisk person, en fighter, siger Emmy Christoulas, der bor i Athen.

Faderen var politisk aktiv og medlem af "Vi vil ikke betale"-bevægelsen. Han opfordrede ofte til en international undersøgelse af årsagerne til Grækenlands statsgæld, fordi han var overbevist om, at den ikke var folkets skyld.

Dagen efter mindegudstjenesten for faderen kørte Emmy Christoulas den 13-timer lange tur til nabolandet Bulgarien for at få kremeret liget. Den græsk-ortodokse kirke nægter at begrave folk, der har begået selvmord. Hendes far efterlod penge til turen.

 

Nyeste: Udland

Udland
23. maj. 2013 - 14:58
USA gør klar til militær indgribenDe libyske myndigheder har ikke kontrol med landets olie og andre værdier, beretter et internationalt institut. Libyen er blandt de syv lande i verden, hvor statens kontrol er dårligst.
23. majUSA gør klar til militær indgriben
Udland
23. maj. 2013 - 10:51
Delvis sejr til havnearbejderneTi procent mere i løn, betalt frokostpause og lov til at gå på toilet i arbejdstiden. Det blev resultatet af 40 dages strejke.
23. majDelvis sejr til havnearbejderne
Udland
23. maj. 2013 - 07:51
EU udsætter mærkning af bosættervarerIfølge den israelske avis Haaretz har USA's udenrigsminister presset EU til at forsinke mærkning af bosættervarer. EU-talsmand afviser.
23. majEU udsætter mærkning af bosættervarer
Udland
22. maj. 2013 - 14:45
Lærere sejrer i SeattleStor kampagne mod unfair test førte til sejr - skoleudvalget i Seatlle bøjer sig.
22. majLærere sejrer i Seattle
Udland
22. maj. 2013 - 10:43
Diktator-sag skal gå omForfatningsdomstol omstøder dom mod tidligere general i Guatemala og kræver at retssagen skal gå om.
22. majDiktator-sag skal gå om
Udland
22. maj. 2013 - 07:45
Lov forbyder lærere at strejkeFå uger før de afsluttende eksaminer på gymnasierne, forbyder den græske regering strejke blandt lærerne.
22. majLov forbyder lærere at strejke
Udland
21. maj. 2013 - 08:00
Skal Danmark anerkende Palæstina?I dag diskuterer Folketinget at anerkende en selvstændig palæstinensiske stat.
21. majSkal Danmark anerkende Palæstina?