Den 4. april, kort efter klokken ni om morgenen tog den 77-årige pensionerede apoteker Dimitris Christoulas sin lyse cottoncoat på, stak en pistol i lommen, gik hen på Syntagma-pladsen i Athens centrum - stillede sig under et af træerne, holdt en pistol op for tindingen og trykkede på aftrækkeren.

I et efterladt afskedsbrev i frakkelommen stod der:

"Regeringen har tilintetgjort alle mine muligheder for at kunne overleve, som hidtil har været baseret på en meget værdig pension, som jeg helt alene har indbetalt til i 35 år uden nogen hjælp fra staten. Jeg ser ingen anden løsning end denne værdige afslutning på mit liv, så jeg ikke behøver at rode i skraldespande for at søge føde".

Han sluttede sit brev: "Jeg håber, ​​at unge uden fremtid en dag vil gribe til våben og hænge forræderne i dette land på Syntagma-pladsen".

Regeringen har tilintetgjort alle mine muligheder for at kunne overleve.

Dimitris Christoulas' skæbne er en blandt hundreder hvert år, som bukker under for krisens pres. Hver dag er der selvmord. Senest har det græske sundhedsministerium oprettet en selvmordshotline.

Landet står over for et underskud på mindst 49 milliarder dollars - 291 milliarder danske kroner. Regeringen har sat det desperate folk til at betale regningen gennem voldsomme sparepakker, dikteret af EU, EU's centralbank og valutafonden IMF.

Den 16. juli hængte en forretningsmand og far til tre sig selv i sin butik på Kreta. En 49-årig mand fra Patras blev fundet af sin søn. Han havde også hængt sig. Den 25. juli hængte en 79-årig mand fra den sydlige Peloponnes-halvø sig i et oliventræ. 

Den 3. august skød en 31-årig mand sig i sit hjem nær Olympia. Den 5. august hængte en 15-årig dreng sig i Pieria. Og 6. august tog en 60-årig tidligere fodboldspiller sit eget liv i Chalcis, skriver det græske dagblad Athens News.

Psykiatikeren Kyriakos Katsadoros fra statens selvmordshotline mener, at selvmordsraten er steget 30 til 40 procent, siden krisen satte ind i 2009.

- Før krisen var der mindst ét selvmord om dagen. Nu er der mindst to, siger han til The Sydney Morning Herald.

Psykiateren Nikiforos Angelopoulos har skrevet en ph.d.-afhandling om selvmord.

- Det er ligesom i 1920'erne, da mange intellektuelle begik selvmord, efter at Grækenland havde tabt krigen mod Tyrkiet, siger han til det tyske magasin Der Spiegel.

Der Spiegel besøger også Dimitris Christoulas' efterladte datter få måneder efter faderens selvmord.

- Min far var en politisk person, en fighter, siger Emmy Christoulas, der bor i Athen.

Faderen var politisk aktiv og medlem af "Vi vil ikke betale"-bevægelsen. Han opfordrede ofte til en international undersøgelse af årsagerne til Grækenlands statsgæld, fordi han var overbevist om, at den ikke var folkets skyld.

Dagen efter mindegudstjenesten for faderen kørte Emmy Christoulas den 13-timer lange tur til nabolandet Bulgarien for at få kremeret liget. Den græsk-ortodokse kirke nægter at begrave folk, der har begået selvmord. Hendes far efterlod penge til turen.