22 Nov 2017  

KBH: Spredte skyer, 10 °C

DIEM25, et al-europæisk partiprojekt, hvad vil de?

Analyse

DIEM25, et al-europæisk partiprojekt, hvad vil de?

DIEM25 tænker, at de ved at fremme “realistiske” konkrete forslag, som nyder fremme i EU-systemet og i de enkelte lande, vil kunne få held med at omdanne EU til et demokratisk statsapparat med en social stat, som kontrollerer økonomien.

FOTO: Simila Pantzartzi/EPA/ANA-MPA/Scampix
1 af 1

Democracy in Europe Movement 2025 (DIEM25) blev formelt stiftet i 2016. Den centrale initiativtager er den tidligere finansminister i Grækenland, Yanis Varoufakis.

De traditionelle socialdemokratiske partier fremmer nyliberalismen og forsvarer EU. Derfor marginaliseres de i land efter land.

Yanis Varoufakis var uenig med statsminister Alexis Tsipras under de afgørende uger med forhandlinger mellem Grækenland og den såkaldte Trojka (EU-kommissionen, IMF og den Europæiske Centralbank) i det første halvår af 2015. Han gik af, da det blev klart, at Tsipras ville bøje sig for den såkaldte Trojka.

I tiden derefter har Yanis Varoufakis arbejdet med at opbygge det, han mener, må være fremtiden for venstrefløjen i Europa: Et parti, som ikke er låst til nationalstats-tankesættet, et parti som tænker og organiserer på europæisk niveau.

Med sig har han fået en flok kendte venstreintellektuelle, blandt dem  Julian Assange, Noam Chomsky, Slavoj Zizek, Susan George med flere.

På seminaret i Berlin den 27. og 28. maj fremlagde DIEM's ledelse et forslag til et kortsigtet økonomisk program, som ikke kræver ændringer af nogen af EU's traktater. Det hedder A European New Deal (navnet er lånt fra den amerikanske politik, som blev gennemført under den store depression i 1930’erne). Man skal helst være uddannet økonom for at følge med i detaljerne i uddraget, som er på 26 sider (pdf).

Varoufakis understregede på seminaret, at den måde, de danner deres parti på, er at lave en konkret politik først, for derefter at danne partiet. Det forslag til økonomisk program, som blev fremlagt, har været diskuteret i organisationen i et år. Det skal endeligt vedtages på et møde den 9. september i Bruxelles.

Parallelt med processen med den økonomiske politik starter DIEM25 nu arbejdet med at udvikle det, de selv beskriver som en ny socialistisk grundlov for Europa. Den skal man bruge lidt tid på. Her arbejder man altså teoretisk og politisk med at udvikle et helt nyt partiprojekt, som ikke skal ligne noget af det, vi kender i dag.

En socialdemokratisk bevægelse kan vel ikke mene, at det er rigtigt at støtte Nick Clegg, som politisk altså ligger på linje med Erna Solberg?

Varoufakis påpegede, at når man skal tage en politisk beslutning for et enkeltland, overlader man ikke beslutningen til medlemmerne der. Hele medlemsskaren indbydes til at være med i diskussionen, og afgørelsen træffes efter en afstemning, hvor alle de 60.000 medlemmer kan deltage.

På seminaret var der indledere fra Balkan, Polen, Frankrig, Storbritannien og Tyskland. Stormødet torsdag aften samlede omkring 1000 betalende, som hørte appeller fra en lang række kendisser, som fortalte hvorfor de støtter et projekt for et alternativt EU. Fra Tyskland optrådte bland andet Katja Kipping, leder for Die Linke. Det centrale slagord er, at enten reformeres EU, eller det vil gå i opløsning.

På seminaret forud for stormødet om torsdagen var der omkring 100 deltagere, og om fredagen omkring 40, inklusive indledere. Altså ikke nogen stærk organisation. Medlemsskab tegner man på en hjemmeside, og kontingentet er frivilligt.

På seminaret kom det frem, at DIEM25 pukler med at få sine medlemmer aktivt med i de diskussioner, som finder sted i bevægelsen, så det er ikke særlig meget anderledes end i de fleste andre medlemsorganisationer. Om budgettet på omkring 100.000 kroner om måneden siger DIEM's ledelse, at det dækkes alene af penge fra medlemmer og gaver. Om de har nogle “rige onkler” eller får støtte fra tænketanke, fremgår ikke af denne hjemmeside. 

En ny centrum-venstre bevægelse?

Hvor ligger så DIEM25 i det politiske landskab? Mit indtryk fra seminaret er, at de lægger sig omkring det, som vi kan kalde socialistiske reformister.

Men ser man på, hvilke kandidater, DIEM's nationale komité for Storbritannien foreslår, at DIEM25 skal give støtte til, kan man spekulere på, om bevægelsen snarere skal ses som en centrum-venstre bevægelse.

Dem, som DIEM25 UK ønsker at støtte, er: Mhairi Black fra det skotske nationalistparti, Nick Clegg  og Kelly-Marie Blundell fra Liberaldemokraterne, som altså var regeringspartnere i den konservative Cameron-regering, Patrick Harvie fra De Grønne i Skotland, Kelvin Hopkins, Rebecca Long Bailey, John McDonnell, Lisa Nandy  og Clive Lewis  fra Labour, Louise Irvine fra National Health Action Party,  Caroline Lucas fra De Grønne med flere.

Fra mit perspektiv giver denne konstruktion indtryk af den totale forvirring. En socialdemokratisk bevægelse kan vel ikke mene, at det er rigtigt at støtte Nick Clegg, som politisk altså ligger på linje med Erna Solberg? I skrivende stund er støtten ikke endelig afgjort. Alle medlemmer i hele DIEM25 får mulighed for at stemme ja eller nej til listen med 11 navne.

DIEM25 vil beholde det indre marked og euroen, men politisere ledelsen af denne og ikke overlade valutapolitikken til markedet.

DIEM25 tænker, at de ved at fremme “realistiske” konkrete forslag, som nyder fremme i EU-systemet og i de enkelte lande, vil kunne få held med at omdanne EU til et demokratisk statsapparat med en social stat, som kontrollerer økonomien. De er uenige med den del af venstrefløjen i Europa, som hellere vil kæmpe mod EU og danne noget nyt baseret på et fremtidigt samarbejde mellem selvstændige stater.

De forestiller sig, at de i fremtiden ved at få et eller flere reformforslag gennemført vil ændre EU's karakter. DIEM25 kritiserer de dele af venstrefløjen, som arbejder på at fjerne EU, enten ved at trække landet ud af EU eller ved at erklære, at EU må opløses og erstattes af et socialistisk Europa som et resultat af socialistiske revolutioner.

Vil reformere EU

I deres historiefremstilling om EU skriver de, at EU var et ekstraordinært tiltag, som bragte folkene I Europa sammen i fred baseret på menneskerettighederne. Dagens EU er de stærkt imod, og de retter harmen mod bureaukraterne, euroen, kortsynede politikere, naive og inkompetente repræsentanter og eksperter, som lægger sig fladt ned for storindustrien.

Ikke desto mindre vil de ikke fjerne euroen, men reformere penge- og finanspolitikken. Kernen i dagens EU er et narrespil, hvor en højst politisk, hierarkisk uigennemtrængelig beslutningsproces, fremstilles som “upolitisk”, “teknisk” og “neutral”.

Jeg har meget svært ved at forestille mig, at vejen frem er gennem at forsøge at redde EU fra opløsning.

I stedet for at trække sig ud af EU – tilbage til nationalstaten, eller at lægge sig fladt for Bruxelles’ udemokratiske politik, vil DIEM25 kæmpe for en demokratisk bølge. DIEM25 rejser krav om gennemsigtighed i beslutningsprocessen i EU og varsler mere konkret politik. Og DIEM25 har planen klar for, hvordan det nye EU skal etableres: Som det står på deres hjemmeside (min oversættelse)

“Europas folk har ret til at vurdere Unionens fremtid og en pligt til at omdanne Europa (i 2025) til et fuldgyldigt demokrati med et suverænt parlament, som respekterer national selvbestemmelse og deling af magt med nationale parlamenter, regionale forsamlinger og kommunale råd. For at komme frem til dette må der indkaldes en forsamling af Europas folks repræsentanter. DIEM25 vil arbejde for en grundlovsforsamling bestående af folk valgt på transnationale lister.

I dag, når universiteter søger Bruxelles om forskningsfinansiering, må de danne alliancer på tværs af nationer. Tilsvarende bør valg til den grundlovgivende forsamling kræve lister med kandidater fra et flertal af europæiske lande. Den grundlovgivende forsamling vil have fuldmagt til at beslutte en fremtidig demokratisk grundlov, som erstatter alle eksisterende europæiske traktater inden ti år.” 

DIEM25 vil beholde det indre marked og euroen, men politisere ledelsen af denne og ikke overlade valutapolitikken til markedet. Samtidig vil de afvikle de store virksomheders dominans. Altså, DIEM25 vil have noget midt imellem kapitalisme og socialisme. Jeg må indrømme, at jeg føler, at jeg har hørt det før: Mere regulering af markedet, mere kontrol med pengepolitikken. Altså helt inden for det vi kan kalde en markedsbaseret økonomi, hvor de internationale monopoler kan manøvrere.

Det helt store er altså, at Europaparlamentet skal befolkes af tværeuropæiske partier, som vælges af hele det europæiske folk (kun partier, som har afdelinger i et flertal af medlemslandene må deltage i dette valg). DIEM25 tænker sig delstater og et decentraliseret demokrati.

DIEM25 står i fare for at blive en bremse mod de kræfter, som i dag kæmper for selvbestemmelse og demokrati og mod EU-dominans.

Spørgsmålet er, kan EU blive et demokratisk og socialistisk projekt? Man kan svare ja til dette, hvis man tænker sig, at alle folkene i Europa rejser sig samtidig og gennemfører en revolution, hvor folkene får magten og produktionsmidlerne socialiseres.

Men kapitalistiske lande udvikler sig ikke jævnt. Der er forskellig intensitet i klassekampen i de forskellige lande i Europa, og den politiske kamp udvikler sig meget forskelligt.

Jeg har meget svært ved at forestille mig, at vejen frem er gennem at forsøge at redde EU fra opløsning. Jeg vil derfor tilhøre dem, der vil kæmpe mod dagens EU og for udmeldelser. Som erstatning for EU vil kampen stå om andre former for internationalt samarbejde.

Hvordan, dette internationale samarbejde vil arte sig, vil naturligvis være afhængig af den politiske udvikling i de enkelte lande og udviklingen af internationale forhold.

National selvbestemmelse og klassekamp

DIEM25 står i fare for at blive en bremse mod de kræfter, som i dag kæmper for selvbestemmelse og demokrati og mod EU-dominans.

DIEM25 var stærk tilhænger af, at Storbritannien skulle forblive i EU før folkeafstemningen om dette i 2016. Samtidig er der fare for, at en del af DIEM25’s politik, som indebærer mere magt til EU's centrale strukturer, vil kunne bruges af monopolborgerskabet i de forskellige EU lande til at fremme egne interesser.

Det er en modsætning, som præger den politiske kamp under vore dages kapitalisme. På den ene side centraliseres og internationaliseres både produktionen og vareomsætningen. For eksempel har de 100 største virksomheder i Norge i dag et flertal af deres ansatte i udlandet. På den anden side er disse internationale virksomheder helt afhængige af en nationalstat til at fremme deres interesser.

DIEM25 var stærk tilhænger af, at Storbritannien skulle forblive i EU før folkeafstemningen om dette i 2016.

EU var i bund og grund et mellemstatsligt samarbejde mellem de største magter i Europa frem til der, hvor Storbritannien valgte at trække sig ud. Dette mellemstatslige samarbejde, som udtrykkes ved, at det er Rådet, som består af regeringscheferne, som er det øverste organ, fungerer overstatsligt i den forstand, at dette samarbejde bruges til at lave fælles retningslinjer, som undergraver demokratiet og fagbevægelsen i medlemslandene.

Dele af den europæiske elite prøver at tackle denne modsætning ved at lave et tættere samarbejde med fortsat euro, mere magt til Den Europæiske Centralbank og mere integreret økonomisk politik. Dette vil ikke løse den økonomiske stagnation, som præger hele verden, da stagnationen skyldes, at modsætningen mellem verdenssamfundets produktionsevne og verdenssamfundets totale købekraft skærpes.

Fremover vil pro-EU kræfter derfor nødvendigvis fortsætte med den nyliberalistiske politik (eksempelvis Macron, Merkel), og det vil de borgerlige kræfter, som er imod EU (eksempelvis May) også gøre.

Socialdemokratiet marginaliseres, fordi de støtter EU

Venstrefløjens erfaring er, at alle fremskridt, som er vundet internationalt af arbejderklassen, er blevet vundet i den enkelte nationalstat: 8-timers dagen, 40-timers ugen, 37,5-timers ugen, stemmeretten, strejkeretten, organisationsfriheden, velfærdsordningerne og velfærdsstaten, er alle hjemlet primært i national lovgivning.

Erfaringen er, at EU (EØS) bruges til at undergrave det, som arbejderklassen har opnået. Derfor rettes harmen i arbejderklassen mod eliten, inklusive EU's elite. Bevægelser opstår, som retter sig mod EU og mod pro-EU kræfter i de enkelte lande. De traditionelle socialdemokratiske partier fremmer nyliberalismen og forsvarer EU. Derfor marginaliseres de i land efter land.

Venstrefløjens erfaring er, at alle fremskridt, som er vundet internationalt af arbejderklassen, er blevet vundet i den enkelte nationalstat.

I denne situation er Syriza, Podemos, Sinn Fein, SNP og andre venstresocialdemokratiske partier desværre kommet EU-projektet til undsætning, ved at de holder fast i euroen, det indre marked med de fire friheder og EU-medlemsskabet, og vender sig mod de venstrekræfter, som vil trække enkeltlande ud af nyliberalismens højborg, nationernes fængsel, det antidemokratiske eliteprojekt, fordi de ikke tror at arbejderklassen evner at etablere en ny samfundsorden baseret på socialisering af produktionsmidlerne og finanserne og folkedemokrati.

Domineret af intelligentsiaen

DIEM25 et resultat af, at der findes kræfter i intelligentsiaen i Europa (DIEM25 er domineret af intellektuelle og universitetsmiljø) som fortsat, og imod al erfaring, tror at eliten i EU vil tillade EU at blive til noget andet end et projekt for overklasserne.

Som vist ovenfor tager DIEM25 fejlagtige standpunkter i helt centrale spørgsmål for de europæiske folk (mod Brexit, for Euro, for Macron, støtte til borgerlige pro-EU kræfter i Storbritannien osv.).

Til trods for gode intentioner er det mest sandsynligt, at DIEM25 i bedste fald vil blive en afledening, som svækker de venstrekræfter som kæmper for selvebstemmelse og demokrati her og nu i dagens EU. DIEM25 vil gerne være med til at kritisere EU for al verdens ting, men kræver af EU's folk, at de skal være med på rejsen.

Når det er sagt, så er DIEM25 fuldt af folk, som ønsker at kæmpe for demokrati, mod nyliberalisme i økonomien og mod dagens EU-politik. Det er derfor muligt for nationalstats-partier og organisationer at samarbejde med organisationen i konkrete sager.

I tiden frem til mødet i september i Bruxelles skal DIEM25 have en intern diskussion om, hvordan de skal forholde sig til nationalstats-baserede partier i forbindelse med valget til EU-parlamentet i 2019. Skal de stille i konkurrence med andre partier, eller skal de samarbejde med bestemte partier, eller lidt af begge dele?

DIEM25 er selv fanget midt i spørgsmålet: Kan den europæiske kamp for selvbestemmelse og demokrati føres som en overnational kamp, ledet af et al-europæisk parti for et demokratisk Europas Forenede Stater? De ender nok med, at løsningen for venstrefløjen er DIEM25. Det er et fejlspor.

Artiklen har været bragt på Steigan.no 16. juni 2017 og i en forkortet udgave i det norske dagblad Klassekampen

28. jun. 2017 - 15:55   04. jul. 2017 - 16:05

Unionen

af Johan Petter Andresen, tidligere industriarbejder og medlem af det norske venstrefløjsparti Rødt.
DIEM25
  • Stiftet i februar 2016 i Berlin på initiativ af den tidligere græske finansminister Yanis Varoufakis.
  • Vil stifte et al-europæisk parti, men først skal der udarbejds en konkret politik.
  • 9. september skal DIEM25 vedtage et økonomisk program i Bruxelles. 
  • Formålet er at reformere EU.
  • Projektet støttes af en række internationale kendisser som den amerikanske sprogprofessor Noam Chomsky.
  • DIem25's rådgivende panel består af blandt andet Julian Assange, Susan George, Ken Loach.Slavoj Žižek. Fra Danmrk sidder Rasmus Nordqvist, folketingsmedlem for Alternativet.
  • Har 60.000 medlemmer.
  • Vil udarbejde en socialistisk grundlov for EU.
Yanis Varoufakis
  • Græsk professor i økonomi.
  • Stillede op for Syriza ved valget den 25. januar 2015.
  • Var finansminister i Alixis Tsipras regering fra januar til juli 2015.
  • Ledte Grækenlands forhandlinger med EU og IMF om landets gældskrise.
  • Stemte imod den tredje gældsaftale med EU i de græske parlament.
  • Genopstillede ikke til parlamentet ved valget i september 2015.
  • Var imod Storbritanniens udmeldelse af EU under den britiske folkeafstemning i 2016.