Danmark er med i toppen, når det gælder udledning af CO2 målt per indbygger. Danmark har sagt ja til at skære 21 procent ned. Men nu viser det sig, at foregå på en tvivlsom måde.
Danmark når ikke reelt at bringe sin udledning af CO2 ned på det niveau, som regeringen er forpligtet til i henhold til sin underskrift på en international, forpligtende klimaaftale.
Derfor må regeringen frem med tegnebogen og købe CO2-kvoter inden nytår. Men de CO2-kvoter, man kan købe, er nogle, der ikke ville blive brugt af andre lande. Det er derfor, de er til salg. Konklusionen er, at Danmark således øger den globale CO2-udledning ved ikke faktisk at skære ned i Danmark.
Det ser godt nok ud. Danmark opfylder bogstavet i klimaaftalen, men der er som at sminke et klimalig.
Danmark har underskrevet Kyoto Protokollen. Klimaaftalen forpligter Danmark til at nedsætte sin samlede CO2-udledning med 21 procent i forhold til udledningen i 1990.
Med udgangen af 2010 havde Danmark nået at nedbringe udledningen med 11,4 procent. Det fremgår af Energistyrelsens statistik - altså cirka halvdelen. Om et halvt år skal målet på de 21 procent være nået.
Ifølge Terjei Haaland fra Greenpeace er opgaven større end som så. Danmark skal nemlig ikke blot udlede 21 procent mindre den 31. december i år. Kyoto Protokollen pålægger også Danmark, at den gennemsnitlige udledning fra 2008 til 2012 skal ligge 21 procent under niveauet i 1990.
I 1990 udledte Danmark 69,3 millioner ton og i 2010 61,4 millioner ton. Men Kyoto-målsætningen på minus 21 procent svarer til 54,8 millioner ton.
Så ikke blot skal Danmark nedbringe sit CO2-udslip i år til 54,8 millioner ton. Det skal i realiteten bringes så langt ned, at det kompenserer for en for høj udledning i årene 2008, 2009, 2010 og 2011.
Klimaekspert Terjei Haaland mener, at Danmark nok skal nå målet - for det skal vi jo, som han siger til Arbejderen.
- Men det bliver på den sindssyge måde, at Danmark køber CO2-kvoter i andre lande og får godskrevet kvoter fra dansk støtte til energiprojekter i Østeuropa eller i ulande, hvor der angiveligt spares CO2-udledning.
Men disse projekter er ofte er tvivlsomme, forklarer Haaland. Det er langt fra altid, at der reelt er tale om projekter, der nedsætter udledningen af CO2 og andre drivhusgasser.
Det er en henvisning til afsløringer af, at visse CO2-kvoter kommer fra støtte til for eksempel byggeri i andre lande af vindmøller, der aldrig kommer til at producere effektivt.
Denne handel med CO2-kvoter bliver kritiseret for ikke reelt at nedbringe udledningen af drivhusgasser, men blot flytte nogle penge fra Danmark til lande, der alligevel ikke ville have brugt de pågældende kvoter.
