22 Nov 2017  

KBH: Spredte skyer, 10 °C

Dakota-rørledning er i strid med loven

Pensionskasser investerer trods dom

Dakota-rørledning er i strid med loven

USA's myndigheder brød loven, da de godkendte olierørledningen Dakota Access Pipeline, der tidligere er kritiseret af FN for brud på menneskerettighederne. Tre danske pensionskasser beholder alligevel over 300 millioner kroner i projektet.

USAs myndigheder og private sikkerhedsselskaber satte hårdt ind mod demonstranterne mod Dakota Access Pipeline i 2016.
FOTO: Dark Sevier/Flickr
1 af 1

Kontroverserne omkring olierørledningen Dakota Access Pipeline (DAPL) fortsætter, efter at en føderal domstol i juni fandt, at USA's myndigheders godkendelse af projektet var et brud på landets miljølovgivning.

Det burde betyde noget, at projektet er godkendt i strid med USA's lov.
Douglas Hayes, Sierra Club

Domsafsigelsen føjer sig ind i lang række kontroverser om den omstridte olierørledning. Alligevel vælger tre danske pensionsselskaber – PFA Pension, PKA og Industriens Pension – at blive i projektet, som de tilsammen har investeret over 300 millioner kroner i.

I løbet af foråret valgte en række pensionsselskaber at trække sig ud og ekskludere virksomhederne bag DAPL. Det skete, efter at der i marts lød stærk kritik fra FN's specialrapportør om, at DAPL muligvis var i strid med FN's erklæring om indfødtes rettigheder og om menneskerettigheder.

PFA, PKA og Industriens Pension udtaler alle til Arbejderen, at de stadig er i dialog med olie- og gasgiganterne Marathon Petroleum, Phillips 66 og Enbridge, der ejer 62 procent af DAPL og vurderer, om investeringerne er i strid med deres egne retningslinjer for ansvarlige investeringer og FN's Global Compact-principper. De siger blandt andet, at virksomheder skal "støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer" og "tage initiativ til at fremme større miljømæssig ansvarlighed".

>> LÆS OGSÅ: Investeringer er dele af et meget større problem

Miljøretfærdighed

Olierørledningen DAPL krydser indianerreservatet Standing Rock Sioux og truer indianerstammernes grund- og drikkevandskilder samt jagt- og fiskeressourcer. Derfor lagde de sag an mod US Army Corps of Engineers, USA's Ingeniørkorps, som godkendte DAPL.

Dommen slår fast, at Army Corps oprindelige miljøvurdering ikke var omfattende nok til at tilfredsstille de krav, som større projekter kræver, blandt andet ved ikke at tage hensyn til mulige lækagers påvirkning på de indfødtes jagt og fiske, eller om kemikalier brugt i oprydning vil være giftige for miljøet.

Større projekter i nærheden af socialt marginaliserede grupper skal i USA undersøges grundigt, hvis de bor mindre end 800 meter fra selve projektet. Dommeren kritiserede Army Corps for at omgå dette ved at lægge DAPL 880 meter væk fra indianerreservatet Standing Rock.

Præsident Obama bad olieselskaberne om et "frivillig" byggestop i januar, da det blev klart, at den daværende miljøvurdering sandsynligvis ikke var god nok. Selskaberne ignorerede dog Obama, og fik støtte af Donald Trump, da han en uge senere overtog præsidentposten.

Dommen fra juni kræver nu, at der skal ligge en grundig miljøvurdering. Det er imidlertid usandsynlig, at det vil betyde noget for olierørledningen, der allerede stod færdig i juni.

Hvis den kommende miljøvurdering viser, at DAPL er gået på kompromis med indianernes miljøretfærdighed, vil den være i strid med USA's traktater med oprindelige folk og FN's erklæringer.

Tager sagen alvorlig

– Dommen understøtter yderligere, at de anførte problemer er reelle og nødvendigheden af, at de adresseres. Dommens konklusioner bruger vi i dialogen med Enbridge, siger blandt andet PFA's pressechef Kristian Lund Pedersen til Arbejderen.

– Udfaldet af den kommende undersøgelse indgår som en del af vores overvejelser, siger pressechef Laurits Harmer Lassen i Industriens Pension.

Samtlige pensionsselskaber understreger, at de tager sagen meget alvorlig. Men da Standing Rock Sioux' juridiske rådgiver, advokaten Douglas Hayes fra miljøorganisationen Sierra Club, bliver præsenteret for, at de danske pensionskasser hellere ikke denne gang tager afstand til DAPL, svarer han:

– Wow og fortsætter:

– Hvis selskaberne tager sociale, kulturelle og miljøspørgsmål alvorlige, så burde det betyde noget, at projektet er godkendt i strid med USA's lov.

07. jul. 2017 - 08:52   07. jul. 2017 - 09:08

USA

pv@arbejderen.dk
Olierørledninger i USA
  • USA ophevede forbuddet mod eksport af fossile brændstoffer i 2015, der tidligere har eksisteret for at gøre landet mindre afhængig af import.
  • Eksport muliggøres af nye oliefund, som olieskiferfeltet Bakken i North Dakota.
  • Udbygningen af olierørledninger kommer i stigende grad i konflikt med landets indfødte, der har jordrettigheder i traktater fra 1800-tallet.
  • Tre danske pensionskasser investerer i selskaberne bag Dakota Access Pipeline (DAPL), der stod færdig 1. juni, selvom projektet blev godkendt i strid med loven og muligvis bryder FN’s erklæring om indfødtes rettigheder.
  • Nye protester foregår nu mod selskaberne bag DAPL i andre dele af USA.