13 Dec 2017  

KBH: Spredte skyer, let regn, 1 °C

Catalanske organisationer indkalder til generalstrejke

Efter politivolden

Catalanske organisationer indkalder til generalstrejke

Over 40 catalanske organisationer med to store LO'er, UGT og CCOO opfordrer arbejdere, arbejdsgivere, forretningsdrivende og offentligt ansatte til at generalstrejke i dag imod den spanske stats angreb på catalanernes demokratiske rettigheder

Catalanerne demonstrerede i dag i Barcelona imod den spanske stats angreb på deres demokratiske rettigheder.
FOTO: Enrique Calvo/Reuters/Scanpix
1 af 1

Går det som flere end 40 catalanske organisationer opfordrer til, vil Catalonien i dag blive lammet af en generalstrejke. Blandt organisationerne er Spaniens to største fagforebund i Catalonien UGT og CCOO.

Den spanske venstrefløj – fra kommunisterne i PCPE til Izquierda Unida og Podemos – fordømmer politiets vold mod de catalanske vælgere.

Generalstrejken sker i protest mod den spanske stats angreb på catalanernes ret til at udtrykke sig og stemme ved folkeafstemningen om selvstændighed i søndags.  893 mennesker blev såret, da den spanske civilgarde og det nationale politi angreb vælgere og stemmelokaler, skriver den catalanske regering i et tweet. Fire er indlagt, hvoraf to er alvorligt sårede.

Den spanske regering og landets forfatningsdomstol havde på forkant kendt folkeafstemningen ulovlig, og Spaniens konservative regeringen sendte op imod 10.000 betjente til Catalonien for at  hindre afstemningen.

42 procent af Cataloniens 5,3 millioner vælgere deltog i afstemningen, og 90 procent stemt ja til selvstændighed, 7,8 procent stemte nej, mens to procent stemte blankt, oplyser de catalanske myndigheder.

Lokalregeringen nedsatte i går en kommission, som skal undersøge den omfattende politivold. Den lover også at ville erklære et selvstændigt Catalonien en af de nærmeste dage. Mens Spaniens konservative premierminister Mariano Rajoy afviser, at der har fundet en folkeafstemning sted. I går eftermiddags havde der fortsat ikke været kontakt mellem den spanske og catalanske regering, skriver sidstnævnte i et tweet.

Den spanske venstrefløj – fra kommunisterne i PCPE til Izquierda Unida og Podemos – fordømmer politiets vold mod de catalanske vælgere. PCPE mener, at den spanske stats indgriben i Cataloniens selvstyre udstiller den dybe krise, som den spanske stat befinder sig i.

Partiet opfordrer arbejdere og folkelige sektorer i hele Spanien til at stille sig på arbejderklassens side i Catalonien og kræve Rajoys afgang.

I Madrid samledes flere tusinde søndag eftermiddag med krav om Mariano Rajoys afgang. Derimod har EU-kommissionen ikke udtalt et ord om politivolden i Catalonien.

02. okt. 2017 - 16:02   03. okt. 2017 - 14:12

Spanien

mj@arbejderen.dk