25 Jun 2018  

KBH: Spredte skyer, 22 °C

Brasilianske lastbilchauffører strejker

Brasilien gået i stå

Brasilianske lastbilchauffører strejker

Siden mandag i sidste uge har tusindvis af brasilianske lastbilchauffører strejket mod stigende dieselpriser.

Lastbiler blokerer en hovedvej uden for Sao Paulo.
FOTO: Miguel Shincariol/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

I mere end uge har lastbilchauffører strejket i Brasilien i protest mod, at landets præsident Michel Temer har ladet det statslige olieselskab Petrobas selv bestemme prisen på brændstof. 

Denne krig er ikke kun lastbilchaufførernes, men hele det brasilianske folks!
Blokadevagter uden for Rio de Janeiro

Det har medført, at prisen på diesel er steget fra 3,36 reais i januar til 3,6 reais, før strejken gik i gang, og lørdag steg prisen igen til 3,8 reais.

Det har bragt chaufførerne op i det røde felt, og de har bygger over 550 vejblokader i 24 af landets 27 delstater. Strejken har paralyseret leveringen af brændstof, gods og fødevarer i landet, skriver den latinamerikanske TV-station TeleSur.

Nu har Michel Temer lovet at sænke prisen på diesel med 0,46 reais, men kun for 60 dage i håb om at standse strejken. Chauffører uden for Rio de Janeiro siger imidlertid, at de vil fortsætte strejken. 

– Denne krig er ikke kun lastbilchaufførernes, men hele det brasilianske folks, råbte blokadevagterne ved et raffinaderi uden for Rio de Janeiro.

Strejken har ført til mangel på flybrændstof, hvilket har lukket otte lufthavne og lukket den enorme Santos Havn ved Sao Paulo, der normalt modtager 10.000 lastbiler dagligt.

29. maj. 2018 - 11:15   30. maj. 2018 - 17:01

Brasilien

mj@arbejderen.dk