01 May 2017  

KBH: Ingen skyer af betydning, 5 °C

Appel om solidaritet fra fødevareforbund

Faglige vilkår i Egypten

Appel om solidaritet fra fødevareforbund

Det internationael fødevareforbubnd IUF udsender en appel om støtte til egyptiske arbejdere på en madoliefabrik, som forfølges for faglig aktivitet.

De ansatte på madoliefabrikken IFFCO i Suez i Egypten kræver ret til faglige kamp og lønkompensation for inflation. Her fra en tidligere strejke på fabrikken.
FOTO: Mena Solidarity Network
1 af 1

På madoliefabrikken IFFCO i byen Suez i Egypten trækker en faglig konflikt om lønkompensation for inflation ud. Den 29. december blev 13 arbejdere og tillidsfolk arresteret og anklaget for at opfordre til strejke. Siden er de blevet frikendt ved en domstol, men nu ankes frikendelsen til en højere domstol og de 13 anklagede har forbud mod at vise sig på arbejdspladsen, skriver Det Internationale Fødevareforbund IUF.

 Den 3. januar stormede politiet fabrikken og arresterede 13 arbejdere

IUF opfordrer til at der sendes protester til de egyptiske myndigheder, til landets præsident og til virksomheden. Appellen kan findes på IUF's hjemmeside: www.iufcampaigns.org.

I december 2016 rejste de ansatte krav om højere løn, fordi inflationen i Egypten er høj. Den 26. december fik de ansatte besked på, at selskabet havde bevilget et beløb til lønkompensation for inflation, men den lokale ledelse besluttede at næsten alle pengene skulle udbetales til ledelsen og kun en mindre del til arbejderne.

Protest den 29. december

Derfor organiserede fagforeningen en protest den 29. december. Protesten førte til, at politiet ransagede tillidsmandens hjem samt hjemmene hos fire ansatte. Den 3. januar stormede politiet fabrikken og arresterede 13 arbejdere, forklarer IUF.

Det er disse 13 arbejdere samt den lokale fagforeningsformand, som først blev frikendt ved en lokal domstol, men som nu risikerer at blive dømt ved en ankeinstans.

Disse arbejdere var med til at kæmpe mod den tidligere diktator Hosni Mubarak, tilføjer IUF. De kæmpede for demokrati og faglige rettigheder, som de nu kræver opfyldt.

 

 

 

14. mar. 2017 - 06:28   14. mar. 2017 - 06:30

Egypten

se@arbejderen.dk
Sket i Egypten
  • 25. januar 2011: Folkelig opstand mod Hosni Mubaraks styre starter fra Tahrir-pladsen i Kairo.
  • 11. februar 2011: Præsident Hosni Mubarak væltes.
  • Militæret overtager magten, opløser parlamentet og suspenderer forfatningen.
  • I juni 2012 blev Mohamed Morsi fra det Muslimske Broderskab taget i ed som ny præsident efter præsidentvalg.
  • 3. juli 2013 bliver Morsi afsat af militæret.
  • Maj 2014. Tidligere forsvarsminister og feltmarskal al-Sisi vinder præsidentvalg.
  • I oktober-december 2015 var der parlamenstvalg.
  • Flere ministre fra Mubaraks vendte tilbage på regeringstaburetterne.
  • Egyptens nye præsident Abdel Fattah al-Sisi gennemgik i 2006 et militært kursus på War College i Carlisle, Pennsylvania, USA.
  • Han har et nært forhold til USA og har flere gange understreget "det strategiske forhold til Washington".
  • USA's militærstøtte til Egypten er én milliard dollars årligt, blandt andet til køb af Abrams-tanks og F-16-fly.

Kilder: Reuters, BBC, 6. juni-bevægelsen, Amnesty International