En væbnet afkolonisering
De 23 irakiske torturofre, der tirsdag fik deres krav om oprejsning og en symbolsk erstatning afvist af Højesteret, har ikke tænkt sig at opgive deres kamp for retfærdighed.
De irakiske torturofre har bedt mig indbringe deres sager for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Christian Harlang, juridisk rådgiver for de irakiske torturofre
– De irakiske torturofre har bedt mig indbringe deres sager for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Dommen viser desværre, at Højesteret ikke har den uafhængighed, som grundloven forudsætter, og som er nervesystemet i en demokratisk retsstat. Derfor er det desværre nødvendigt at indbringe sagerne for Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg for at opnå retfærdig rettergang og en retfærdig afgørelse, siger irakernes juridiske rådgiver Christian Harlang.
Højesteret besluttede tirsdag, at Forsvarsministeriet og dansk militær ikke var medskyldig i tortur i Irak i 2004, hvor en gruppe civile irakere blev tilbageholdt under den danskledede militære Operation Green Desert.
350 danske soldater deltog i operationen sammen med irakiske og britiske sikkerhedsstyrker.
Irakerne blev efterfølgende udleveret til de irakiske myndigheder, der tilbageholdt og mishandlede dem i op til 70 dage, før de alle blev løsladt uden sigtelse.
Ifølge ofrene blev de udsat for tortur i fængslet på politistationen Al Jameat i Basra.
Flere har berettet, at de blev hængt op i loftet, udsat for elektriske stød og andre former for mishandling.
23 af de irakiske torturofre har siden 2011 lagt sag an mod Forsvarsministeriet for dansk militærs medvirken til tortur og mishandling.
Irakerne kræver oprejsning og en symbolsk erstatning for den mishandling, de blev udsat for efter at være blevet taget til fange under den danskledede Operation Green Desert.
Retssagen har været 11 år undervejs i det danske retssystem.
Brud på konventioner?
FN’s Torturkonvention slår fast, at en stat ikke må medvirke til at tage fanger eller overdrage fanger, hvis man ved eller burde vide, at fangerne risikerer at blive udsat for tortur, mishandling eller nedværdigende behandling.
Læs også
Men tirsdagens dom i Højesteret frifinder Forsvarsministeriet og slår fast, at “de danske styrker hverken havde deltaget i eller haft kendskab til overgrebene”.
Højesteret skriver endvidere i sin dom, at “de danske styrker ikke havde noget kendskab til den irakiske politistation og herunder ikke vidste, at en række af de irakiske parter skulle overføres dertil, samt at de danske styrker ikke i øvrigt havde konkret og aktuel grund til at tro, at de irakiske parter ville blive udsat for overgreb”.
Påstanden om at dansk militær ikke havde grund til at tro, at irakerne ville blive mishandlet, hvis de blev udleveret til de irakiske myndigheder, står i skarp kontrast til flere vidneforklaringer.
Mishandling dokumenteret af militærjurist
Arbejderen har tidligere beskrevet, hvordan den daværende militærjurist i Irak i 2004, Kurt Borgkvist, sendte en rapport til Forsvarsministeriet få måneder før operation Green Desert, der dokumenterede omfattende tortur af fanger i Al-Makil-fængslet i Basra.
Læs også
Militærjurist Kurt Borgkvist var i juni 2004 på et uvarslet besøg i et fængsel i Irak.
Borgkvist havde interviewet en række fanger, der samstemmende fortalte om, hvordan de var blevet “slået med kabellignende genstand”, “brændt med cigaretter på fødderne”, havde “fået flere kindtænder knust” og “fået elektriske stød”.
Militærjuristen tilså 15 fanger, der alle var taget i det danske ansvarsområde. Otte af dem fortalte, at de var blevet tortureret.
Dansk militær kendte altså allerede i juni 2004 – flere måneder før Operation Green Desert og udleveringen af de danske fanger til de irakiske myndigheder – til den omfattende tortur i de irakiske fængsler.
Rapporten blev sendt hjem til Hærens Operative Kommando og videresendt til forsvarsministeren.
Da sagen verserede ved Østre Landsret i 2018, forklarede militærjuristen, at det var en udbredt opfattelse, at “det irakiske politi var hårdhændede og brugte metoder, der var eller nærmede sig tortur”.
I 2018 besluttede Østre Landsret, at den danske stat skulle betale erstatninger på 30.000 kroner til 18 ud af de 23 irakiske torturofre, der blev taget til fange under den danskledede Operation Green Desert i Irak i 2004.
Men ministeriet ankede sagen.
Læs også
Højesteret ignorerer vidner
Irakernes juridiske rådgiver, Christian Harlang, er dybt skuffet over dommen.
Han mener, at Højesteret med sin dom har valgt at ignorere de vidner – heriblandt også tidligere militærfolk som efterretningsofficeren Anders Kærgaard og militærjuristen Kurt Borgkvist – der er stået frem og har forklaret, at Forsvarsministeriet og militæret vidste eller burde vide, at fanger, der blev udleveret til de irakiske myndigheder, risikerede at blive udsat for tortur.
– De syv dommere i Højesteret har valgt at ignorere de beviser, der er piblet frem de seneste 11 år, og har valgt at tro på de konstruerede forklaringer, som nogle af de afhørte officerer har afgivet, lyder reaktionen fra Christian Harlang.
Harlang ærgrer sig over, at det under retssagen i Højesteret først og fremmest har været Forsvarsministeriet, der har fået ret til at fremføre vidner.
– Whistlebloweren Anders Kærgaards vidneudsagn er fejet af bordet. Og Højesteret har accepteret, at de 23 irakeres sager kunne afgøres, på trods af at de af Forsvarsministeriet ved Østre Landsret og af Højesteret blev forhindret i at møde i retten og afgive deres udsagn, fortæller Christian Harlang.
Til gengæld har Forsvarsministeriet frit kunnet føre 62 vidner – heriblandt en lang række militærfolk, der deltog i Operation Green Desert.
Christian Harlang har efter dommen talt med repræsentanter for de 23 irakiske torturofre.
– De er meget skuffede over, at Danmark med højesteretsdommen fra i dag viser det modsatte billede end det, som Danmark ellers er kendt for, når det drejer sig om kampen mod tortur.
Whistleblower: Det er forrykt
En af de militærfolk, der var til stede under Operation Green Desert, er Anders Kærgaard.
Han er samtidig den, der har gjort allermest for at kaste lys over, hvad der skete under og forud for Operation Green Desert.
I juni 2013 stod han frem i Arbejderen og afslørede, at den såkaldte Target Folder, han som efterretningsofficer havde udarbejdet forud for Operation Green Desert, slog fast, at det mest sandsynlige scenarie ved samtlige mål for Operation Green Desert var, at soldaterne ville møde civile, samt at operationen kunne føre til et stort antal civile tilbageholdte – inklusive mange kvinder og børn – fra de mange gårde i området.
– Først ser dansk militær stiltiende til, men civile irakere bliver mishandlet. Og når irakerne efterfølgende går til de danske domstole og kræver oprejsning og erstatning, bliver det afvist. Det er et dobbelt svigt. Det er forrykt, siger Anders Kærgaard til Arbejderen.
Amnesty er kede af afgørelse
Amnesty International er også kede af afgørelsen – og slår samtidig fast, at den danske stat har et medansvar for de overgreb, der bliver begået i operationer, som danske soldater tager del i.
– Danmark skal holde fanen højt, når det gælder overholdelsen af menneskerettigheder. Det gælder også, når vi opererer ude i verden. Derfor er vi kede af afgørelsen i Højesteret, som frifinder Forsvarsministeriet for medansvar i forbindelse med en fælles operation i Irak i 2004, hvor irakiske fanger bliver udsat for slag og spark – og derefter bliver overført til et fængsel, hvor de udsættes for tortur, siger chef for Politik og Samfund i Amnesty International Martin Lemberg-Pedersen til Arbejderen.
Han uddyber:
– De berørte irakere har gennem et årti – siden 2011 – kæmpet for deres rettigheder og har undervejs været oppe mod et Forsvarsministerium, der har sat alle kræfter ind på at modarbejde den juridiske prøvelse af sagen. Det er sket gennem benægtelser, afvisning af videooptagelser og bøder til soldaten Anders Kærgaard, der lækkede videooptagelser, samt påstande om, at hele sagen var forældet. Irakerne fortjener en genoprejsning.
Han mener, at hvis Danmark gerne vil gøre en forskel ude i verden, skal det være til fordel for menneskerettighederne:
– Det betyder, at krigsforbrydere skal stilles til ansvar for deres handlinger. Når danske soldater tager del i internationale militære operationer, så pådrager den danske stat sig også et medansvar for de overgreb, der måtte begås under sådanne operationer.
Forsvarsministeriet har fra start forsøgt at spænde ben
Siden den første iraker lagde sag an i 2011, har Forsvarsministeriet forsøgt at undgå, at sagen kom for en domstol.
Derfor gik der 11 år, før Højesteret tirsdag kunne tage stilling til, om de danske myndigheder har været medansvarlig for tortur.
Først hævdede Forsvarsministeriet, at irakernes sag var forældet. Men den påstand blev underkendt af Østre Landsret. Så krævede ministeriet, at hver iraker skulle stille med en garanti på 40.000 kroner for overhovedet at få lov til at føre sagen. Dette krav blev underkendt i Højesteret.
Militæret og Forsvarsministeriet nægtede også, at der var blevet filmet under operationen. Men i 2012 lækkede den tidligere efterretningsofficer i den danske bataljon i Irak i 2004 Anders Kærgaard en video optaget af danske soldater under Operation Green Desert. Videoen viser, at irakiske styrker begyndte mishandlingen af fangerne allerede under operationen, og at danske soldater så passivt til uden at gribe ind, mens irakiske sikkerhedsstyrker slog og sparkede de tilbageholdte civile irakere.
Arbejderen har i en række artikler afdækket forløbet omkring Operation Green Desert i Irak i november 2004.
Vi har blandt andet beskrevet, hvordan efterretningsofficer Anders Kærgaard allerede inden operationen advarede den danske bataljonschef John Dalby om, at operationen byggede på upålidelige efterretninger, og at der var stor risiko for, at civile irakere ville blive ramt.
Den danskledede operation endte med, at 36 civile irakere blev taget til fange og udleveret til månedlang tortur hos det irakiske militærpoliti. 23 af irakerne har siden anlagt sag mod den danske stat for medansvar for torturen, men de har endnu ikke fået lov at få deres sag for. Den eneste, der i dag er dømt i sagen, er Anders Kærgaard, som stod frem med centrale oplysninger om det danske militærs medvirken.
Heller ikke retssagen er forløbet uden bespænd. Forsvarsministeriet har nægtet at udlevere centrale dokumenter, der kan belyse sagen. Et af dokumenterne er en militærrapport om Operation Green Desert. Retten og irakernes advokater har ganske vist fået udleveret dokumentet, men 95 procent af det 23 sider lange dokument er streget over med sort tusch.
Forsvarsministeriets forsøg på at undgå retssagen har kostet de danske skatteydere dyrt. Omkostningerne til statens forsvarer – Kammeradvokaten – er i løbet af de 11 år, sagen har været undervejs i det danske retssystem, løbet op i ikke mindre end 36.185.585,47 kroner eksklusive moms. Det viser en aktindsigt, som irakernes juridiske rådgiver, Christian Harlang, har fået.
Der har også været problemer med at afhøre torturofrene. Udlændingestyrelsen nægtede at udstede visum til 11 af de 23 irakiske torturofre, fordi styrelsen frygtede, at de ville søge asyl i Danmark.
Udlændingestyrelsens nej til irakerne betød, at de ikke kunne mødes med deres advokater og heller ikke møde op i Østre Landsret, men i stedet måtte afgive forklaring via videolink fra den danske ambassade i Beirut.
Arbejderen har fulgt tortursagen siden begyndelsen og har oprettet en temaside om sagen. Arbejderen har samlet en række af sagens centrale dokumenter.
Har fået erstatning i Storbritannien
To af de irakiske torturofre er i Storbritannien for længst blevet tilkendt erstatninger for uretmæssigt at være blevet fængslet og mishandlet i kølvandet på Operation Green Desert, hvor der også deltog britiske soldater.
Den britiske stat har tildelt de irakiske torturofre erstatninger på mellem 600.000 og 800.000 kroner.
I Danmark pålægger Højesteret i sin dom de irakiske torturofre hver at betale 46.875 kroner til delvist at dække sagens omkostninger.
Herudover skal Inge Genefke & Bent Sørensens Antitortur Støttefond betale 562.500 kroner i sagsomkostninger.
Læs også
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
