16 Dec 2017  

KBH: Spredte skyer, -1 °C

Bedre arbejdsmiljø betaler sig

Blogs

John Ekebjærg-Jakobsen
Formand for Stilladsarbejdernes Brancheklub
Formand for Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920, som er en klub i 3F København.
Blogindlæg af John Ekebjærg-Jakobsen

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Tirsdag, 05. december, 2017, 05:16:24

Bedre arbejdsmiljø betaler sig

Vi skal ikke acceptere nedskæringer på 65 millioner kroner i Arbejdstilsynet. For os er kampen for et bedre arbejdsmiljø og velfærdskampen én og samme sag.

Regeringen foreslår at skære ned på Arbejdstilsynet (AT) med 65 millioner over de næste år, hvilket svarer til mindst 200 fuldtidsstillinger. Oven i skal så lægges de manglende ressourcer til indsatsen mod social dumping – en indsats som kan betale sig. I 2016 gav SKAT, Politiet og AT's fælles indsats mod social dumping et netto provenue på mindst 450 millioner.

Vi skal fortælle Folketinget, at vi vil have et markant bedre arbejdsmiljø, når vi går på arbejde.

Prøv at sammenligne de to tal – det giver ingen mening!

De udenlandske kolleger i transport, rengøring og byggeri har et elendigt arbejdsmiljø og en markant højere ulykkesfrekvens end deres danske kolleger.

De offentligt ansatte oplever et stadigt dårligere arbejdsmiljø i form af vold, trusler, stress, mobning og dårlig ledelse i en konstant hårdere hverdag.

Alle forskere er enige om, at det dårlige arbejdsmiljø koster samfundet milliarder om året i fravær, førtidspensioner og tabt arbejdsindtægt.

Hvorfor vil Regeringen og arbejdsgiverne så ikke investere i et bedre arbejdsmiljø, når nu det kan betale sig?

Der er desværre kun fire banale og meget grimme svar:

  1. Det er ren ideologi. De vil have et samfund, hvor lønmodtagerne har så få rettigheder som muligt

  2. De regner ikke arbejderne for noget – vi er blot et redskab til at tjene flere penge til dem selv og deres aktionærer

  3. De ønsker at fastholde lønmodtagerne i en tilstand af afmagt – føler man afmagt har man svært ved at handle

  4. De ønsker et samfund, hvor løn- og arbejdsvilkår ikke er et vilkår, de behøver at tage hensyn til

Vi andre kan, må og vil ikke acceptere, at vores kolleger, naboer, familiemedlemmer risikerer at blive syge af at gå på arbejde – eller helt mister muligheden for at kunne passe et arbejde.

Det siger sig selv, at kampen for vores velfærdssamfund også er kampen for et bedre arbejdsmiljø.

Det skal vi fortælle de nyvalgte kommunal- og regionspolitikere. De skal gøre oprør mod Regeringens og EU’s sparekrav og sikre flere ansatte på offentlige arbejdspladser og dermed også et bedre arbejdsmiljø. Derfor er det opløftende at se, at Region Hovedstaden genansætter de lægesekretærer, som ellers var fyret på grund af Sundhedsplatformen. De nyvalgte politikere beviser, at det er muligt at leve op til deres valgløfter.

Man skal dog ikke glemme, at de faldende antal behandlinger på grund af manglende lægesekretærer betyder, at Region Hovedstaden måske skal tilbagebetale penge til staten – måske en medvirkende årsag til genansættelsen af lægesekretærerne. Uanset motiv, så vil flere lægesekretærer betyde et bedre arbejdsmiljø på regionens hospitaler.

Sidst, men ikke mindst, skal vi fortælle Folketinget, som lige nu forhandler en ny finanslov, at vi vil have et markant bedre arbejdsmiljø, når vi går på arbejde. Derfor er det skræmmende, at Dansk Folkeparti ikke har et ultimativt krav om at fjerne besparelsen på 65 millioner hos AT!

Nyeste blogindlæg

Nyeste: Arbejde & Kapital

Nyeste: Idekamp

15. dec. 2017 - 08:56
15. dec. 2017 - 08:50
15. dec. 2017 - 08:44
15. dec. 2017 - 08:32
15. dec. 2017 - 08:15
15. dec. 2017 - 08:06