16 Dec 2017  

KBH: Spredte skyer, -1 °C

"Giv vores kollega en lærekontrakt"

Krav fra strejkende stilladsarbejdere:

"Giv vores kollega en lærekontrakt"

20 stilladsarbejdere ved Scaffco Stilladser i Århus og København har nedlagt arbejdet. De kræver, at ung kollega får en lærekontrakt.

På billedet ses de strejkende – kollegaen de bærer på fik en fyreseddel i stedet for en lærekontrakt.
FOTO: Privat
1 af 1

20 stilladsarbejdere ved Scaffco Stilladser i Århus og København nedlagde torsdag arbejdet. Fredag morgen har de besluttet at fortsætte strejken.

For 14 dage blev han lovet en lærekontrakt, men nu har han i stedet fået en fyreseddel.
Ole Glerup Sørensen, AMR

De strejkende mener, at firmaet løber fra en aftale i stilladsbranchen om efter tre måneders ansættelse at tilbyde en ung kollega en lærekontrakt. Nu har den pågældende arbejdet i firmaet i fem måneder.

– For 14 dage blev han lovet en lærekontrakt, men nu har han i stedet fået en fyreseddel, fortæller Ole Glerup Sørensen, der er arbejdsmiljørepræsentant.

Den unge stilladsarbejder er med i tillidsrepræsentantens sjak, og de strejkende ser fyringen som en straffeaktion mod netop hans sjak.

Advarsler

– De fem mand i sjakket har fået skriftlige advarsler i forbindelse med en uoverensstemmelse om timer. Det har sjakket og kollegerne været nødt til at æde, men de mener ikke, det berettiger til at fyre tillidsmandens unge kollega, forklarer Ole Glerup Sørensen.

Samtidig forlydet det, at firmaet har tilbudt to andre at komme i lære, og det forsøger de strejkende nu at komme til bunds i.

Meldingen fra stilladsarbejderne lyder, at de bliver siddende "på røven", indtil den fyrede bliver genasat og tilbudt en lærekontakt.

De strejkende mødes igen mandag morgen.

Du kan støtte dem på MobilePay nr. 91686307

 

 

24. nov. 2017 - 11:06   24. nov. 2017 - 13:52

Strejke

noc@arbejderen.dk