20 Oct 2017  

KBH: Overskyet, let regn, dis, 12 °C

Macrons skæbnetime

Fransk Hartzreform

Macrons skæbnetime

Præsident Emmanuel Macrons arbejdsmarkedsreform minder om de berygtede tyske Hartzreformer, der ændrede arbejdsmarkedet radikalt, så det blev lettere at fyre folk eller udstede korte arbejdskontrakter, siger fransk kommunist.

Den franske præsident Emmanuelle Macron forandrer arbejdsmarkedet.
FOTO: Ludovic Marin/Reuters/Scanpix
1 af 1

Præsident Emmanuel Macron er ved at genneføre en revolution på det franske arbejdsmarked, der minder om de tyske Hartz-reformer med korte arbejdskontrakter og lettere adgang til fyringsrunder.

Det er tydeligt, at den franske præsident Macron er blevet inspireret af Tyskland og dets Hartz-love.
Dimitri Moreau, fransk kommunist

Det mener en af de aktive franskmænd, der med næb og kløer modsætter sig Macrons "reform" af arbejdsmarkedet med protester, blokader og strejker.

Dimitri Moreau er medlem af organisationen Centret for Genskabelse af det Kommunistisk Parti i Frankrig (PRCF), der er meget aktiv for at forbinde protesterne.

Idé kom fra Tyskland

Ifølge Dimitri Moreau er det åbenlyst, at Macron har ladet sig inspirere af Tyskland og Hartz-lovene fra 2001-2005.

– Det er den fuldstændig samme politik og filosofi, siger Dimitri Moreau til Arbejderen.

Peter Hartz, den daværende direktør for Volkswagen, var idemanden til de tyske "reformer". Han roste for nylig en kommentar i det franske magasin Le Point Macron.

– Han skrev, at Macron "gør det godt" med sine reformer, og at han bør fortsætte, da de ligner de "nødvendige" tyske reformer, siger en vred Dimitri Moreau, der tilføjer, at den nyliberale politik i virkeligheden kommer fra EU.

Hartz-reformerne blev indført af den daværende socialdemokratiske SPD-regering og omfatter blandt andet korte, individuelle arbejdskontrakter, mens arbejderne tvinges til at skaffe sig supplerende private pensionsordninger.

I dag er fattigdommen eksploderet, og mange tyskere må have to-tre job for at betale regningerne. 

>> LÆS OGSÅ: Bag de tyske Hartz-reformer

Dimitri Moreau mener, at det er tankevækkende, at Macron er blevet inspireret af en reform, som de tyske socialdemokrater har stået fadder til.

– De hylder den samme filosofi, der er dybt nyliberalistisk og fjendtlig mod arbejderne, siger Moreau. 

Arbejdskontrakter

Macrons reformer af det franske arbejdsmarkedet har fået titusinder til at protestere. 12. september strejkede 400.000. I sidste uge demonstrederede 120.000 i Paris. Siden mandag i sidste uge er olieraffinaderier og benzinstationer blevet blokeret. Og om 10 dage nedlægger de offentligt ansatte arbejdet.

Dimitri Moreau fortæller, at med reformen kan de enkelte virksomheder forhandle kontrakter med ansatte i stedet for med fagforeningerne – også på tværs af brancher og i modstrid med de landsdækkende arbejdsmarkedslove.

>> LÆS OGSÅ: Storstrejker imod Macrons-arbejdsmarkedslov

Det kan finde sted på arbejdspladser med under 50 ansatte. Mere end halvdelen af Frankrigs arbejdsstyrke er ansat i små virksomheder.

– I dag har vi i Frankrig en arbejdslov, der gælder for alle, og som i store træk beskytter arbejderne. Men Macron vil have, at arbejdskøberne på de enkelte fabrikker med under 50 ansatte kan indgå aftaler med hver enkelt ansat og herefter underskrive en arbejdskontrakt, siger Dimitri Moreau til Arbejderen.

Som det er i dag, kan virksomheder kun forhandle med ansatte om kontrakter, der stiller arbejderne bedre end de nationale love.

Arbejdsgivere kan nu nemmere true ansatte til at acceptere ringere kontrakter end dem, fagforeningen har forhandlet.

– Det kan forværre en arbejders arbejdsforhold kraftigt, da hun ikke har en fagforening, en arbejdsmarkedslov eller en samlet gruppe arbejdere i ryggen, siger Dimitri Moreau, der mener, at loven skader fagforeningerne og de resultater, der er skabt gennem årtier i forhandlinger, som er udmøntet i arbejdsloven på 3000 tætskrevne sider.

Han mener i øvrigt også, at loven er dårligt nyt for de mindre arbejdskøbere. 

>> LÆS OGSÅ: Fransk jobreform vedtaget

– Den lille boss i et firma kan meget nemt komme i problemer i konkurrencen med større arbejdskøbere. De større firmaer kan nemmere knægte ham. De små kapitalister har faktisk slet ingen interesse i arbejdsmarkedreformen, tilføjer Dimitri Moreau.

Fagforeningen væk

Kommunisten vender sig også imod en anden del af Macrons arbejdsmarkedslov.

Arbejdsgivere i firmaer med under 20 ansatte kan selv afholde afstemning blandt de ansatte om at ændre regler på arbejdspladsen uden fagforeningens indblanding.

>> LÆS OGSÅ: Fem år med nye nedskæringer

– Loven er farlig, fordi den sidestiller arbejdskøbere med arbejdere. Sådan er det jo ikke. Bossen kan lave afstemninger, men det kan ansatte ikke. Det er ikke ligeværdigt. Bossen kan omgå fagforeningen og aftale ringere forhold med de ansatte. 

Kan en eller flere ansatte ikke gå til ejeren af virksomheden og foreslå forbedringer?

– I teorien jo, men med den skyhøje arbejdsløshed i Frankrig vil de færreste turde stille krav på arbejdspladen af frygt for at få en fyreseddel. Uden en fagforening i ryggen er det faktisk umuligt at få forbedringer. I stedet får vi få ansatte, der konkurrerer med hinanden om de få job.

Nemmere at fyre

Dimitri Moreau tilføjer, at Macrons lov er udmøntet i fem dekreter. Den trådte i kraft i slutningen af september, og den gør det også nemmere for arbejdskøbere at fyre.

Fyrede arbejdere – der har fået medhold i arbejdsretten om, at fyrringen er "unfair" – får lavere erstatning af arbejdsgiveren. Har man været ansat i to år, skal arbejdsgiveren blot udbetale tre måneders løn.

– Som det er nu, kan en arbejder, der er blevet fyret uden grund, gå til arbejdsretten og søge kompensation. Beløbet har altid været uden øvre grænse, hvis arbejdsretten fandt, at fyringen var unfair. Nu kommer der loft på, så arbejdskøberen kan slippe med at betale et par tusinde euro. Det er derfor blevet nemmere at fyre, og det koster ikke så meget. Arbejdsretten får mindre at lave, forudser Dimitri Moreau.

29. sep. 2017 - 11:25   11. okt. 2017 - 11:03

ah@arbejderen.dk
Macrons arbejdsmarkedsreform 2017
  • Præsident Emanuel Macron har fremlagt en omfattende reform af arbejdsmarkedet med fem nye dekreter.
  • Fagforeningerne får ingen indflydelse på arbejdspladser med under 50 ansatte. Ansatte skal i stedet forhandle direkte med ledelsen på virksomhederne.
  • Ulovligtfyrede arbejdere – der har fået medhold i arbejdsretten – får mindre erstatning fra arbejdsgiveren. 
  • Fratrædelsesgodtgørelsen ved lovlige fyringer forhøjes fra 20 til 25 procent.
  • Arbejdsgiveren i firmaer med under 20 ansatte kan selv afholde afstemning blandt de ansatte om at ændre regler på arbejdspladsen uden fagforeningens indblanding.
  • Reformen træder i kraft i slutningen af september.

Kilder: France24, CGT