Reform er spareøvelse
SENESTE LEDERE
- 1 af 22
- ››
Reform er spareøvelse
"Vi skal ikke parkere unge mennesker på en førtidspension resten af deres liv".
Med den melding præsenterede socialminister Karen Hækkerup regeringens forslag til en reform af førtidspension og fleksjob i slutningen af februar.
Regeringen fremstiller helt konsekvent en førtidspensionist liv som passivt og isoleret, selvom det er muligt for førtidspensionister at have et skånejob og stadig bidrage aktivt på arbejdsmarkedet. En rigtig god løsning for mange mennesker, fordi de er sikret en rimelig indtægt og samtidig kan være en del af arbejdsmarkedet i det omfang, det er muligt.
Men meningen med reformen er ikke, at unge med sociale problemer, psykisk sygdom eller handicap skal have en anstændig levefod. Det er alt for dyrt for samfundet med alle de mennesker på førtidspension. Flere af dem skal ned på en indtægt, der svarer til en kontanthjælp. Og så skal vi derefter lave en reform af kontanthjælpssystemet, så der også bliver saneret ud der.
Regeringen er parat til at lade nogle af de mest udsatte unge betale prisen for, at de bedst stillede kan få skattelettelser.
Det er den kyniske strategi i de reformer, som er ved at blive kørt igennem lovmøllen, eller vil blive det i det næste halve års tid.
I 2011 kritiserede Radikale, SF og Socialdemokraterne VK-regeringens forslag til reform af førtidspension fordi unge, som ikke kunne få førtidspension, i stedet skulle i såkaldte udviklingsforløb på kontanthjælp. Men så SRSF i regering og besluttede at fortsætte VK-regeringens økonomiske politik og binde Danmark endnu tættere til EU's økonomiske krav.
Regeringen er parat til at lade nogle af de mest udsatte unge betale prisen for, at den danske økonomi kan have finansmarkedernes tillid og de bedst stillede kan få skattelettelser.
For at gøre ondt værre lægger man op til, at reformen skal træde i kraft allerede fra 1. januar, inden kommunerne har haft en chance for at forberede sig på den ekstraordinære tværfaglige indsats, som loven lægger op til. Men så er der også udsigt til at kunne spare 1,9 milliarder kroner årligt på førtidspension og fleksjob fra 2020.
Nyeste artikler
21. maj. 2013 - 10:46
21. majSRSF rydder ikke op efter VK-regering...
21. maj. 2013 - 10:08
21. majSU-reform vil stresse unge
21. maj. 2013 - 09:39
21. majKPiD stiller op i Vesthimmerland
21. maj. 2013 - 09:37
21. majGå for arbejdsløses rettigheder
21. maj. 2013 - 09:30
21. majKommuner spare igen mere end krævet
21. maj. 2013 - 09:16
21. majHøjesteret skal tage stilling til tor...
21. maj. 2013 - 08:26
21. majNej til miljøfjendtlig bil-havnetunne...





