En væbnet afkolonisering
Ligesom sidste år har regeringen præsenteret en “stram og ansvarlig” finanslov. I år har selve finansloven endda fået titlen “Stramt og ansvarligt”.
– Med finanslovforslaget for 2023 prioriterer regeringen de mest nødvendige pligtopgaver i form af at sikre kernedriften i den offentlige sektor, samtidig med at vi ikke skubber til aktiviteten i økonomien, sagde finansminister Nicolai Wammen, da forslaget til finanslov blev præsenteret den 31. august.
Regeringen står overfor store udfordringer på velfærdsområdet: Sundhedsvæsenet, psykiatrien, handicapområdet og ældreplejen er i høj grad nødlidende. Også på andre velfærdsområder er der massive problemer. Der mangler ansatte, arbejdspresset er stort, og alt for få starter på velfærdsuddannelserne.
Regeringen fremlagde den 31. august sit udspil til Finanslov 2023. Blandt hovedpunkterne i aftalen er følgende:
- Støtte ved stigende priser: Der er afsat en engangsbevilling på to milliarder kroner i 2023 til at hjælpe dem, der er hårdest ramt af prisstigninger på især energi og fødevarer.
- Forhandlingspulje til velfærd: Der er afsat 600 millioner kroner i 2023 og en milliard kroner om året i de efterfølgende tre år til nye tiltag i forhandlingerne mellem de partier, der vil lave finanslovsaftale med regeringen. Regeringen foreslår, at pengene bruges i sundhedsvæsenet, herunder psykiatrien, samt på ældreområdet.
- Reserve til velfærd: Regeringen ønsker over de næste fire år at bruge 900 millioner kroner fra reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet på udvalgte velfærdsområder. Det er penge, der stammer fra satspuljen, som nu er nedlagt. Regeringen peger på psykisk sårbare, mennesker med handicap og andre udsatte grupper som konkrete målgrupper.
- Arbejdsmiljø: Der er afsat 1,3 milliard kroner over de næste fire år til en ny arbejdsmiljøaftale. Den nuværende aftale udløber med årets udgang.
- Løft af FGU: Der er 760 millioner kroner over de næste fire år til løft af blandt andet den Forberedende Grunduddannelse, FGU.
- Uddannelse på dagpenge: Ordningen med at ufaglærte arbejdsløse over 30 år kan tage visse erhvervsuddannelser på 110 procents dagpengesats forlænges de næste fire år.
- Skattevæsenet: Der er afsat 2,4 milliarder kroner ekstra over de næste fire år til en flerårsaftale for skattevæsenet .
- Natur og miljø: Der er afsat 223 millioner kroner over de næste fire år til blandt andet et løft af overvågningen af den danske naturs tilstand.
- Universiteter: Regeringen lægger op til at sløjfe den ekstra bevilling på cirka 5000 kroner om året per studerende indenfor blandt andet humaniora og samfundsfag, som blev indført tilbage i 2010. Det vil koste universiteterne 280 millioner kroner om året.
- Udviklingsbistand: Regeringen vil tage tre milliarder kroner fra udviklingsbistanden til at finansiere ukrainske flygtninge i Danmark.
- Kilde: Regeringens finanslovsudspil “Stramt og ansvarligt”
Alligevel er der lagt op til meget få ekstra penge til velfærden næste år. I økonomiaftalerne med kommunerne og regionerne har regeringen afsat ekstra penge til det stigende antal børn og ældre, men ikke til at dække stigningen i antallet af mennesker med psykisk sygdom og handicap.
I selve finanslovsforslaget er der afsat 600 millioner kroner næste år til den pulje, partierne bag finansloven kan fordele til områder, de ønsker at prioritere. Det er et meget lille beløb. Sidste år, hvor finansloven også var stram, var der 1,2 milliarder kroner i puljen for 2022.
Regeringen foreslår, at pengene fordeles til blandt andet sundhed herunder psykiatrien samt ældreområdet.
Derudover vil regeringen over de næste fire år bruge 900 millioner kroner fra reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet på udvalgte velfærdsområder. Det er penge, der stammer fra satspuljen, som nu er nedlagt. Regeringen peger på psykisk sårbare, mennesker med handicap og andre udsatte grupper som nogle af dem, der skal have del i pengene.
Få penge til meget store opgaver
Samlet set er der tale om små beløb til meget store områder. Forhandlingerne om en 10-årsplan for psykiatrien er lige startet. Alle erkender, at der er store problemer på området.
Tre af landets førende psykiatere er sammen med sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra VIVE kommet med et bud på, hvad en genopretning af psykiatrien vil koste. De er nået frem til, at der er brug for et årligt ekstra beløb til drift på 4,5 milliarder kroner og oven i det en engangsinvestering på 3,5 milliarder kroner til anlægsudgifter.
Der er langt fra småbeløbene i finansloven til summer af den her størrelse alene for genopretning på et enkelt af de nødlidende velfærdsområder.
– Regeringen lægger op til en meget stram finanslov. Man afsætter en meget lille reserve til at løfte nogle ekstremt store og nødlidende områder, nemlig ældreområdet, sundhed og vores psykiatri. Hvis ambitionen er at løfte områderne og sikre attraktive løn- og arbejdsvilkår, så vi kan tiltrække medarbejdere til for eksempel ældre- og sundhedsområdet, så er sandheden, at det ikke forslår. Derfor er jeg ærligt talt bekymret for vores velfærd i de kommende år, siger Mona Striib, formand for fagforbundet FOA.
Stort overskud på de offentlige finanser
Hun peger på, at der vil være et betydeligt overskud på statens finanser frem mod 2030 ud over demografi og forsvarsaftale.
– Dermed kan man argumentere for, at der burde være midler tilovers til langsigtede investeringer i velfærden. Der er rigtig mange borgere – ældre, syge og pårørende – som kan skrive under på, at vores velfærd trænger til et løft. Her savner jeg nogle flere ambitioner for velfærden og de medarbejdere, der knokler for at levere den, understreger FOA’s formand.
Alene i 2023 forventer regeringen et overskud på de offentlige finanser på 21,8 milliarder kroner ifølge den økonomiske redegørelse, der blev offentliggjort sammen med forslaget til finanslov.
Regeringen lægger op til en meget stram finanslov. Man afsætter en meget lille reserve til at løfte nogle ekstremt store og nødlidende områder, nemlig ældreområdet, sundhed og vores psykiatri.
Mona Striib, formand FOA
“Regeringen svigter igen handicapområdet og psykiatrien i deres finanslovsudspil. Det værste er løgnen om det velfungerende velfærdssamfund, når vi, der står ude i virkeligheden, igen og igen kan fortælle, at det ikke passer”, skriver Monica Lyllloff fra bevægelsen #EnMillionStemmer på Facebook.
Hun er mor til tre børn med handicap og var op til sidste folketingsvalg med til at skabe #EnMillionStemmer i protest mod de store problemer, mennesker med et fysisk eller psykisk handicap har med at få den rette hjælp.
Monica Lylloff er dybt frustreret over, at regeringen ikke har rykket i forhold til markante forbedringer af psykiatrien eller handicapområdet.
– Før sidste valg havde jeg håb, om at politikerne ville lytte. Men den siddende regering har gjort absolut intet for at bedre forholdene, og nu ved jeg ikke, hvor jeg skal sætte mit kryds, siger hun i et interview i Altinget den 31. august.
Også sygeplejerskernes formand Grete Christensen peger på, at de afsatte penge er helt utilstrækkelige.
– Det er ikke nok, når vi ser på de store udfordringer i sundhedsvæsenet med mangel på kompetente medarbejdere. Vi står overfor et sundhedsvæsen, som har voksende ventelister og en psykiatri i krise. Det går ud over patientsikkerheden og kvaliteten af behandlingen i sundhedsvæsenet, siger Grete Christensen.
– I Dansk Sygeplejeråd mener vi, at bedre løn til sygeplejersker og andre kernemedarbejdere i velfærdssamfundet er en forudsætning – ikke en hindring – for at vi kan komme igennem krisen, tilføjer hun.
BUPL-formand Elisa Rimpler efterlyser også højere løn samt bedre arbejdsmiljø og forbedring af pædagoguddannelsen som nødvendige løsninger på velfærdens rekrutteringskrise.
På kun et halvt år har der været 4360 forgæves rekrutteringer til ledige pædagogjob, og optaget på pædagoguddannelsen faldt med 13 procent i år.
– Hvis vi skal have et velfungerende velfærdssamfund i årene, der kommer, skal der handling til. Prisen for at ignorere den rekrutteringskrise, velfærdssamfundet ser ind i, bliver langt højere på sigt end prisen for at gøre noget ved den nu og her, siger Elisa Rimpler.
Hjælp til at klare prisstigninger
Et af de få områder i finanslovsudspillet, hvor regeringen sætter nye penge af, er en pulje til støtte for de mange, der har svært ved at klare de stigende priser på især fødevarer og energi.
Der er afsat en engangsbevilling på to milliarder kroner i 2023 til at hjælpe dem, der er hårdest ramt af prisstigninger.
Det initiativ bliver godt modtaget af fagbevægelsen og andre organisationer.
– Det er godt, at regeringen med sit finanslovsudspil sætter penge af til inflationshjælp, og det er afgørende, at hjælpen kommer de fattigste familier til gode. Lige nu ser vi, at børnene ikke kommer til fritidsaktiviteter, at forældre springer måltider over, og at pengene ikke rækker, siger Red Barnets generalsekretær Johanne Schmidt-Nielsen.
Henning Overgaard, formand for 3F, glæder sig over, at den sociale balance understøttes med de to milliarder kroner til dem, der rammes hårdest af prisstigningerne.
– Her er en fremrykning af beskæftigelsestillægget blandt andet relevant – hvilket vil koste cirka 400 millioner kroner – og et øget befordringsfradrag samt nogle, gerne målrettede, lavere energiafgifter, siger han.
– Det er rigtigt set af regeringen at lave en pulje til inflationshjælp. Helt almindelige mennesker oplever netop nu en reallønsnedgang, der ikke er oplevet voldsommere siden Koreakrigen. Der er familieliv, arbejdsliv, hverdagsliv og drømme, der lægges om. Og det gør allerede ondt – ikke mindst på dem, der sidder med de laveste indkomster. Eller som skal få en i forvejen udhulet dagpengesats til at strække endnu længere, erklærer formand for HK Anja C. Jensen.
Fagbevægelsen glæder sig også over, at der er sat ekstra penge af til et længe ventet løft af den Forberedende Grunduddannelsen, FGU, der har været underfinansieret fra start, og at der er skaffet penge til en ny arbejdsmiljøaftale, når den nuværende udløber ved årsskiftet. Tilfredsheden omfatter også en fortsættelse af ordningen med, at ufaglærte arbejdsløse over 30 år kan tage udvalgte erhvervsuddannelser på 110 procent af dagpengene.
Til gengæld er der generel utilfredshed i fagbevægelsen med, at finanslovsforslaget ikke har større fokus på uddannelse.
– Alene i industrien kommer der til at mangle 116.000 faglærte i 2030, hvis Danmark skal reducere CO2-udledningen med 70 procent. Det er tidens største udfordring, og derfor er det skuffende, at regeringen ikke har investeringer til et massivt løft af erhvervsuddannelserne med i deres forslag, siger Claus Jensen, formand for Dansk Metal.
Nedskæringer på universiteter og ulandsbistand
Andre steder i uddannelsessystemet er der lagt op til direkte nedskæringer. Det gælder på universiteterne. Regeringen lægger op til at sløjfe den årlige ekstra bevilling på cirka 5000 kroner per studerende på blandt andet humaniora, samfundsfag og businessuddannelser, som blev indført i 2010.
Det betyder en nedskæring på omkring 280 millioner kroner på de studerendes undervisning, fastslår formand for Danske Universiteter Brian Bech Nielsen.
– Det er alvorligt for både studerende og ansatte. Vi taler om halvdelen af vores studerende, som kommer til at opleve besparelser på deres uddannelser. Den nedprioritering af uddannelseskvaliteten står vi uforstående overfor, siger han.
Universiteterne har i årevis levet med usikkerheden om, hvorvidt det såkaldte taxameterløft fra 2010 til samfundsfaglige, humanistiske og businessuddannelser ville fortsætte. Derfor var der tilfredshed, da regeringen aftalte sammen med Radikale, SF, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti i januar i år, at taxameterløftet skulle gøres permanent. Men regeringen har valgt ikke at videreføre intentionerne fra aftalen i forslaget til finanslov, konstaterer en skuffet Brian Bech Nielsen.
Også indenfor andre områder er der kritik af finanslovsudspillet.
Danmarks Naturfredningsforening savner en prioritering at det grønne område. Foreningen efterlyser, at der afsættes penge til en bedre beskyttelse af drikkevandet og til udtagning af landbrugsjord, som både kan bidrage til at reducere landbrugets klimabelastning og sikre flere arealer til naturen.
– Selvom vi står midt i en energikrise og kæmper med en stigende inflation, står vi altså stadig midt i en klimakrise og med en natur i drastisk tilbagegang. Og vi kan ikke bare pause indsatsen for klima og natur et par år, indtil økonomien har stabiliseret sig, og energikrisen har lagt sig, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.
I bevægelsen Oxfam IBIS er der utilfredshed med, at regeringen i finansloven for 2023 vil tage tre milliarder kroner fra udviklingsbistanden til at finansiere ukrainske flygtninge i Danmark.
– Det betyder, at der tages penge fra fattigdomsbekæmpende indsatser i eksempelvis Somalia og Burkina Faso. Det er penge, der er øremærket til langsigtet udvikling og bekæmpelse af ulighed i verdens mest udsatte lande. Verden er ramt af mange voldsomme kriser med covid-19, klimakatastrofer, konflikter og sult. Behovet for udviklingsbistand har aldrig været større, siger Lars Koch, generalsekretær i Oxfam Ibis.
Han peger på, at den danske udviklingsbistand i forvejen er under pres. Når vi fraregner penge til flygtningemodtagelse i Danmark og klimabistand, som vi egentlig har lovet at give ud over udviklingsbistanden, så ender Danmark med reelt kun at bruge omkring 0,5 procent af BNI i udviklingsbistand i stedet for de 0,7 procent, som vi har lovet.
Arbejdsgivere efterlyser reformer
Også fra arbejdsgiverorganisationerne er der utilfredshed med finansloven. Her gælder utilfredsheden især, at der ikke er initiativer til at skaffe mere arbejdskraft til den private sektor. Både Dansk industri og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) efterlyser arbejdskraftreformer, mere udenlandsk arbejdskraft og nedskæringer i den offentlige sektor.
DA har fremlagt en 2030-plan, der omfatter afvikling eller forringelse af Arnepension, efterløn, førtidspension, seniorjobordning og fleksjob. De forhøjede dagpenge under de første tre måneders arbejdsløshed vil de også af med, og så skal der skæres i kontanthjælpen.
Jacob Holbraad, administrerende direktør i DA, opfordrer regeringen til at lade sig inspirere af planen i arbejdet med kommende reformer.
Utilfredse støttepartier
Regeringens støttepartier Enhedslisten og SF kan ikke se sig selv i regeringens forslag til finanslov. De kræver flere penge til velfærd og andre forbedringer.
– Det er dybt kritisabelt, at der ikke er flere penge i regeringens finanslovsudspil til at løse tidens store problemer. Enhedslistens hovedprioritet til finanslovsforhandlingerne bliver derfor at finde flere penge, så vi både kan sikre mærkbar akuthjælp mod prisstigninger og har midler nok til at styrke både velfærden og den grønne omstilling. De penge skal findes hos de rigeste. Det forslår som en skrædder i helvede, når regeringen kun vil pege på små 600 millioner til blandt andet ældre, sundhed og psykiatri, siger Mai Villadsen, Enhedslistens politiske ordfører.
Hun peger på, at mens regningerne stiger for almindelige mennesker, skovler flere store virksomheder gigantoverskud i kassen. Derfor foreslår Enhedslisten, at akuthjælpen mod prisstigningerne bliver finansieret ved et samfundsbidrag fra de virksomheder, som tjener fedt på inflationen.
Også SF vil finde penge hos de bedst stillede i samfundet. Konkret foreslår partiet en skat på en halv procent på den del af en persons nettoformue, der overstiger fem millioner kroner.
– Jeg synes, man er en smule tonedøv over for de store udfordringer i vores velfærd. Alt for mange børn mistrives, alt for mange mennesker i psykiatrien bliver ikke hjulpet, og vores ældre møder alt for mange vikarer og for få kendte ansigter i ældreplejen. Så hvis vi ikke skal svigte børnene, patienterne i psykiatrien og de ældre, så må regeringen finde flere penge, siger Pia Olsen Dyhr, formand for SF.
Normalt ville forhandlingerne om finansloven gå i gang i løbet af den kommende tid. Men som situationen er lige nu med udsigt til et valg, er det usikkert, om der bliver reelle forhandlinger om finansloven før et valg. Og hvad der sker efter et valg, afhænger af, hvem der kommer i regering.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
