Nu underbyder Honduras Mexico og tilbyder nordamerikansk og transnational kapital bedre forhold, end den kan opnå  i de særlige industrizoner langs Mexicos grænse til USA, hvor den de seneste 20 år har tjent milliarder, mens nød, død og korruption har bredt sig som en steppebrand.

Det nyliberale race mod bunden kommer op i et nyt gear med det initiativ, som Porfirio Lobos regering i Honduras nu tager i samspil med magtfulde kredse i USA, Sydkorea, Hongkong, Singapore og Dubai.

Som man kan læse i dagens avis på side 6-7 vil Lobos regering "tiltrække udenlandske virksomheder" ved at "skabe tre stater i staten - såkaldte charter-byer med helt egne skatteregler, lovgivning, veje og ikke mindst egne sikkerhedsstyrker til at beskytte virksomhederne...".

Det nyliberale race mod bunden kommer op i et nyt gear.

Fagforeningsrettigheder, som i forvejen er næsten fraværende i Honduras, vil være afskaffet ved lov. Hensyn til miljø og sikkerhed på arbejdspladserne i realiteten også. Lønnen vil være en parodi, og arbejdstiden uden ende.

Dét er at stille Honduras og dets befolkning betingelsesløst til rådighed for kapitalen. Det er det stik modsatte af at udvikle landet sammen med befolkningen og til gavn for de 8,2 millioner indbyggere.

Frem til juni 2009 var Manuel Zelaya præsident i Honduras. Han stillede sig i spidsen for et socialt projekt, der ville bekæmpe fattigdom og vold. Han gjorde store fremskridt og indgik gennem ALBA-samarbejdet en alliance med Cuba om uddannelse og sundhed, med Venezuela om levering af olie, med Bolivia om køb af fødevarer. Aldrig før havde mennesker i Honduras oplevet en sådan social fremgang.

Men det var i strid med de planer, som stærke kræfter havde for Honduras, så derfor slog højrekræfterne til med støtte fra militæret og med USA tydeligt i kulissen den 29. juni 2009. De kidnappede Manuel Zelays og kørte ham til en lufthavn. Efter mellemlanding på USA's militærbase i Honduras blev han deporteret ud af landet.

Nu står det klart, hvorfor han skulle fjernes.